TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
14 dage

Klassikere og hemmeligheder på Bali

Kom tæt på Balis sjæl i Ubud og oplev de uberørte landskaber i Sidemen, det autentiske snorkelparadis Amed og slut af i Lovina kendt for mørkglinsende vulkanstrande.

Klassikere og hemmeligheder på Bali
Klassikere og hemmeligheder på Bali
14 dage
ForsideAsienBaliKlassikere og hemmeligheder på Bali

Klassikere og hemmeligheder på Bali

Kom tæt på Balis sjæl i Ubud og oplev de uberørte landskaber i Sidemen, det autentiske snorkelparadis Amed og slut af i Lovina kendt for mørkglinsende vulkanstrande.

ForsideAsienBaliKlassikere og hemmeligheder på Bali
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse fra Danmark til Denpasar t/r
  • 11 nætter på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 11 x morgenmad (dag 3-13)
  • 1 x frokost (dag 4)
  • Lokal engelsktalende guide på transfers og udflugter
  • Kørsel i minibus eller bus med aircondition
  • Alle nævnte transfers og udflugter foregår i internationale grupper fra 1-14 personer og kun med TourCompass’ egne gæster
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke:

  • Det hellige vandtempel Tirta Empul
  • Tempelkomplekset Gunung Kawi med de berømte kongegrave
  • De berømte risterrasser i Tegalalang
  • Det royale tempelkompleks Taman Ayun
  • Landsbyen Rumah Desa med spændende aktiviteter
  • Den traditionelle landsby Penglipuran
  • Det hellige tempel Kehen
  • Det smukke vandfald Tukad Cepung
  • Vandretur i Sidemens højland med risterrasser, plantager og landsbyer
  • Balis helligste tempel Besakih
  • Den royale vandhave Tirta Gangga
  • Den mystiske sø Bratan med vandtemplet Ulun Danu
  • Det berømte vandfald Gitgit
  • Tvillingesøerne Tamblingan og Buyan
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

REJSEN KORT FORTALT

Rejsen starter i Balis kulturelle centrum Ubud, der ligger i det centrale højland omkranset af grønne rismarker, dybe dale og rislende floder. Husene er fine og templerne travle. Byen har en helt speciel charme og atmosfære, nærmest helt bohemeagtig. Her er fokus på traditioner og religion, håndværk og kunst og ikke mindst delikate madoplevelser.

Efter nogle dejlige dage i Ubud fortsætter turen mod øst til Sidemen. Sidemen minder naturmæssigt meget om Ubud. Forskellen er dog, at Sidemen er langt mindre turistet og langt mere autentisk. Her kan du nyde roen og en vandretur i de gudesmukke landskaber med risterrasser og plantager, mens den hellige vulkan Mt. Agung vogter i baggrunden.

Fra Sidemen går turen til den smukke østkyst til snorkel- og dykkerparadiset Amed kendt for sin farverige underverden og mørke vulkanstrande. Området er roligt og næsten uberørt. Her kan du komme ned i gear og nyde dagene på egen hånd.

Fra øst fortsætter du til Balis nordkyst til den rolige strandby Lovina. Her venter mørkglinsende vulkanstrande og rolige dage på egen hånd.

Inden du flyver hjem, har du en sidste nat i Ubud, hvor du kan suge det sidste til dig og gøre lidt indkøb.

Har du ikke fået nok af Asien, kan du vælge at forlængelse rejsen med afslappende dage på en af vores dejlige badeferiedestinationer, med fantastiske dyre- og naturoplevelser på Komodo-øerne eller i den topmoderne metropol Singapore.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Glæd dig til Balis klassiske seværdigheder kombineret med uberørte landskaber, autentiske landsbysamfund og rolige vulkanstrande
  • Oplev Balis sjæl i Ubud, imponerende risterrasser i naturskønne Sidemen, den farverige underverden i snorkelparadiset Amed og mørke vulkanstrande i Lovina
  • Du får den perfekte kombination af dage med fuldt udflugtsprogram og dage hvor du frit kan bestemme tempoet og aktiviteterne
  • Kombiner rejsen med strand og afslapning, storbyferie i Singapore eller natur- og dyreoplevelser på Komodo-øerne

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra valgte lufthavn

I dag flyver du fra valgte lufthavn mod den indonesiske perle Bali med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst på Bali – Ubud

Du lander i Balis internationale lufthavn, Ngurah Rai, i Denpasar og går gennem immigrationen, hvor du får dit turistvisum. Herefter samler du din bagage op og fortsætter ud i ankomsthallen, hvor din guide venter med et TourCompass-skilt, og du vil med det samme mærke den varme balinesiske velkomst. Du bliver kørt til hotellet i Ubud, der ligger i det centrale og smukke højland omkranset af dybe dale, rislende floder, lysegrønne rismarker, charmerende huse og templer.

Efter check-in er resten af dagen til fri disposition, hvor du kan slappe af og vænne dig til det dejlige varme klima.

Dag 3: Ubud – Tirta Empul templet – Gunung Kawi tempelkompleks – Tegalalang risterrasser

Efter morgenmaden henter din guide dig på hotellet og du bliver kørt til den lille by Tampaksiring, der ligger nordøst for Ubud. Her skal du besøge det hellige vandtempel Tirta Empul, der ligger ved 12 hellige kilder. Templet er utroligt smukt med fine skulpturer, udskæringer og små fiskedamme med karper. Templet er særligt kendt for bassinet med det hellige vand, hvor du kan bade og få renset sjælen sammen med de lokale, der ligger offergaver og tænder røgelsespinde, som fylder luften med sin specielle duft.

Fra Tirta Empul bliver du kørt til tempelkomplekset Gunung Kawi, der er et af Balis ældste templer. Gunung Kawi ligger i en dal omkranset af frodig jungle, og trapper fører forbi græsgrønne risterrasser og høje palmer ned til selve tempelkomplekset. Langs Gunung Kawi løber floden Pakerisan, som har religiøs betydning for de balinesiske hinduister. Det siges nemlig, at vand der passerer en helligdom, omdannes til vievand. Ved floden skal du over en mindre stenbro for at komme over til Gunung Kawis hovedattraktion, som er de gamle kongekrave, der er hugget ind i klipperne. Her får du tid til at gå rundt og beundre dette gamle, fredfyldte sted fra det 11. århundrede.

Dagens udflugt rundes af ved Tegalalangs enestående risterrasser, som er blandt øens allersmukkeste. Du kan gå langs kanten af rismarkerne eller blot stå og nyde synet over de fotogene terrasser.

Du er tilbage på hotellet over middag.

Dag 4: Ubud på egen hånd

Dagen i dag er til fri disposition til at slappe af ved poolen, tage en tur ind til Ubud centrum eller tilkøbe en af vores ekstra ture, som du kan læse mere om nedenfor.

Ubud er en dejlig by med en helt særlig charme og atmosfære. Religion og traditioner dyrkes helhjertet og i gader og stræder udspilles ofte ceremonielle optog, hvor du kan opleve de balinesiske hinduister, klædt i hvidt, gå med store kurve med frugt og blomster på vej til templerne. Det er en utrolig smuk og stemningsfuld oplevelse at overvære.

Du vil også opleve at mange lokale og internationale kunstnere har bosat sig her i byen, hvorfor Ubud også kaldes ”Balis kunstneriske hjerte”. Langs hovedgaden har de mange kreative sjæle åbnet fine udstillinger og gallerier med kunst og håndværk, der ligger side om side med små hyggelige butikker, der bl.a. sælger smykker, tøj og tasker.

Ubud er også kendt for sine mange spændende restauranter og det er uanset om du er til indonesisk, japansk, italiensk, vegansk eller går meget op i økologi. Efter et lækkert måltid kan du slå dig ned på en af de hyggelige kaffebarer og bare suge stemningen til dig.

Dag 5: Besøg og aktiviteter i landsbyen Rumah Desa

I dag får du et glimrende indblik i balinesernes kultur og traditioner i den lille landsby Rumah Desa, der ligger 35 km nordvest for Ubud. Her har du mulighed for at deltage i nogle af landsbyens daglige aktiviteter.

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet og turen går mod de uberørte landskaber i Tabanan provinsen. Undervejs gøres et stop ved det royale tempelkompleks Taman Ayun, som kan dateres tilbage til år 1634. Templet er kendt for sin smukke arkitektur og flotte haver med jadegrønne fiskedamme og de fineste lotus.

Herefter køres det sidste stykke til landsbyen Rumah Desa, hvor du bliver mødt af en lokal vært, som vil vise dig rundt. Du vil se og høre om, hvordan familierne bor, laver mad, bygger huse og driver landbrug og hvis du har mod på det, har du mulighed for selv at deltage i aktiviteterne. Der venter dig ligeledes en gåtur gennem landsbyen med små huse, templer, den lokale skole og et smukt landskab med eksotiske planter og træer. Du kommer også forbi de fineste grønne rismarker, hvor du vil opleve, hvordan der arbejdes med vandbøfler, og du oplever hvordan der klatres i kokospalmer og hvordan der udvindes kokosolie.

Tilbage i landsbyen serveres en dejlig balinesisk frokost, inden turen går retur til Ubud.

Du er tilbage i Ubud midt på eftermiddagen, hvor resten af dagen kan nydes på egen hånd.

Dag 6: Ubud – landsbyen Penglipuran – Kehen-templet – Tukad Cepung-vandfaldet – Sidemen

Efter morgenmaden tjekker du ud af hotellet og bliver kørt mod Sidemen, der ligger 40 km øst for Ubud. På vejen er der indlagt tre spændende besøg.

Første besøg er i landsbyen Penglipuran, som er en gammel traditionel balinesisk landsby, der ligger i det smukke østlige højland. Landsbyen er fin og hyggelig og dens indbyggere har formået at holde fast i de gamle traditioner, som er ført videre gennem mange generationer. På en gåtur gennem landsbyen møder du de smilende indbyggere og ser de fine traditionelle huse, små templer og eksotiske træer og planter. Du vil også mærke, at landsbyen er utrolig rolig og fredfyldt. Motorkøretøjer er nemlig ikke tilladt i landsbyen, hvorfor her også er uroligt rent. Faktisk så ren at Penglipuran i 2016 blev kåret som den tredje mest rene landsby i verden efter Giethoorn i Holland og Mawlynnong i Indien.

Efter besøget i Penglipuran bliver du kørt til det nærtliggende tempel Kehen fra det 11. århundrede. Templet bliver ofte sammenlignet med det storslåede modertempel Besakih på grund af lighederne og den fantastiske arkitektur, der gør det til et af Balis smukkeste templer. Kehen-templet er placeret på skråningen af højderyggen Bukit Bangli og 38 trin fører op til den smukt dekorerede indgangsport, hvor templet åbner sig med haver, imponerende stenudskæringer og de ikoniske meru-helligdomme med stråtage.

Sidste besøg er det fascinerende og fotogene vandfald, Tukad Cepung, der ligger som en skjult juvel i junglen øst for Kehen-templet. Fra parkeringspladsen fører trapper ned til junglen og efter ca. 20 minutter er du nede. Her følger du en sti langs et vandløb og undervejs kan du betragte de frodige omgivelser. Vær opmærksom på at du går i vand det sidste stykke vej ind til selve vandfaldet, så husk gode sko der kan tåle at blive våde! Synet af Tukad Cepung kan få enhver til at miste pusten. Vandfaldet falder 15 meter ned mellem imponerende klippeformationer og hvis vejret er med dig, kan du se solens stråler skinne ned i grotten og skabe det perfekte billede.

Der vil herefter være tid til frokost og du bliver dernæst kørt til hotellet i Sidemen, hvor du ankommer i løbet af eftermiddagen. Efter check-in er resten af dagen til fri disposition.

Sidemen ligger i det smukke østlige højland og minder på mange måder om Ubud med dens kuperet terræn og smukke anlagte risterrasser, der ligger som trappesten op ad bjergsiderne. Dog er Sidemen langt mere uberørt og har langt færre turister og kaldes ofte for ”Det ægte Bali”.  Når du kigger ned over Sidemen-dalen, hæver Balis største vulkan, Mt. Agung, sig 3.000 meter over landskabet. Ofte er vulkanen indhyllet i skyer, men på klare dage står den som en smuk kulisse bag de frodige risterrasser.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Dag 7: Vandretur i Sidemen

I dag venter en ca. 2 timers smuk vandretur i området omkring hotellet. Guiden tager dig med gennem de maleriske rismarker og plantager, hvor du både kan opleve kaffe, nelliker, bambus og tropiske frugter som bl.a. salak-frugten, der også kaldes slangeskinsfrugten pga. sit slangelignende mønster. Turen giver dig indblik i det lokale liv og i bøndernes daglige rutiner. Du lærer om livet i markerne og om de traditionelle arbejdsmetoder samt det unikke og ældgamle subak-vandingssystem, der sørger for vanding af markerne. Turen slutter med et besøg i en nærtliggende landsby kendt for sine imponerende væveteknikker.

Herefter går turen tilbage til hotellet og resten af dagen kan du nyde på egen hånd. Nu du er i Sidemen må du ikke snyde dig selv for at smage den lokale palmevin Tuak og Arak, der produceres i området.

Overnatning:
Dag 8: Sidemen – Modertemplet Besakih – Den royale vandhave Tirta Gangga – Amed

Efter morgenmaden tjekker du ud af hotellet og bliver kørt videre mod Balis østkyst til den lille by Amed.

På vejen besøger du det storslåede tempelkompleks Besakih. Man ved ikke, hvornår templet præcist er fra, men stenfundamentet menes at være over 2.000 år gammelt. Besakih ligger utroligt smukt ved foden af den majestætiske vulkan Mt. Agung. Vulkanen gik i voldsomt udbrud i 1963 og efterlod sig store ødelæggelser. Den ødelæggende lava løb på mirakuløs vis uden om Besakih, hvilket betragtes som et tegn fra guderne. Besakih er kendt som modertemplet og er Balis største, vigtigste og mest hellige tempel for de hinduistiske balinesere. Komplekset består af i alt 23 templer og er bygget i 6 niveauer op ad Agung-skråningen – et fantastisk syn! Her får du virkelig den åndelige verden at mærke.

Herefter bliver du kørt til den utroligt smukke royale vandhave, Tirta Gangga, som blev bygget af den sidste konge af Karangasem provinsen i 1946. Efter Mt. Agungs voldsomme udbrud blev det meste af Tirta Gangga ødelagt, men haven blev genopbygget og er i dag åben for offentligheden. Tirta Gangga er utroligt smuk med fine statuer, springvand og bassiner med karper og de smukkeste lotus. Der vil være frokost på en lokal restaurant inde i selve haven.

Du bliver hernæst kørt til hotellet i Amed, hvor du ankommer i løbet af eftermiddagen. Efter check-in er resten af dagen til fri disposition.

Amed er en lille rolig landsby, der ligger øst for Mt. Agung og nord for Balis østlige næse. Atmosfæren er afslappet, kyststrækningen er skøn og landskabet fantastisk. Amed er endnu ikke overrendt af turister og de turister, der har fundet deres vej hertil, kommer hovedsageligt pga. områdets gode snorkel- og dykkermuligheder, hvor du både kan opleve farverige koraller, tropiske fisk, havskildpadder og ikke mindst gamle skibsvrag.

Dag 9: Amed på egen hånd

I dag er der ingen udflugter planlagt og du kan derfor nyde dagen på egen hånd.

Start gerne morgenen med en gåtur langs den mørke vulkanstrand og nyd den smukke solopgang over havet og lyden af de stille bølgeskvulp. På stranden kan du være heldig at opleve de lokale fiskere og saltproducenter. Amed er nemlig kendt for fiskeri og sine unikke saltudvindingsmetoder af havsalt.

Efter morgenmaden kan du slænge dig på en liggestol og nyde Ameds tilbagelænet atmosfære. Du kan også snøre vandreskoene og bevæge dig ud i det frodige bagvedliggende landskab, der gemmer på mange gode vandreruter og betagende udsigter. Er du nysgerrig efter mere lokalt landsbyliv, kan du tage nogle af stierne ind i landet og opleve de smilende øst-balinesere i de små charmerende landsbysamfund.

Der er naturligvis også mulighed for at tilkøbe en snorkeltur til Ameds flotte underverden, som du kan læse mere om nedenfor.

Dag 10: Amed – Candi Kuning-markedet – Ulun Danu-templet – Gitgit-vandfaldet – Lovina

Fik du ikke oplevet den smukke solopgang i går morges, må du ikke snyde dig selv for at opleve den denne morgen, inden du forlader Amed.

Efter morgenmaden tjekker du ud af hotellet og bliver kørt mod det rolige strandområde Lovina, der ligger på Balis nordkyst.

På vej til Lovina besøger du det lokale og farverige marked Candi Kuning i Bedugul-provinsen. Markedet er kendt for sine friske frugter og grøntsager og ikke mindst lækre krydderier, hvis dufte kan forføre enhver. Måske skal du have et par med hjem til eget køkken?

Herefter køres du til den smukke og nærtliggende sø Bratan, der ligger i 1.200 meters højde omgivet af bjerge. På grund af beliggenheden kan det være køligt og diset, hvilket er med til at give søen en mystisk stemning. Ude i søen ligger det berømte og yndige vandtempel Ulun Danu, som nok er det mest fotograferede tempel på Bali. På klare dage reflekteres de omkringliggende bjerge og templet ned i den stille sø, som får det hele til at ligne et maleri.

Sidste besøg, inden du når Lovina, er det populære vandfald Gitgit. Fra vandfaldets parkeringsplads fører trapper og gangstier gennem den frodige, grønne jungle og ned til foden af det majestætiske vandfald. Her bliver du indhyllet i disen fra kaskaderne, der vælter 40 meter ned i en naturlig pool, hvor du har mulighed for at bade.

Du er fremme i Lovina sidst på eftermiddagen, hvor resten af dagen er til fri disposition.

Lovina er kendt for sin lange, mørkglinsende vulkanstrand og stille bølger. Lovina er for mange også lig med delfinsafari, men det har vi valgt ikke at tilbyde, da oplevelsen ikke lever op til vores dyrevelfærdspolitik, som du kan læse mere om her.

Fra stranden kan du om aftenen være vidne til den smukkeste solnedgang, der maler himlen rød, orange og nogle gange violet.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Dag 11: Lovina på egen hånd

I dag er der ikke noget planlagt program, så I kan frit vælge om I vil slappe af ved poolen eller på stranden eller tage på en af vores ekstra ture.

I kan også tage ind til Singaraja, som er hovedbyen i området bare 9 km fra hotellet. Her kommer ikke mange turister, så I kan få en fin autentisk oplevelse i gaderne, hvoraf flere smykker sig med alléer af træer og bygninger fra den hollandske kolonitid.

Dag 12: Lovina – Tvillingesøerne Tamblingan og Buyan – Ubud

Om formiddagen tjekker du ud af hotellet og bliver hentet af guiden og kører mod Ubud. Undervejs passerer du fantastiske landskaber og gør stop ved Tvillingesøerne Tamblingan og Buyan, der er omgivet af tæt regnskov i det frodige og uberørte højland ved Munduk. Søerne var tidligere samlet i én stor sø, men i omkring år 1800 delte et jordskred søen i to, så de nu ligger adskilt af en højderyg på knap 2 km.

Over middag er du fremme ved hotellet i Ubud og resten af dagen er til fri disposition.

Dag 13: Hjemrejsen starter

I dag er det blevet tid til at tage afsked med Bali. Du tjekker ud af hotellet og bliver kørt i lufthavnen i Denpasar, hvorfra du flyver mod Europa med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 14: Hjemkomst

Du ankommer i valgte lufthavn efter en dejlig ferie med masser af minder og oplevelser i bagagen.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Badeferieforlængelse til Sanur, Bali
3 nætter

Denne badeferieforlængelse tager dig med til badebyen Sanur på det sydøstlige Bali.

Sanur er en af Balis mest populære badeferiedestinationer, der har formået at bibeholde sin hyggelige og afslappede stemning. Byens store trækplaster er den 5 km lange gyldne og brede sandstrand, der ligger beskyttet af et koralrev. Revet gør stranden utrolig børnevenlig, da bølgerne brydes et stykke ude. Langs stranden ligger strandpromenaden, der indbyder til både gå-, løbe- og cykelture. Her kan du møde de lokale, der har travlt i deres små butikker.

Langs byens hovedgade finder du et større udvalg af butikker samt gode restauranter og hyggelige cafeer, hvor du kan slå dig ned og nyde en kop kaffe, mens du betragter livets gang i byen. Går du et stykke væk fra hovedgaden, kommer du ned i de charmerende sidegader med små huse, templer og lokalt liv.

Om aftenen kan du tage en slentretur langs strandpromenaden og opleve himlens smukke farver og synet af de høje svajende palmer, små pavilloner og traditionelle fiskerbåde. Nyd herefter en lækker middag på en af restauranterne og afslut med en drink i en af de stemningsfyldte loungebarer.

Forlængelsen inkluderer 3 nætters badeferieophold på resort med morgenmad samt transfers. Kommer du fra Sumatra er flyvningen mellem Sumatra og Bali inkluderet.

Du kan forlænge badeferien med yderligere nætter, præcis som du ønsker det.

Badeferieforlængelse til Gili Trawangan
4 nætter

Skal rejsen sluttes af med et ophold på en paradis-ø, så er Gili Trawangan et godt bud.

Gili Trawangan, også kaldet Gili T, er én af de tre Gili-øer – og den mest populære. Gili Trawangan er især blevet populær på grund af de gode muligheder, der er for dykning og snorkling i havet omkring øen. Her kan du opleve både havskildpadder, farverige fisk og måske endda en revhaj. Øen er også kendt for sine dejlige strande, der indbyder til ren og skær afslapning. Slæng dig på en solvogn og sug solens varme stråler til dig eller nyd en drink i en af de mange sækkestole i skyggen af et kokospalmetræ.

Om dagen er atmosfæren afslappet og om aftenen er der stemning og glade dage ved de mange små restauranter og barer. På vestsiden af øen kan du nyde de smukke solnedgange over Bali, og hvis du er heldig og vejret er klart, vil du endda kunne se solen gå ned bag vulkanen Mt. Agung på Bali. Det er en oplevelse, du aldrig glemmer! Her er ingen asfalterede veje og biler, men i stedet cykler og hestevogne.

Gili Trawangan har med andre ord alt, hvad du behøver for en afslappende badeferie.

Forlængelsen inkluderer 3 nætters badeferieophold på resort på Gili Trawangan, 1 nat på hotel i Sanur, morgenmad, transfers samt speedbåd mellem Bali og Gili Trawangan.

Badeferieforlængelse på Nusa Lembongan
3 nætter

Nusa Lembongan er en lille tropisk paradisø på blot 8 km² og bare 45 minutters sejlads fra Bali. Her kan du komme helt ned i tempo og bare nyde de fine gyldne sandstrande, det meget klare hav, svajende palmer og den vilde natur med kaktus og klippeformationer. Øen er også kendt for de fine muligheder for snorkling og dykning. Der er bare få biler på den lille ø, så du kommer lettest rundt på cykel.

Størstedelen af den nordøstlige del af øen er dækket af mangrove, som har en vigtig funktion for økosystemet i området og er med til at give liv til de mange koraller. Du kan tage dig en stille sejltur gennem mangroven i enten kajak eller i en lille båd.

Mange af øens beboere ernærer sig ved dyrkning af havtang. Når tidevandet trækker sig tilbage, dukker tangmarkerne frem, og du vil se bønderne stimle ud for at plukke tangen.

Forlængelsen inkluderer 3 nætters badeferieophold på resort med morgenmad, transfers samt speedbåd mellem Bali og Nusa Lembongan.

Du kan forlænge badeferien med yderligere nætter, præcis som du ønsker det.

Komodo Island og det vestlige Flores
4 nætter

Komodo Island er hjemsted for de store komodovaraner. Komodovaranen er verdens største nulevende øgleart. Den kan blive op til tre meter lang og veje helt op til 165 kg. På trods af sin enorme størrelse kan den bevæge sig med en hastighed på op til 20 km/t – og den er både kødædende, aggressiv og temmelig brutal i sin jagtteknik. Alligevel er et besøg hos varanerne på ønskelisten hos mange rejsende. Det er alligevel ikke hver dag, man ser verdens største øgle, som har overlevet her på øen i godt 10 millioner år! Ud over komodovaraner kan man på Komodo Island også opleve bøfler, vildsvin, vilde rådyr, makakaber og smukke fugle samt en natur, der på én gang både er meget smuk og barsk. Vandet er krystalklart og havet fyldt med farverige fisk og koraller. Komodo er udlagt som nationalpark og er på UNESCOs verdensarvsliste over bevaringsværdige naturområder.

Forlængelsen inkluderer 3 nætters ophold på hotel på Flores, 1 nat på hotel i Sanur, morgenmad, fly mellem Bali og Flores samt transfers. Derudover er der inkluderet en heldagsudflugt til Komodo Island, snorkeltur ved Pink Beach og Kelor Island samt en heldagsudflugt i det vestlige Flores med Cunca Rami-vandfaldet, Batu Cermin-grotten og besøg på et lokalt marked.

Turen er ikke tilladt for børn under 7 år.

Bemærk:

Denne forlængelse er ikke mulig i perioderne:

8. februar – 12. februar 2024 og  2. april – 17. april 2024

Storbyforlængelse i Singapore
3 nætter

Forlæng rejsen med en spændende storbyferie til Singapore og fald pladask for Østens topmoderne metropol.

Den lille ø-stat er med sine blot 721,5 km2 Sydøstasiens mindste land og hvad det lille veludviklede land ikke har i størrelse, har det til gengæld i oplevelser.

Glæd dig til at opleve det arkitektoniske Marina Bay Sands, slentre en tur i det grønne åndehul Gardens by the Bay, gå shop-amok på Orchard Road, drikke Singapore Slings på Raffles Hotel og sidde i det 165 meter høje pariserhjul, Singapore Flyer, hvorfra du har en fænomenal udsigt over de mange futuriske skyskrabere og havnen.

Det der også er fedt ved Singapore er, at det er en smeltedigel af kulturer, og folk lever med respekt og forståelse for hinanden med buddhistiske templer, moskeer, kirker og hindutempler side om side. Singapores mangfoldighed kan især opleves i de charmerende bydele Little India, China Town og det arabiske og malajiske kvarter Kampong Glam. Her kan du suge stemningen til dig, mens du forføres af de fine farverige huse og duften af krydderier og jasmin.

Det multikulturelle samfund afspejles også i de mange delikate madoplevelser rundt omkring i byen. Er du til autentisk streetfood kan du besøge et af de kendte hawker centre, eller er du mere til eksklusive Michelin-restauranter, så læg vejen forbi den særlige madgade Keong Saik Road og oplev nogle af Singapores bedste restauranter.

Andre populære og hippe kvarterer er det farverige Haji Lane i Kampong Glam og Art Deco området Tiong Bahru. Begge kvarterer er kendt for sine hyggelige cafeer, spændende restauranter og butikker samt flot gadekunst.

En stor kontrast til det pulserende storbyliv er den lille ø Sentosa Island, som byder på dejlige sandstrande og et utal af seværdigheder og aktiviteter for hele familien som bl.a. Universal Studios og forskellige adventureparker.

Lyder Singapore fristende?

Forlængelsen inkluderer 3 nætters ophold på hotel med morgenmad, fly til Singapore samt transfers.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer