TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideRiver Kwai Jungle Rafts

River Kwai Jungle Rafts

River Kwai

Det unikke River Kwai Jungle Rafts er et flotel, et hotel bygget på en tømmerflåde, der flytter på din opfattelse af luksus. Flotellet ligger fast forankret på floden Kwai med en gangbro ind på bredden. Fra hotellets siddeområder ser du ud på floden, kæmpestore bambus på bredden, vilde orkidéer i træernes grengafler.

I baglandet i kort afstand fra flotellet ligger en etnisk Mon landsby, som du kan besøge. Monfolket stammer oprindelig fra Myanmar og mange mon mænd arbejder som mahout’er. Derfor er der også i landsbyen elefanter. Du kan sejle en tur i kano, fiske, bade i floden, slappe af i solen eller udforske nærliggende grotter. Når den tropiske nats fløjlsmørke sænker sig, bliver lydene magiske og den romantiske stemning sætter ind. Cikaderne sætter i gang, et sted i landsbyen spiller mon folket deres musik og vandet klukker under flotellet, der oplyses udelukkende af olielamper.

Hotellet har 2 sektioner med i alt 100 værelser, der er meget enkelt indrettet uden el, uden tv, uden minibar, uden wifi. Der et meget enkelt badeværelse med toilet og kun koldt vand i bruseren. 

Et ophold på River Kwai Jungle Rafts er en oplevelse for livet!

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14