TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideParamount Inle Resort

Paramount Inle Resort

Inle

Paramount Inle Resort er et fantastisk resort bygget op på pæle i hjertet af Inlesøen. Her er du kun en kort sejltur fra ikoniske seværdigheder som f.eks. den flydende basar og Phaung Daw Oo Pagode.

Resortet har 28 værelser indrettet i traditionelt mørkt teaktræ med masser af moderne bekvemmeligheder og faciliteter. Værelserne har loftsvifte, aircondition, værdiboks, satellit-tv, kaffe- og tefaciliteter samt en minibar, der bliver fyldt med vandflasker hver dag. Alle værelserne har en lille hyggelig balkon med udsigt over søen samt badeværelse med hårtørrer, badekåber, badetøfler og toiletartikler.

Selvom resortet er omgivet af vand, har det en grøn tropisk have, der bidrager til den unikke og magiske atmosfære. Som en del af resortet finder du Sky Tower – en høj, åben træbygning med en fantastisk udsigt over søen og bjergene i horisonten. Her ligger Sky Lounge Restaurant, der serverer et bredt udvalg af asiatiske og europæiske retter. Du kan også nyde dine måltider på den flydende terrasse eller blot slappe af herude i det fri.

Har du altid drømt om at få en spabehandling, hvor du kunne glæde dig over en fænomenal udsigt under behandlingen? Så har du hos Spa Thukha muligheden for at tilkøbe spabehandlinger og opleve netop dette.

Resortet har gratis wi-fi.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14