TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideLiggeplads i nattog fra Bangkok til Chiang Mai

Liggeplads i nattog fra Bangkok til Chiang Mai

Bangkok - Chiang Mai

Det er altid en oplevelse at køre med tog i et andet land, da du møder mange spændende mennesker. Det er i Asien også en meget almindelig transportform for landets egne indbyggere. Dette gælder i høj grad for Thailand.

Selve togvognene er rene og komfortable. En liggevogn består af en række afskærmede afdelinger – altså ikke en kupé i gængs forstand. Når du vil sove, kommer konduktøren og ændrer dit sæde til en liggeplads og trækker et gardin for, så du ligger ugeneret. Alle liggepladser redes med lagner, hovedpudebetræk og et forseglet tæppe i rent og nyvasket bomuld. Der er opbevaring af bagage ved din liggeplads.

Bliver du sulten ombord, kan du bestille ved tjeneren/servitricen, som går gennem toget. En anden mulighed er selv at medbringe mad, eller at spise inden afgang på en af restauranterne nær stationen, hvilket ofte er billigere.

Toget stopper ved flere stationer undervejs, indtil du er vel fremme i Chiang Mai.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14