TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideNyheder og rejseartiklerRejseberetning fra Vietnam: Organiseret kaos

Rejseberetning fra Vietnam: Organiseret kaos

15.08.2019
Vis alle indlæg

I maj 2019 var vores kollega Sofia i Vietnam for første gang. En af de ting, der gjorde indtryk, var trafikken. Læs hendes beretning herunder.

Cykel i vietnam

Det første, som fascinerede mig, da vi ankom til Vietnam, var trafikken.

Vi landede i Hanoi og skulle køre fra lufthavnen til vores hotel, som lå i byens centrum ved det gamle kvarter. Min første tanke var: Vi når aldrig frem til vores hotel i denne trafik – sikken et kaos! Efter et stykke tid gik det dog op for mig, at det, som for os i Norden lignede ét stort kaos, i virkeligheden var et organiseret kaos, hvor alle rent faktisk bevægede sig fremad hele tiden, selvom ingen rigtig fulgte nogen trafikregler. I Vietnam gælder det bare om at køre frem i en lavere fart og slippe rundt om hinanden i et kryds eller en rundkørsel. Alle krydser vejen hulter til bulter og kommer uskadte ud på den anden side.

Hvis man vil overhale nogen, skal man bare dytte for at gøre den, man vil overhale, opmærksom på, at man er der – man bliver ofte nødt til at dytte flere gange. Man bruger ikke hornet, fordi man er sur eller irriteret, men bare for at sige, ”her kommer jeg, og jeg vil gerne overhale dig, så hold gerne til højre.”

Vietnam, cykel

Til sidst skulle vi også lære, hvordan man selv krydser en vej til fods. Vores guides kommentar var bare, at man begynder langsomt at gå, og så går man bare i samme tempo over vejen – så kører alle biler og scootere bare udenom dig. Jeg tænkte: Okay, jeg kommer aldrig til at gå over en vej – det er livsfarligt. Da vi var blevet sat af ved vores hotel og skulle tilbringe eftermiddagen og aftenen på egen hånd i denne storby, gik det dog hurtigt op for os, at vi var nødt til at krydse vejen for at komme til alle de gode restauranter og det gamle kvarter, som man absolut skal se, når man er i Hanoi.

Vi gik, som vores guide havde fortalt, at vi skulle, selvom min hjerne protesterede, og det var helt utroligt – vi kom helskindede over på den anden side af gaden. Efter ilddåben vænnede man sig til at gå over gaden, og til sidst gjorde vi det med lethed, præcis som alle de lokale.

Sofia, TourCompass