TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsidePuri Lumbung Cottages

Puri Lumbung Cottages

Munduk, Bali

Puri Lumbung Cottages er et økovenligt hotel, som er bygget i naturlige materialer og i harmoni med de pragtfulde omgivelser. Hotellet ligger midt i den friske bjergluft i Munduks højland og her er en utrolig smuk udsigt over det frodige landskab med lysegrønne rismarker, plantager, jungle og grønklædte bjergtoppe.

Du bor i charmerende bungalower kaldet ”lumbung”, som oprindeligt var gamle rislader. Alle bungalower er indrettet i traditionel stil og med fine detaljerede træudskæringer. De har alle soveværelse med myggenet over sengen, badeværelse med enten bruser eller badekar og en dejlig balkon med en betagende udsigt over bjerge og rismarker. Der er gratis wi-fi, men til gengæld ingen aircondition – det er nemlig ikke nødvendigt i det tempererede højland.

Alle ansatte kommer fra lokalsamfundet og hotellet går højt op i at bevare den balinesiske kultur og områdets gamle traditioner og skikke. Derfor tilbydes også masser af aktiviteter og underholdning i form af både madlavningskurser, yoga, meditation samt balinesisk musik og dans.

Når sulten melder sig kan du på Restaurant Kopi Bali nyde både lokale, vestlige og vegetariske retter, mens hotellets bar byder på kolde drinks til solnedgangens smukke farver.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14