TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
13 dage

Sydvietnam & badeferie i Mui Ne

Der venter dig store kontraster i det sydlige Vietnam med skinnende facader og fransk kolonistil i storbyen Ho Chi Minh City, sejltur på Mekong-deltaet, safari i junglen og afslutning med badeferie i Mui Ne.

Sydvietnam & badeferie i Mui Ne
Sydvietnam & badeferie i Mui Ne
13 dage

Sydvietnam & badeferie i Mui Ne

Der venter dig store kontraster i det sydlige Vietnam med skinnende facader og fransk kolonistil i storbyen Ho Chi Minh City, sejltur på Mekong-deltaet, safari i junglen og afslutning med badeferie i Mui Ne.

ForsideAsienVietnamSydvietnam & badeferie i Mui Ne
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse fra Danmark til Ho Chi Minh City t/r
  • 10 nætter på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 10 x morgenmad (dag 3–12)
  • 4 x frokost (dag 5, 6, 7, 8)
  • 2 x middag (dag 6, 7)
  • Lokal engelsktalende guide på transfers og udflugter
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Alle nævnte transfers og udflugter foregår i internationale grupper fra 1-14 personer og kun med TourCompass’ egne gæster
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere
  • Mulighed for at forlænge badeferien i Mui Ne

Omfattende udflugtspakke:

  • Byrundtur i Ho Chi Minh City inkl. Krigsmuseet, Genforeningspaladset, Det gamle postkontor, Notre Dame-katedralen, Operaen og solnedgangsdrink på rooftop bar
  • Heldagstur til Mekongdeltaet inkl. sejltur og besøg ved små lokale hjemmeindustrier
  • Safariture i Nam Cat Tien Nationalpark
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

REJSEN KORT FORTALT

Sydvietnam byder på store kontraster. Fra Ho Chi Minh City til Nam Cat Tien Nationalpark, fra Mekongdeltaet til strandene i Mui Ne. Ho Chi Minh City er Vietnams dynamiske metropol, hvor der er gang i den 24-7. Fra millionbyens hektiske liv drager du ud til Mekongdeltaets fantastiske frodighed, hvor marker og landsbyer gennemskæres af vandveje. I den uopdagede Nam Cat Tien Nationalpark får du Sydvietnams frodige natur og mangfoldighed under huden på en anderledes naturoplevelse, hvor du måske er heldig at opleve nogle af nationalparkens sjældne dyr, som eksempelvis guarokser og næsehornsfugle. Inden du vender tilbage til de hjemlige himmelstrøg, får du et par dage ved Mui Nes lækre vand og strande.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • I det frodige og charmerende Mekong-delta sejler du gennem de smalle kanaler omgivet af store kokospalmer og oplever det lokale liv i Cai Be
  • På safari til fods i junglen oplever du det unikke dyre- og planteliv i Vietnams største sammenhængende nationalpark Nam Cat Tien
  • Ho Chi Minh City fascinerer med fejende, flotte bygninger i fransk kolonistil, der spejler sig i de skinnende facader i den moderne og hektiske metropol
  • Du slutter med badeferie ved nogle af Vietnams bedste sandstrande i Mui Ne

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Flyrejse fra Danmark

Afrejse fra valgte lufthavn i Danmark. Der vil være mellemlandinger undervejs.

Dag 2: Ankomst i Ho Chi Minh City

Du ankommer i Ho Chi Minh Citys lufthavn, hvor du går gennem immigrationen og herefter samler din bagage op. I ankomsthallen venter din guiden med et TourCompass-skilt, og du bliver kørt til dit hotel, hvor du skal bo de kommende nætter. Efter check-in er det tid til et hvil efter flyrejsen, og resten af dagen er til fri disposition.

Dag 3: Byrundtur i Ho Chi Minh City

Ho Chi Minh City er Vietnams største by med over 10 mio. indbyggere. Det er en hektisk storby fyldt med kontraster lige fra gadeboder til glitrende skyskrabere.

Overraskende nok er byen kun ca. 300 år gammel, og gennem halvdelen af den tid, har byen været under stærk indflydelse af den franske kolonimagt, der forlod Vietnam midt i 1950’erne. I arkitekturen ses indflydelsen i Notre Dame-katedralen og det berømte Centrale Postkontor.  Andre nationer har også sat præg på byen; Cholon er Ho Chi Minh City’s chinatown med masser af templer og pagoder.

I dag møder din guide dig ved hotellet. Byrundturen starter med et besøg på Krigsmuseet, hvor bl.a. de mange billeder taget af amerikanske fotografer under Vietnam-krigen sætter både tanker og følelser i gang hos de fleste. Du besøger også Genforeningspaladset, hvor Vietnam-krigen – eller Den Amerikanske Krig, som vietnameserne kalder krigen – sluttede den 30. april 1975. Du ser det gamle postkontor, den ikoniske Notre Dame katedral, den berømte shopping gade Dong Khoi og Operaen, som gemmer på en interessant historie.

Herfra går turen til den smalle gyde 287 Nguyen Dinh Chieu, hvor du besøger hus nummer 70. Det var politikeren Tran Van Lai, som også var hemmelig agent for Viet Cong, der købte huset i 1966. I al hemmelighed opførte han en hemmelig våbenkælder under huset, hvor han skjulte og opbevarede våben. I dag fungerer huset som museum, der skitserer kælderens historie sammen med forskellige artefakter fra krigen. Du hører også om, hvordan våben i al hemmelighed blev transporteret rundt i byen under den amerikanske besættelse.

Byrundturen slutter på en rooftop bar hvor du kan nyde solnedgangen med en forfriskende drink.

Herefter er aftenen til fri disposition.

Dag 4: Ho Chi Minh City på egen hånd

Dagen er til fri disposition og du kan vælge at gå på opdagelse i byen, snuse rundt på de mange markeder eller spise dig igennem de mange lækre gadekøkkener.

 

Dag 5: Dagstur til Mekong-deltaet

Du bliver hentet på hotellet og kørt mod Mekong syd for Ho Chi Minh City. Selve Mekongfloden løber 4.500 km gennem 6 lande fra sit udspring til deltaet syd for Ho Chi Minh City. Deltaet er kendt som Vietnams spisekammer og er, som tilnavnet antyder, et ganske frodigt sted. Deltaet dækker et areal på knap 40.000 km², men hvor stor en del, som er dækket af vand, afhænger af regnmængde og årstid.

Du når ikke langt fra Ho Chi Minh City før du begynder at se fine, grønne rismarker. Klimaet her betyder nemlig, at bønderne kan plante og høste 3 afgrøder om året.

Vel fremme i den lille, charmerende by Cai Be, går du ombord i en båd, der sejler dig rundt på det frodige Mekong-delta. Her kan du opleve de lokale, som har båden fyldt med både vandmeloner, kokosnødder og ananas eller som tålmodig venter på at endnu fisk bider på krogen. Området var før i tiden kendt for sine flydende markeder, men i dag sælges varerne dog inde på land.

Du besøger herefter en familie, som laver og sælger forskellige produkter lavet af vandhyacinter. Turen går også forbi en lille hjemmefabrik, der laver ”pop rice”, som er en lokal specialitet i Mekong-deltaet.

Du stiger nu ombord i en sampan, som er en traditionel båd, og sejler gennem labyrinten af smalle kanaler på det charmerende delta, før du nyder en sen frokost i et smukt gammelt, lokalt hus. Her får du også demonstreret, hvordan man laver de traditionelle vietnamesiske pandekager, banh xeo.

Du sejles herefter tilbage til Cai Be og herfra bliver du kørt tilbage til Ho Chi Minh City.

Dag 6: Ho Chi Minh City – Nam Cat Tien Nationalpark

Nam Cat Tien Nationalpark ligger ca. 150 km nord for Ho Chi Minh City. Parken er kun 72.000 ha, og består af lavlandsskov, sumpområder, søer og en flod. Parken er et uhyre vigtigt område for bevarelse af mange asiatiske dyrearter. Det er den største sammenhængende jungle i Vietnam og her findes et helt unikt dyre- og planteliv. Hvis vi skal nævne nogle knapt så truede dyrearter, lever her bl.a. også aber, sambahjorte, gaurokser, musehjorte, vildsvin og masser af fugle bl.a. de smukke næsehornsfugle og den endemiske saigon-skovhøne. Langt hovedparten af parken er tæt jungle, og det må regnes som en særlig bonus, hvis man ser pattedyrene.

Efter ankomst og check-in på lodgen serveres frokost og derefter er der safari til fods med en dygtig ranger, der kender Nam Cat Tiens flora og fauna ud og ind. Vandreturen tager ca. 2 timer og er omkring 6 km lang. Vi anbefaler, at du har gode vandrestøvler samt iglesokker eller iglespray, da igler er meget almindelige i Vietnams tropiske skove, især i regnsæsonen fra maj til november.

Tilbage på lodgen kan du slappe af og nyde en dejlig middag. Herefter er det tid til en nattesafari i jeep for at spotte de nataktive dyr. Antallet af dyr varierer fra dag til dag og afhænger også af sæsonen. Normalt ser man flest dyr i tørtiden fra december til april.

Overnatning:
Dag 7: Fantastiske naturoplevelser i Nam Cat Tien Nationalpark

I dag vågner du til skovens mange lyde.

Efter morgenmaden skal du på en spændende vandretur. Først venter en 30 minutters smuk køretur gennem junglen til vandreturens startsted. Du vandrer 5 km gennem junglen frem mod Krokodille-søen, der er hjemsted for den truede siamkrokodille. Undervejs gør du flere stop for at beundre de forskellige fugle- og plantearter og måske får du et glimt af de større pattedyr.

Efter frokost besøger du det nærtliggende Wildlife Rescue Center, hvor du får et godt indblik i centerets fantastiske arbejde med junglens vilde og truede dyrearter.

Du er tilbage på lodgen om eftermiddagen.

Overnatning:
Dag 8: Nam Cat Tien – Mui Ne

Efter morgenmaden er der afsked med det fantastiske naturområde i Nam Cat Tien. Din chauffør henter dig på hotellet og forude venter sandet, vandet og afslapningen på de dejlige strande i Mui Ne, der er et af Vietnams allerbedste strandområder. Køreturen tager ca. 4 timer.

Efter check-in på hotellet i Mui Ne har du resten af dagen på egen hånd.

Dag 9-11: Badeferie i Mui Ne

Mui Ne er oprindeligt en lille fiskerlandsby, som har udviklet sig til at være en hyggelig og dejlig badeferiedestination. Stranden er gylden med fint sand og havet er dejligt lunt. Langs stranden finder du små, lokale spisesteder, der serverer velsmagende vietnamesiske retter.

Mui Ne er også berømt for sine enorme røde og hvide sandklitter. Her kan du opleve, hvordan de konstante havvinde former det røde og bleggule sand til flotte Sahara-formationer.

I det sydlige Mui Ne på vej mod Phan Thiet ligger Po Shanu Cham-tårnene, som blev opført af Cham-folket i det 9. århundrede. Ved siden af tårnene ligger et fint kinesisk tempel. Både tårnene og templet ligger på en bakketop med en flot udsigt over bugten.

Om aftenen kan du slentre en tur langs strandvejen, der er ca. 10 km lang. Her ligger hyggelige kaffebarer, restauranter og butikker. Du kan også tage ind til Phan Thiet, hvor du kan købe byens berømte fiskesovs, der er kendt i hele Vietnam.

Overnatning:
Dag 12: Hjemrejsen starter

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen. Du flyver fra Ho Chi Minh City til Danmark med mellemlandinger undervejs.

Dag 13: Ankomst

Du lander i Danmark efter en dejlig ferie.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer