Tlf. 70 505 505
Kundeservice Man - Fre 9 - 16
Thailand | 12 dage:

Et strejf af Thailand

Højdepunkter på denne rejse:

Bangkok Grand Palace, sejltur på floden Maenam Chao Phraya og Bangkoks klonger, River Kwai, Hell Fire Pass, togtur på Dødens Jernbane, badeferie i Cha Am.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Flyrejse fra Danmark til Bangkok t/r
  • 7 overnatninger på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 1 overnatning på Hintok River Camp i luksustelt
  • 1 overnatning på flotel River Kwai Jungle Rafts
  • 9 x morgenmad (dag 3-11)
  • 4 x frokost (dag 3, 4, 5, 6)
  • 2 x middag (dag 4, 5)
  • Lokal engelsktalende guide på alle udflugter og ture
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke er inkluderet:

  • Grand Palace i Bangkok
  • Sejltur på Bangkoks klonger
  • Krigsmuseet (Thailand-Burma Railway Centre), Krigskirkegården, Broen over floden Kwai
  • Besøg i mon stammelandsby
  • Hell Fire Pass Mindesmærke
  • Togtur på Dødens Jernbane

Tillæg for enkeltværelse: 3.600 kr.
Rabat ved større grupper

Vælg denne rejse fordi:

Thailand er et fantastisk rejseland med alt hvad hjertet begærer og vi har udvalgt tre steder, som vi mener giver dig et godt billede af, hvad landet har at byde på.

Rejsen starter i hovedstaden Bangkok, hvor de arkitekttegnede skyskrabere står i kontrast til det kulturelle kongepalads Grand Palace og de små træhuse langs byens charmerende labyrint-kanaler. Ved floden Kwai oplever du den frodige, maleriske natur og får den barske historie fra Anden Verdenskrig ind under huden ved Dødens Jernbane. Rejsen slutter i den rolige ferieby Cha Am ved Hua Hin, hvor du kan slappe af og fordøje alle de spændende indtryk, du har fået undervejs.

Detaljeret dagsprogram
(Klik på et billede for at se det i fuld størrelse)

Dag 1: Afrejse

I dag er der afrejse fra valgte lufthavn i Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst til Bangkok

Du lander i Bangkoks lufthavn, går gennem immigrationen og samler din bagage op. I ankomsthallen venter guiden med et Asiatours-skilt, som sammen med en chauffør vil køre dig til hotellet, hvor du skal bo de kommende 2 nætter.

Sidst på eftermiddagen bliver der holdt infomøde i lobbyen på Hotel Narai. Her vil vores agent fortælle dig om Thailand, hvad man skal respektere og være opmærksom på. Samtidig vil han svare på eventuelle spørgsmål og gennemgå programmet for din rejse. Herefter venter en kort gåtur i området, hvor du vil få udpeget gode spisesteder, pengeautomater, apoteker mm.

Resten af aftenen kan du nyde på egen hånd.

Overnatning: Narai Hotel ***

Dag 3: Grand Palace – sejltur på Maenam Chao Phraya floden og Bangkoks kanaler

Du bliver hentet på hotellet og kørt til Bangkoks og Thailands største kulturattraktion, kongepaladset Grand Palace. Det ekstravagante palads blev bygget i år 1782 og besidder stadig en skønhed, der dårligt kan beskrives og derfor bedst opleves. Inden for paladset findes Thailands helligste Buddha statue, der er skabt af ét kæmpestort stykke lysende grønt jade. Vær opmærksom på, at der ved kongepaladset er særlige regler for påklædning.

Fra kongepaladset går du ned til floden Maenam Chao Phraya, og herfra tager du den lokale ekspresbåd til Nontaburi, hvor du ankommer 45 minutter senere. På det lokale marked finder guiden eksotiske tropefrugter og lokale snacks, som du kan smage. Herefter stiger du ombord i en piskerisbåd og sejler til Bang Yai – turen går stærk, så hold på hat og briller! Ved Wat Bang Yai besøger du Bangkoks næststørste liggende Buddha. Du oplever et meget anderledes Bangkok her i Bang Yai – gaderne er smalle og trafikken er anderledes.

Fra Bang Yai stiger du ombord i en lille piskerisbåd med plads til fire personer, som sejler dig langs kanalerne. I dag er netværket af vandveje i Bangkok, ud fra hovedfloden Maenam Chao Phraya (Kongernes flod), også kendt som Bangkoks ”klonger”. I gamle dage blev hovedparten af den daglige handel i Thailand foretaget på og langs kanalerne og de tidlige europæiske handelsrejsende og besøgende gav byen navnet ”Østens Venedig”.

Stadig den dag i dag er kanalerne utrolig vigtige for lokalbefolkningen og besidder en fantastisk og helt unik charme. Du oplever det lokale liv fra vandsiden, hvor du kan opleve sejlende postbude og sælgere. Du vil også se, at bebyggelsen langs bredden vender front ud mod vandet og ikke ind mod land. Denne del af Bangkok er en total modsætning til det centrale Bangkoks tætte bebyggelse med skyskrabere, højbaner og motorveje. Her er vandvejene hovedfærdselsårer, og Thailands grønne frodighed er alle steder at se.

Du er tilbage på hotellet sidst på dagen.

Overnatning: Narai Hotel ***

Dag 4: Bangkok – Kanchanaburi - Floden Kwai – Hell Fire Pass

I dag starter en meget spændende udflugt på 3 dage og 2 nætter til floden Kwai, byen Kanchanaburi og det store jungleområde, som omgiver det hele. Under Anden Verdenskrig blev der her bygget en jernbane fra Thailand til Myanmar under umenneskelige forhold og uhyggelige lidelser. Det tog 18 måneder at bygge den 415 km lange jernbanestrækning og i denne periode døde ca. 100.000 tvangsudskrevne thaier, malayer, kinesere, tamilere og andre asiatere samt ca. 12.500 allierende krigsfanger. Virkelighedens historie blev senere brugt i den berømte roman ”Broen over floden Kwai” af forfatteren Pierre Boulle og udødeliggjort i en filmatisering.

Du bliver hentet på hotellet tidligt om morgenen for at undgå den værste trafik ud af Bangkok. Fra Bangkok kører du til Kanchanaburi, hvor du besøger krigsmuseet, krigskirkegården og broen over Kwai, der dog er af noget yngre dato. Sidst på formiddagen ankommer du til Hintok River Camp, hvor du tjekker ind og spiser frokost.

Først på eftermiddagen går turen til Hell Fire Pass, der var et af de hårdeste steder på ruten at bygge jernbanen, og hvor arbejdet foregik i døgndrift. Du vandre fra Hell Fire Pass til Hintok station, hvorfra turen går tilbage til Hintok River Camp, hvor du kan nyde omgivelserne og hotellets aktiviteter.

Overnatning: Hin Tok River Camp ***

Dag 5: Floden Kwai

Du står op til junglens og flodens lyde, og starter dagen med at cykle til et nærtliggende tempel for at give almisse til munkene ved at lægge mad i deres skåle. Herefter cykler du tilbage til Hintok River Camp, hvor en solid morgenmad venter.

Du tjekker ud af hotellet og stiger ombord i en traditionel piskerisbåd, som sejler dig til River Kwai Jungle Rafts, et flotel eller tømmerflådehotel på selve Kwai. Landskabet og frodigheden langs floden er malerisk fantastisk!

Du besøger en nærliggende etnisk mon landsby, hvor livsstilen ikke er ændret meget gennem tiden.

Eftermiddagen er til fri disposition, hvor du kan vælge at slappe af på flotellet eller nyde nogle af aktivitetsmulighederne.

Overnatning: River Kwai Jungle Rafts ****

Dag 6: Floden Kwai – togtur på Dødens Jernbane – Cha Am

Du har morgenen og formiddagen til fri disposition, inden du sejler op ad floden til kajen, hvor din frokost venter. Herefter kører du på en strækning af Dødens Jernbane i nogle af de historiske togvogne. Turen går bl.a. langs en strækning hævet over terrænet på en teaktrækonstruktion. Efter togturen bliver du hentet af en chauffør i Kanchanaburi, som kører dig til Cha Am. Køreturen tager 3-4 timer.

Overnatning: Veranda Resort & Spa ****

Dage 7 - 10: Badeferie i Cha Am

Cha Am er en lille rolig ferieby, der ligger 27 km nord for Hua Hin og 175 km syd for Bangkok. Her bugner det ikke med livlige barer og diverse butikker som i mange andre feriebyer, her kan du blot nyde stilheden og den afslappede atmosfære på den lange, børnevenlige sandstrand, hvor der også udlejes forskellige vandsportsaktiviteter.

Langs stranden kan du gå på opdagelse i de små boder, der ligger side om side med restauranter, der serverer velsmagende retter samt fisk og skaldyr.

Cha Am er især kendt for sit natmarked tæt på togstationen, som har åbent hver onsdag. Her kan du købe alt mellem himmel og jord – lige fra mad til tøj og elektronik.

15 km uden for Cha Am ligger det græskinspirerede Santorini Park med de ikoniske, hvidmalede huse med blå døre og skodder. Parken fungerer både som forlystelsespark og udendørs indkøbscenter med butikker, spisesteder og kunst.

Trænger du til lidt mere liv kan du besøge Hua Hin, som ligger godt og vel 20 minutters kørsel væk. Det er også muligt at booke spændende udflugter på hotellet.

Overnatning: Veranda Resort & Spa ****

Dag 11: Hjemrejsen starter

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Bangkok, hvorfra du flyver mod Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 12: Hjemkomst

Du lander i Danmark efter en dejlig ferie.

Højdepunkter på denne rejse:

Bangkok Grand Palace, sejltur på floden Maenam Chao Phraya og Bangkoks klonger, River Kwai, Hell Fire Pass, togtur på Dødens Jernbane, badeferie i Cha Am.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Flyrejse fra Danmark til Bangkok t/r
  • 7 overnatninger på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 1 overnatning på Hintok River Camp i luksustelt
  • 1 overnatning på flotel River Kwai Jungle Rafts
  • 9 x morgenmad (dag 3-11)
  • 4 x frokost (dag 3, 4, 5, 6)
  • 2 x middag (dag 4, 5)
  • Lokal engelsktalende guide på alle udflugter og ture
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke er inkluderet:

  • Grand Palace i Bangkok
  • Sejltur på Bangkoks klonger
  • Krigsmuseet (Thailand-Burma Railway Centre), Krigskirkegården, Broen over floden Kwai
  • Besøg i mon stammelandsby
  • Hell Fire Pass Mindesmærke
  • Togtur på Dødens Jernbane

Tillæg for enkeltværelse: 3.600 kr.
Rabat ved større grupper
INDHENT TILBUD
12 dg.: Et strejf af Thailand
Voksne  Børn u/12 år

Navn:

Efternavn:

E-mail:
Telefon:

Evt. kommentar:
Nyhedsbrev

Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.

stepmap-karte-asiatours-12-dage-et-strejf-af-thailand-dk-no-se-nl-1723227