Tlf. 70 505 505
Kundeservice Man - Fre 9 - 16

Anmeldelser

Her på siden kan du læse nogle af de rejsebreve vi har fået fra gæster, der har været på en af vores rejser i Øst- eller Sydøstasien.

Du kan desuden se vores gæsters Trustpilot-bedømmelser.

Sorteret med de nyeste først

Alt har bare klappet til punkt og prikke
Af: Jette og Bjarne K.

Så kan vi hjem fra 13 dages Thailandshøjdepunkter og jeg vil lige give en feedback.

Det har været en fantastisk tur – helt overvældende – og alt har bare klappet til punkt og prikke. Stor ros for det.

Jeg kunne godt anbefale jer at skrive, at man lige skal have en varm trøje med til nattoget –
det var som at være i et køleskab med alt det aircondition. Og på Riwer Kwai Jungle Rafft
er der IKKE strøm – det havde været DEJLIGT at vide på forhånd – så vi kunne have haft opladet vores
telefoner m.m.

Vi måtte desværre melde fra til trekkingturen på grund af sygdom, men fik aftalt med guiden at vi kom
på en en-dags tur i stedet for. Det var vi rigtig glade for. Og kort tid efter blev vi ringet op fra jer om
der var noget I kunne hjælpe med – det synes jeg var helt fantastisk service.

Så ja, vi anbefaler jer rigtig gerne.

Det har været en fantastisk tur
Af: Birte og Kleis

Vi er lige kommet hjem fra vores tur til Thailand.

Det har været en fantastisk tur. Alt fungerede, som det var lovet. Vi blev hentet og bragt i de fineste biler. Vi boede på dejlige hoteller. Vi oplevede en masse på vores ture og guiderne var gode at snakke med.

Vi var så privilegerede, at vi stort set kun var os to på alle turene. Vi følte os næsten som kongelige med en privat stab omkring os.

Det er nok den bedste tur, som vi har været på, og vi har rejst rigtig meget.

Vi er ovenud tilfredse med turen og vil anbefale jer til alle, som virkelig ønsker en oplevelsesrig og aktiv rejse til Thailand.

Vi mødte jeres lokale samarbejdspartner Bendy. Han skal også have ros for de ture, som han  har arrangeret og hans lokale folk, som vi mødte undervejs.

Vi har følt os rigtig godt behandlet på hele turen
Af: Familien Volsgaard
Rejse: 15 dg.: Bali Gudernes ø

Vel hjemme igen fra den bedste ferie, vi har haft.
Vi må rose både jer og jeres samarbejdspartner på Bali 

Hele rejsen klappede, lige fra køb af rejse, informationerne før rejsen, flyturene, tider, overnatning, udflugter og oplevelser osv.
Vi har følt os rigtig godt behandlet på hele turen. Den daglige leder af Indonesia Holidays på Bali, var ude og besøge os på vores første hotel for at give os et tilbud om at komme med til noget traditionelt balinesisk dans (uden omkostninger for os) – hun var også med os til dansen, som var en sjov oplevelse.
Vi måtte dog flytte hotel, men kom da på det flotteste hotel: Taman Wana Villas.
Her blev vi behandlet så godt som aldrig før, fik ordnet værelser 2 gange om dagen, de stod på spring hele døgnet rundt. Den ene dag, vi var der, var vi de eneste gæster på hotellet og havde så at sige privat pool  vi nød det. Dog var vore unge mennesker glade for at vi ikke skulle være der hele ferien, det ville have været for kedeligt, men 3 dage var super fint.
Vores guider var dygtige, humoristiske og hyggelige at være sammen med. Det var en stor luksus kun at være vores familie på udflugterne. Vi kunne blive længere, når vi fandt noget ekstra spændende, og kunne tage hurtigt videre, når vi var færdige.
Vi kunne forstå på jeres samarbejdspartner på Bali, at hun altid er ude at besøge gæsterne, og hun vidste på antal, hvor mange danske gæster hun havde haft på Bali – vi var meget imponerede.

Vi håber, at I vil give vores ros videre til Indonesia Holidays også.
Og vi takker for god planlægning og afvikling af ferierejser. I vil helt sikkert blive vores valg igen, hvis vi nogensinde skal til Asien eller Afrika igen.

En rigtig god oplevelse
Af: Martin D. C.
Rejse: 15 dg.: Bali Gudernes ø

Jeg vil bare sige mange tak for en rigtig god oplevelse. Det har uden tvivl været en af de bedste ferier jeg har været på. Alt gik fuldstændig glat og det var virkelig overvældende at have egen chauffør og guide når man skulle på udflugt.

Jeg er virkelig glad for den måde det hele forløb på så vil bare sige mange tak for din indsats i forbindelse med denne rejse. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg vil gøre brug af jeres tilbud/rejser.

Jeg kunne nemt skrive en lang roman om alt det gode jeg har oplevet, men det vil jeg ikke “spilde” din tid med da du sikkert har rigeligt at se til :-)

Så endnu en gang mange tusind tak for at være medvirkende til en rigtig god oplevelse.