TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE

Påskerejser i Asien

30.01.2020  |  opdateret: 02.01.2023
Vis alle indlæg

Intro

Rejs til Asien henover påsken og oplev mange spændende og fascinerende destinationer.

Asien byder på et hav af lande, der er særdeles anbefalelsesværdige at besøge i marts og april, hvor påskedagene som regel falder

Noget af det, der kendetegner Asien i påsketiden er, at der er varmt, mange solskinstimer og kun ganske lidt regn. Og hvem vil ikke gerne have det?

Herunder kan du læse mere om nogle af de destinationer, vi anbefaler dig at besøge i påsken.

Thailand – azurblåt hav og lækre strande

Thailand

Thailand er en superpopulær destination at besøge blandt mange. Thailand er nemlig et fantastisk land at rejse i, og det gælder også henover påsken og foråret.

Thailand er et stort land, og derfor kan der også være regionale forskelle i vejret afhængigt af, om din påskeferie går til Nord-, Syd-, eller Centralthailand. Generelt er påsketiden karakteriseret ved at gå ind under den varme tid i Thailand. I påskesæsonen når du at besøge Thailand, inden regnsæsonen begynder. Nyd solen og varmen og undgå for mange regnbyger.

Hvis din påskeferie skal stå på afslapning, solbadning og azurblåt hav, anbefaler vi dig at besøge de postkortperfekte øer i den thailandske golf. Nyd for eksempel din påskeferie med et ø-hop på bountyøerne Koh Phangan og Koh Samui. Udforsk de smukke øer og deres fine natur, nyd den afslappende atmosfære på øerne, læg dig i en hængekøje under palmerne, hop i bølgen blå eller nyd en kølig drink i skyggen. Et ø-hop i Thailand byder på mange gode oplevelser.

I Thailand kan du besøge et hav af imponerende og detaljerige templer. Lad dig betage af templernes storhed og den store mængde af guld og få et spændende indblik i Thailands historie og fascinerende kultur.

Et besøg i Thailand byder også på anderledes og spændende mad. Her er både kylling, nudler og ris en populær spise, og thaierne formår at krydre deres mad rigtig godt – til tider til den lidt stærke side for nogle.

Vi forstår godt, at Thailand er blevet et hit blandt mange. Her er alt, du har brug for, og du kan se frem til en fantastisk påskeferie i det historiske, smukke og gæstfrie land.

Hold påskeferie i Thailand:

Sri Lanka – naturoplevelser og badeferie

Sri Lanka

Sri Lanka er en fantastisk destination at besøge hele året rundt, og påsken er ingen undtagelse.

I marts og april byder Sri Lanka på dejligt, varmt vejr og et hav af solskinstimer. Faktisk er denne tid på året en rigtig skøn tid at besøge Sri Lanka i, da nordøst-monsunen er aftaget, mens sydvest-monsunen ikke helt har gjort sit indtog endnu.

Hvis du er glad for at bruge kroppen og udfordre dig selv, er Sri Lanka en rigtig god destination at besøge. Her kan du både prøve en sjov rafting tur, dykke eller tage på trekkingtur, mens du nyder den smukke og vilde natur, der omgiver dig.

Sri Lanka byder også på spændende, eksotiske dyr, som du har mulighed for at komme tæt på, for eksempel i nationalparken Yala. På din safariudflugt kan du se alt fra elefanter, aber, bøfler, krokodiller og mange andre dyr. Hvem ved – måske er du heldig at spotte en af de sjældne leoparder inde i krattet.

Fra lands til vands – drømmer du om at komme på hvalsafari og se de store hvaler på nærmeste hold, kan du lige nå at opleve dette. Sæsonen for hvalsafari i Sri Lanka ligger nemlig mellem oktober og april.

Skal påskerejsen afsluttes med badeferie, kan du glæde dig til at se frem til smukke sandstrande, palmer og dejligt havvand. Måske har du lyst til at kaste dig ud i at surfe på bølgen blå. Langs strandene i Sri Lanka er der gode muligheder for at leje et surfboard og have nogle sjove og udfordrende timer i bølgerne.

Uanset om påskeferien skal stå på smuk natur, fascinerende dyreliv, lækre sandstrande, kulturelle oplevelser eller spændende madoplevelser, har Sri Lanka noget for dig.

Hold påskeferie i Sri Lanka:

Japan – eventyrlige kirsebærtræer og smukke farver

Japan

Japan er et historisk land, der byder på mange forskellige seværdigheder.

Hvis du besøger Japan i påsken, har du de bedste muligheder for at opleve noget ganske specielt. Det er nemlig lige omkring denne tid, at de smukke japanske kirsebærtræer springer ud og maler Japan i de flotteste, lyserøde nuancer.

Kirsebærtræernes blomstring kaldes Sakura og er et af Japans helt store højdepunkter, som både turister og japanere nyder at opleve. Træernes blomstring afhænger af de vejrmæssige forhold, men oftest springer kirsebærtræerne ud i Kyoto og Tokyo omkring slutningen af marts/starten af april.

Oplev blandt andet de smukke træer i Ueno Parken i Tokyo, hvor blomstringen skaber rammerne for en fantastisk folkefest med euforiske japanere. Her møder du japanske familier, der har medbragt en picnickurv, som de nyder i de eventyrlige omgivelser. Du vil også opleve, at japanerne nærmest hopper rundt i forsøget på at fange de blomsterblade, der falder ned fra kirsebærtræerne i vinden.

Påsketiden i Japan er også meget mere end fortryllende kirsebærtræer.

Besøg Kyoto og Japans hovedstad, Tokyo, hvor du oplever en kombination af de gamle traditioner i Kyoto og det hypermoderne og fascinerende Tokyo. I Kyoto besøger du de to UNESCO-verdenssteder, Sølvpavillonen Ginkakuji og den imponerende tempelbygning, Kiyomizu. I Tokyo venter det moderne Japan, og her kan du glæde dig til at opleve en spændende kultur med neonskilte, mangategninger og et supereffektivt transportsystem. Prøv en tur med Japans højhastighedstog, Shinkansen.

Kombiner eventuelt din påskeferie i Japan med et besøg på den japanske syd-ø, Okinawa, der har et tropisk klima året rundt. På Okinawa oplever du noget helt andet end det Japan, du ellers har udforsket. Øen byder på en unik, individuel kultur, særlige skikke og et anderledes sprog. Havet omkring øen er fyldt med et farverigt dyreliv, og her kan du se frem til flotte dykkerture.

Glæd dig til en mindefuld påskeferie i Japan, hvor historisk kultur og spændende oplevelser venter forude.

Hold påskeferie i Japan:

Bali – charme, frodig natur og spændende kultur

Bali

Tag på påskeferie til charmerende og idylliske Bali, hvor du kan glæde dig til et væld af spændende oplevelser og meget behageligt vejr.

April markerer nemlig afslutningen på regnsæsonen, og det betyder mere stabilt vejr, flere solskinstimer og færre regnbyger end i de foregående måneder. Samtidig er de helt store turiststrømme endnu ikke startet, og det giver dig ekstra god plads ved seværdighederne på din påskeferie til Bali.

I og omkring påsketiden kan du blandt andet se frem til superdejlige stranddage med det fineste, klare hav, hvilket skyldes, at vinden er aftagende i denne periode. Det giver de bedste betingelser for smukke snorkel- og dykkerture eller måske en surftur i bølgerne.

Er du til smuk og frodig natur, er tiden omkring påske et oplagt tidspunkt at besøge Bali på. Lige efter regnsæsonen står al vegetation nemlig fortsat grønt og smukt, og der er stadig masser af vand i de store vandfald. De mange smukke rismarker er også værd at gå på opdagelse i.

Kombiner eventuelt din påskeferie til Bali med et smut forbi fascinerende Singapore . Påsken er en rigtig god tid at besøge Singapore i, da klimaet er tropisk, og solskinstimerne er mange.

Hold påskeferie på Bali:

Vietnam – mangfoldighed, kultur og natur i ét

Vietnam

Vietnam er en skøn og seværdig destination at besøge året rundt, og foråret og påskesæsonen er ingen undtagelse.

Det lange land strækker sig over to klimabælter, og derfor kan vejret også være meget forskelligartet afhængigt af hvor i landet, du er. Men generelt er marts og april nogle gode måneder at besøge det charmerende og mangfoldige land i.

På din påskeferie til Vietnam kan du se frem til at opleve en fantastisk og farverig kultur, mangfoldig og imødekommende lokalbefolkning, velsmagende og spændende mad, frodig natur og jungle, badeferie og sol og meget, meget mere.

Tag for eksempel på påskeferie til den nordlige del af Vietnam, hvor en herlig blanding af både gammel historie og moderne travlhed i byen Hanoi venter. Vest for Hanoi, i byen Mai Chau, kommer du tæt på det autentiske og almindelige vietnamesiske liv på landet. Du besøger også spændende, etniske landsbyer, rismarker og meget andet. Generelt er den nordlige del af Vietnam et rigtig godt match til dig, der er vild med kultur og natur.

Også den sydlige del af Vietnam byder på mange gode oplevelser henover påsken. I den sydlige del kan du både opleve Mekongdeltaets frodighed, spændende dyr i nationalparken, Nam Cat Tien, mangfoldig kultur og ikke mindst tropiske stande og et fantastisk hav at bade i. Vietnams sydlige del er karakteriseret ved solrige dage og høje temperaturer henover påsken.

Vietnams befolkning er en sand oplevelse i sig selv. Mangfoldighed og varme beskriver de vietnamesiske indbyggere, og du vil det meste af tiden blive mødt med et stort og imødekommende smil. Du kan glæde dig til at opleve, hvordan vietnameserne lever, og du kan godt forvente, at mange af dem er interesserede i dig som udenlandsk besøgende.

Rejs til det charmerende og spændende Vietnam i påsken og bliv fortryllet af den smukke natur, den interessante kultur og de imødekommende og smilende vietnamesere.

Hold påskeferie i Vietnam:

Kina – fortryllende farver og et utal af seværdigheder

Kina

Påsken og foråret er en fortryllende tid i Kina, hvor alt springer ud, og klæder landet i de fineste farver.

Det er samtidig en yderst god tid at rejse til Kina på, da vejret er mildt og regnen begrænset. Der kan naturligvis forekomme vejrmæssige, regionale forskellige i det kæmpe land.

Det er svært at sige Kina uden ikke også at sige Beijing – Kinas pulserende, og ikke mindst imponerende, hovedstad. Beijing ligger i den nordøstlige del af Kina, og hovedstaden byder på mange forskelligartede oplevelser for enhver smag. Oplev blandt andet den magiske Forbudte By, den historiske Himmelske Fredsplads og naturligvis den storslåede Kinesiske Mur.

Noget ganske særligt ved påsketiden i Kina er de smukke kirsebærtræer, der springer ud i fuldt flor i marts og april. Det kan du eksempelvis opleve i Yuyantan Park, der ligger en smule vest for centrum. Parken har mere end 2.000 kirsebærtræer med 20 forskellige arter. Lad dig fortrylle i den eventyrlige park, når de fine, lyserøde nuancer omgiver dig, og giver dig et magisk syn, du sent glemmer.

Også i Shanghai har du mulighed for at opleve de smukke kirsebærtræer folde sig ud. I Shanghai kan du gå på opdagelse i parkerne Gucun Forest Park og Shanghai Botanical Gardens, hvor du kan få et smukt syn af de fine træer og mærke den idylliske stemning.

Nyd din påskeferie i det historiske, spændende og smukke Kina, hvor oplevelserne bare venter på dig.

TourCompass – Kom helt tæt på!