TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideNyheder og rejseartiklerRejseberetning fra Bali: Postkort fra Bali

Rejseberetning fra Bali: Postkort fra Bali

12.04.2019
Vis alle indlæg

I efteråret 2018 var vores kollega Anne på Bali. Herunder kan du læse om hendes oplevelser fra turen.

Tempel

Efter 20 timers rejse blev jeg modtaget af den tropiske varme og de fantastiske dufte, der skulle ledsage mig på min rundrejse.

Foran venter der mig spændende tid, og jeg glæder mig til de mange indtryk, jeg vil få på rejsen.

Balineserne, der er præget af hinduismen, er meget gæstfrie. Overalt bliver man mødt med et smil.

rismarker

Mit program på Bali er godt fyldt op. En vidunderlig cykeltur fra vulkanen Batur langs med rismarkerne gør stort indtryk på mig. Strækningen går for det meste nedad, men man kan også teste sine off-road-evner. Jeg vil aldrig glemme duften fra rismarkerne. Undervejs fik jeg også mulighed for at prøve den berømte Luwak-kaffe. Et must for kaffeelskere.

En raftingtur på floden Ayung må man selvfølgelig heller ikke gå glip af. Det var en spændende blanding af nervepirring og rolig sightseeing. Turen gennem vandfaldene var særligt forfriskende.

Tanah Lot

På min rundrejse må jeg selvfølgelig heller ikke gå glip de hinduistiske templer. Undervejs ser man alle steder offergaver i form af små kurve med ris og blomster, som familien gør klar om morgenen. Både templet Pura Besakih, også kendt som “modertemplet”, og havtemplet Tanah Lot er bare vidunderligt smukke.

Som dyreelsker får jeg også valuta for pengene på min rejse. Udover aberne i Ubud kan jeg hele tiden iagttage aber fra bilen. Jeg var ikke klar over, at aber elsker at svømme eller fange fisk i havet om morgenen. Delfinsafarien ved Lovina er en helt særlig oplevelse. Når delfinerne svømmer ind i bugten om morgenen for at fange deres morgenmad, har man god mulighed for at se dyrene helt tæt på fra båden. Jeg kunne endda høre de særlige lyde, de laver, når de trækker vejret. Det var en uforglemmelig oplevelse.

mad

Kulinarisk set blev der også budt på oplevelser hver dag. Nasi Goreng, Bami Goren eller Babi Guling, som er balinesisk pattegris – jeg finder altid noget spændende på menuen på restauranterne. Også fra det “vestlige køkken”.

Jeg slutter min rundrejse af i Sanur og Seminyak. De to byer er meget turistvenlige og her kommer mange besøgende.

I Seminyak kan man bade i Det Indiske Ocean, og her kunne jeg virkelig mærke, hvorfor dette sted har en magisk tiltrækning på surfere fra hele verden.

Bali er en spændende blanding af gæstfrihed, kultur, historie, sport og rekreation ved poolen eller havet. Helt sikkert et besøg værd.

Anne, TourCompass