Tlf. 70 505 505
Kundeservice Man - Fre 9 - 16
Bali, Indonesien | 16 dage:

Balis højdepunkter

Finder du denne rejse billigere et andet sted, matcher vi ikke blot prisen, men giver dig 1000 kr. i rabat pr. person oveni. Rejsen skal være sammenlignelig med safariprogram, hotelstandard, forplejning, afrejsedato og flyrejseplan.VI MATCHER PRISEN OG GIVER 1000 KR.
I RABAT PR. PERSON
Vi er 100% sikre på at vi har markedets bedste pris på denne pakkerejse.

Finder du denne rejse billigere et andet sted, matcher vi ikke blot prisen, men giver dig 1000 kr. i rabat pr. person oveni.

Rejsen skal være sammenlignelig med program, hotelstandard, forplejning, afrejsedato og flyrejseplan.

Højdepunkter på denne rejse:

Sanur, Taman Ayung templet, abeskoven, Ubud, Tirta Empul, Kerta Gosa, flagermusgrotten Goa Lawah, landsbyen Tenganan, Candi Dasa, Batur vulkanen og kratersøen, Pupuan risterrasser, Tanah Lot templet.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Flyrejse fra Danmark til Denpasar t/r
  • 13 nætter på 3-stjernede hoteller
  • 13 x morgenmad (dag 3-15)
  • 1 x middag
  • Lokal engelsktalende guide på tranfers, udflugter og ture
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke er inkluderet:

  • Taman Ayung Tempel ved Mengwi
  • Kunsthåndværkerlandsbyer ved Ubud
  • Abeskoven ved Ubud
  • Det hellige vandtempel Tirta Empul i Tampaksiring
  • Det historiske justitspalads Kerta Gosa i Klungkung
  • Den hellige flagermusgrotte Goa Lawah
  • Den oprindelige Bali aga landsby Tenganan
  • Kintamani og Batur vulkanen
  • Risterrasserne ved Pupuan
  • Tanah Lot Templet
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

Tillæg for enkeltværelse: 3.900 kr.
Rabat ved større grupper

Vælg denne rejse fordi...

Bali har alle ingredienser til en perfekt ferie. Du oplever en vidunderlig ø med frodig grøn natur i et vulkansk landskab omgivet af et varmt turkisblåt hav. Det hele er tilsat en smilende og imødekommende befolkning, for hvem de hinduiske templer spiller en central rolle i alle dagliglivets gøremål.

På denne 16 dages rundrejse er grundrammen lagt for både naturoplevelser og kulturoplevelser. Du kommer både til Ubud, Candi Dasa, Pemuteran og Sanur. De dage du flytter fra et område til et andet, er lavet til sightseeingdage. Dertil er der et stort udbud af tilkøbsture. Du kan derfor selv vælge, hvor aktiv eller hvor afslappet, du har lyst til, at din ferie skal være.

Detaljeret dagsprogram
(Klik på et billede for at se det i fuld størrelse)

Dag 1: Flyrejse fra Danmark

Afrejse fra valgte lufthavn i Danmark. Der vil være mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst til Bali

Ved ankomst til Balis lufthavn i Denpasar får du visum, hvorefter du samler din bagage op. I ankomsthallen venter din guide på dig og kører dig til dit hotel i Sanur.

Resten af dagen er til fri disposition.

Overnatning Sativa Cottages ***

Dag 3: Sanur

Du har dagen til fri disposition.

Sanur ligger i den sydøstlige del af Bali og byder på kilometervis af skønne sandstrande. De fleste rejsende kommer hertil for at slappe af i solen og nyde de smukke omgivelser. Stranden er børnevenlig med roligt vand og her kan du udfordre dig selv med spændende vandsportsaktiviteter. Hvis du vil surfe eller kitesurfe er det bedst på Kuta stranden, ca en halv times kørsel fra Sanur.

Langs vandet fra Jalan Mertasari i det sydlige Sanur til hovedstranden Jalan Hangtuah i det nordlige Sanur er der anlagt en fin sti, hvor du enten kan gå eller cykle dig en tur.  Mange hoteller har restauranter eller barer, der vender ud mod stien, så der er fin mulighed for at sætte sig og slappe af med et måltid eller noget at drikke undervejs.

Langs byens hovedgade finder du et stort udvalg af restauranter, barer og butikker, der bl.a. sælger smukke souvenirs.

Sanur er en populær feriedestination og med rette, for byen formået at bibeholde sin hyggelige og afslappede stemning.

Overnatning Sativa Cottages ***

Dag 4: Sanur - Ubud

I dag går turen til Balis kulturelle centrum Ubud.

På vejen dertil gør du bl.a. stop ved det smukke kongetempel Taman Ayun i Mengwi – som blev bygget til ære for forfædre og gamle guder i 1634. Herfra fortsætter du mod Ubud, hvor du besøger nogle af de mange håndværkerlandsbyer, som omkranser byen. Sidste stop er abeskoven ved Ubud, hvor du kan opleve hundredvis af frække legesyge aber. Skoven huser også et hinduistisk tempelkompleks.

Efter indkvartering på hotellet har du resten af dagen og aftenen til fri disposition.

Overnatning Champlung Sari ***

Dag 5: Ubud

Dagen er til fri disposition til at gå opdagelse i Ubud på egen hånd.

Ubud ligger i det vulkanske højland med frodige grønklædte bjerge, dybe kløfter og risterrasser. Byen regnes for Balis kulturelle kraftcenter, hvor kunst og kunsthåndværk er i højsædet. Her finder du mange butikker, der sælger de smukke varer lavet efter gamle traditioner, men også moderne tøj- og smykkebutikker.

Overnatning Champlung Sari ***

Du kan også vælge at tilkøbe en af følgende ture:

Dag 6: Ubud – Candi Dasa

I dag fortsætter rundrejsen til østkysten af Bali, til byen Candi Dasa. Undervejs er der sigthseeing på Østbali. Besøgene omfatter det hellige vandtempel Tirta Empul i Tampaksiring, det gamle justitspalads Kerta Gosa, den hellige flagermusgrotte Goa Lawah. Du besøger også den spændende landsby Tenganan, som bebos af bali aga-folket, der regnes for Balis oprindelige befolkning inden hindu-javanesere indvandrede. Landsbyen er endvidere berømt for en særlig væveteknik, og du har mulighed for at købe meget smukke, håndvævede stoffer.

Overnatning D’Tunjung Resort & Spa ***

Dag 7: Candi Dasa

Dagen er til fri disposition.

Candi Dasa var engang en lille fiskerlandsby, som blev populær blandt rejsende for sin rolige atmosfære og afslappede stemning. Stemningen i byen er stadig meget rolig, selv om der også er masser af aktiviteter for turisterne, både til lands og til vands.

Overnatning D’Tunjung Resort & Spa ***

Du kan vælge at tilkøbe en udflugt til Balis helligste tempel Besakih.

Dag 8: Candi Dasa – Pemuteran/Bali Nationalpark

Rundrejsen fortsætter i dag først væk fra kysten og ind i landet og derfra mod nord til Lovina. Fra Lovina følger du kysten frem til den hyggelige og meget rolige landsby Pemuteran, der ligger med nationalparken som nærmeste nabo.

Det er en lang transportdag, men det opvejes af spædende stop undervejs bl.a. ved Kintamani, hvorfra du har en spektakulær panoramaudsigt over den aktive Batur vulkan, hvis seneste voldsomme udbrud fandt sted i 1963.

Du ankommer sidst på eftermiddagen.

Overnatning Adi Assri Resort ***

Dage 9-10: Pemuteran/Bali Nationalpark

Du har dagen til fri disposition i Pemuteran. Du kan vælge at slappe af ved hotellet eller tilkøbe en udflugt. Vi kan varmt anbefale at tage ind og opleve Bali Nationalpark eller de vilde delfiner ved Lovina.

Èn af aftenerne i Pemuteran bliver du kørt til den nærliggende landsby. Her nyder du din aftensmad under åben himmel, imens de lokale landsbyboere og deres børn vil opføre balinesisk dans ledsaget af traditionel musik. Det er god oplevelse og kan ikke sammenlignes med de kommercielle opførelser, som findes mange andre steder på øen.

Overnatning Adi Assri Resort ***

Du kan vælge at tilkøbe følgende ture:

Dag 11: Pemuteran/Bali Nationalpark – Sanur

Efter morgenmaden er det tid at tage afsked med dette skønne hjørne af Bali. Forude venter nogle afslappende dage ved stranden i Sanur.

På vejen gøres der stop ved de spektakulære risterrasser ved Pupuan og det ikoniske havtempel Tanah Lot. Hen på eftermiddagen tjekker du ind på hotellet i Sanur, hvor du skal bo de sidste 4 nætter af din rejse i Bali.

Overnatning Sativa Cottages ***

Dage 12-14: Sanur

Dagene er til fri disposition til afslapning, strandliv, cafébesøg, gåture langs stranden eller hvad du nu har lyst til.

Overnatning Sativa Cottages ***

Dag 15: Hjemrejse

I dag er det blevet tid til at sige farvel til Bali. Der er normal check ud kl. 12.00. Du kan dog nyde hotellets faciliteter indtil afrejse.

Fra Balis lufthavn Denpasar flyver du til Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 16: Danmark

Du lander i Danmark efter en dejlig ferie.

Kombinationsmuligheder efter rundrejsen

5 dage/4 nætter | Oplev Komodo-øerne og det vestlige Flores

Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 5.675 kr.
Enkeltværelsestillæg (ved to eller flere rejsende): + 1.215 kr.
Tillæg for enkeltværelse (ved en rejsende): + 3.560 kr.

Komodo-øerne er hjemsted for de store komodovaraner, som har lagt navn til øerne. Komodoen er verdens største nulevende øgleart. Den kan blive op til tre meter lang og veje helt op til 165 kg. På trods af sin enorme størrelse, kan den bevæge sig med en hastighed på op til 20 km/t – og den er både kødædende, aggressiv og temmelig brutal i sin jagtteknik. Alligevel er et besøg hos varanerne på ønskelisten hos mange rejsende. Det er alligevel ikke hver dag, man ser verdens største øgle, som har overlevet her på øerne i godt 10 millioner år! Udover komodovaraner kan man på øerne både opleve bøfler, vildsvin, vilde rådyr, makababer, papegøjer og en natur, der på en gang både er meget smuk og samtidig barsk. Vandet er krystalklart, og havene fyldt med farverige fisk og koraller. Øerne er udlagt som nationalpark og er på UNECOs liste over bevaringsværdig natur.

Turen her er en kombination af et lidt primitivt minikrydstogt til bl.a. Rinca øen og selve Komodo samt et hotelophold på et godt 4-stjernet hotel med besøg på den vestlige del af øen Flores.

Bemærk at du på denne forlængelse har 1 nat ombord på en båd, 2 nætter på Flores og 1 nat i Sanur.

Turen er ikke tilladt for børn under 12 år.

Overnatning Kahyt på båd ved Komodo-øerne / The Jayakarta Suites **** / Sativa Cottages ***

5 dage/4 nætter | Badeferieforlængelse til Gili Trawangan

Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 2.525 kr.
Pr. barn u/12 år: + 2.525 kr.
Enkeltværelsestillæg: + 1.850 kr.

Skal rejsen sluttes af med et ophold på en perfekt paradis-ø, så anbefaler vi en tur til Gili Trawangan. Gili Trawangan er den ene af tre Gili øer og den mest populære. Der kører ingen biler på øen, så skal man rundt foregår det på gåben, på cykel eller med hestevogn. Om dagen er her en afslappet ø-atmosfære og om aftenen er her stemning og glade dage ved de mange små restauranter og barer rundt omkring på øen. Dagene bruges på de lange, hvide strande eller i det klare vand. Gili har ry for at have de bedste dykkersteder i hele Indonesien.

Bemærk at du på denne forlængelse har 3 nætter på Gili Trawangan og 1 nat i Sanur.

Overnatning Aston Sunset Beach Resort **** / Sativa Cottages ***

Finder du denne rejse billigere et andet sted, matcher vi ikke blot prisen, men giver dig 1000 kr. i rabat pr. person oveni. Rejsen skal være sammenlignelig med safariprogram, hotelstandard, forplejning, afrejsedato og flyrejseplan.VI MATCHER PRISEN OG GIVER 1000 KR.
I RABAT PR. PERSON
Vi er 100% sikre på at vi har markedets bedste pris på denne pakkerejse.

Finder du denne rejse billigere et andet sted, matcher vi ikke blot prisen, men giver dig 1000 kr. i rabat pr. person oveni.

Rejsen skal være sammenlignelig med program, hotelstandard, forplejning, afrejsedato og flyrejseplan.

Højdepunkter på denne rejse:

Sanur, Taman Ayung templet, abeskoven, Ubud, Tirta Empul, Kerta Gosa, flagermusgrotten Goa Lawah, landsbyen Tenganan, Candi Dasa, Batur vulkanen og kratersøen, Pupuan risterrasser, Tanah Lot templet.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Flyrejse fra Danmark til Denpasar t/r
  • 13 nætter på 3-stjernede hoteller
  • 13 x morgenmad (dag 3-15)
  • 1 x middag
  • Lokal engelsktalende guide på tranfers, udflugter og ture
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke er inkluderet:

  • Taman Ayung Tempel ved Mengwi
  • Kunsthåndværkerlandsbyer ved Ubud
  • Abeskoven ved Ubud
  • Det hellige vandtempel Tirta Empul i Tampaksiring
  • Det historiske justitspalads Kerta Gosa i Klungkung
  • Den hellige flagermusgrotte Goa Lawah
  • Den oprindelige Bali aga landsby Tenganan
  • Kintamani og Batur vulkanen
  • Risterrasserne ved Pupuan
  • Tanah Lot Templet
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

Tillæg for enkeltværelse: 3.900 kr.
Rabat ved større grupper

stepmap-karte-asiatours-bali-h-jdepunkter-16-dage-dk-1658104