TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideNyheder og rejseartiklerHvornår er det bedst at besøge Vietnam?

Hvornår er det bedst at besøge Vietnam?

03.10.2018  |  opdateret: 02.06.2023
Vis alle indlæg

Halong Bay Vietnam

Vietnam er et uovertruffet rejseland med oplevelser for hele familien.

Gyldne strande på Phu Quoc, eventyrlige stemning i lanternernes skær i Hoi An, hæsblæsende trafik i Ho Chi Minh City og hyggelige gader i hovedstaden Hanoi er bare et udsnit af, hvad Vietnam har at byde på.

Men hvornår er det bedste tidspunkt at besøge landet?

Læs med her og find ud af, hvornår din tur skal gå til Vietnam.

NB: Guiden herunder er vejledende

Vietnams klima

risterasser i Sapa

Vietnam kan besøge året rundt!

Landet er meget langt og måler intet mindre end 1.650 km. fra nord til syd. Det betyder også, at Vietnam strækker sig over to klimabælter. Derfor er der i løbet af året store forskelle på vejret, alt efter om du er i Nord-, Central- eller Sydvietnam.

Af samme årsag er der ikke noget entydigt svar på, hvornår det bedste tidspunkt for et besøg er. Det afhænger i høj grad af, hvad du gerne vil opleve.

Vietnams to monsuner

Vejret i Vietnam bestemmes blandt andet af de to monsuner, sydvestmonsunen og nordøstmonsunen

  • Sydvestmonsunen varer fra april til september og kendetegnes ved at være våd og varm.
  • Nordøstmonsunen varer fra oktober til april og kendetegnes ved at være mindre våd og køligere.

Det vietnamesiske vejr påvirkes især af disse monsuner, men er dog også mere lokale vejrmæssige forhold, der bestemmer vejret i de enkelte landsdele.

Store forskelle på nord og syd

Vietnams to klimabælter og monsuner betyder som sagt, at der kan være store forskelle på det vejr, der venter dig, alt efter hvor og hvornår du besøger Vietnam.

Den nordlige del af Vietnam

risterasser i Chiang Mai

Det nordlige Vietnam kan groft inddeles i to områder: Området ved/i nærheden af kysten med Hanoi og Ha Long, samt det bjergrige område inde i landet, hvor du bl.a. finder Sapa.

Selvom begge områder ligger i det subtropiske klima, er der alligevel stor forskel på vejret, om du befinder dig i bjergområder eller ej.

Tørsæsonen ligger ca. mellem november og marts:

I kystområdet er tørsæsonen karakteriseret ved:

  • Årets laveste temperaturer.
  • De koldeste måneder, december til februar, er også de tørreste
  • Fra marts stiger temperaturen igen.

I Sapa og bjergene er tørsæsonen karakteriseret ved:

  • Fra december til februar er der koldt og der kan komme frost og sne.
  • Vejret kan også være tåget i denne periode.
  • I marts og april er vejret stadig forholdsvist tørt, klart og med masser af solskin.

Regnsæsonen ligger ca. mellem april og oktober:

I kystområdet er regnsæsonen karakteriseret ved:

  • Høje temperaturer. De varmeste måneder er juni til august.
  • Med varmen følger regnen. Der er høj luftfugtighed og der kan komme heftige byger.
  • De vådeste måneder er juli og august.

I Sapa og bjergene er regnsæsonen karakteriseret ved:

  • Der falder regn i hele perioden, men der regner mest i juli og august.
  • Temperaturerne om dagen er lune, men det kan blive køligt om natten.

Det er bedst at besøge Nordvietnams kystområder: i foråret eller efteråret.
Hanoi er bedst at besøge i september til november. I disse måneder er vejret klart, og der falder kun lidt regn. Dog er temperaturen køligere (og måske mere behagelig) end i andre måneder. Ha Long-bugten er bedst i for- eller efterår, hvor klar himmel og behagelige dagtemperaturer er kendetegnene.

Det er bedst at besøge Sapa og bjergområderne mellem: marts og april, hvor vejret er tørt og solrigt, samt oktober og november, hvor risterasserne er smukkest, og vejret er mere klart.

Vejrstatistik for Hanoi: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp.  19 19 23 26 31 32 32 32 31 28 24 21
Gennemsnitlig min. temp.  15 15 18 21 24 25 26 26 25 22 19 15
Nedbør mm  10 30 50 100 150 190 210 200 160 100 60 30
Vejrstatistik for Sapa (Lao Cai): JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp.  13 14 18 21 24 24 24 24 23 20 17 15
Gennemsnitlig min. temp. 7 8 11 13 16 18 18 18 16 13 11 8
Nedbør mm 14 38 56 117 219 219 301 339 243 116 59 24

Den centrale del af Vietnam

Hoi An Vietnam

Vejret i den centrale del af Vietnam ved Hué og Hoi An er en mere differentieret størrelse.

Tørtiden ligger ca. mellem januar og august og karakteriseres ved:

  • Varmt vejr i hele perioden
  • Især i maj til august kan det blive rigtig varmt med daglige temperaturer på op mod 40 grader.
  • Til gengæld regner det ikke særligt meget.

Regntiden ligger ca. mellem september og december og karakteriseres ved:

  • Månederne byder på varmt vejr og en meget høj luftfugtighed
  • Det regner i hele perioden, men det regner mest i oktober og november.
  • Mellem august og november er det sæson for tyfoner i det vestlige Stillehav, og det kan ramme den centrale del af Vietnam.

Det er bedst at besøge Centralvietnam mellem: februar og april. Her er vejret mildt og der falder kun lidt regn. Hvis ikke du har noget imod høj varme er maj til august også gode måneder. Du skal dog forvente mere regn i denne periode.

Vejrstatistik for Hoi An: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 24 26 28 31 33 35 34 33 31 29 27 25
Gennemsnitlig min. temp. 19 20 22 24 25 26 26 25 24 23 20 20
Nedbør mm 92 32 30 34 56 99 90 104 297 526 363 206

Den sydlige del af Vietnam

Phu Quoc Vietnam

Ho Chi Minh City, Mekongdeltaet og ferieøen Phu Quoc – og den øvrige del af det sydlige Vietnam – ligger i det tropiske klima. Pga. det tropiske klima ligger temperaturen stort set på det samme hele året rundt.

Tørsæsonen ligger ca. mellem december og april og karakteriseres ved:

  • Solrige dage, meget varmt vejr og en lavere luftfugtighed end i tørsæsonen.
  • Fra slutningen af februar bliver vejret endnu varmere og luftfugtigheden stiger.
  • Årets varmeste måneder er april og maj

Regnsæsonen ligger ca. mellem maj og november og karakteriseres ved:

  • Meget varmt vejr i hele perioden og en temperatur på 40-45 grader er ikke unormalt
  • Store mængder regn og en stigende luftfugtighed.
  • Regnsæsonen falder cirka samtidigt med sydvestmonsunen.
  • Størstedelen af regnen falder i eftermiddagstimerne.
  • Der kan være problemer med oversvømmelse i f.eks. Mekongdeltaet og på ferieøen Phu Quoc i regnsæsonen.

Det er bedst at besøge Sydvietnam mellem: december og april (tørsæsonen). Det er varmt i perioden, men her falder mindre regn og der er en lavere luftfugtighed end i regnsæsonen. Bemærk desuden, at det bliver rigtig varmt i det sydlige, især i regnsæsonen, hvor luftfugtigheden kan få varmen til at føles endnu varmere.

Vejrstatistik for Ho Chi Minh City: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 32 33 34 34 34 32 32 32 31 31 31 31
Gennemsnitlig min. temp. 22 23 24 26 26 25 24 25 25 24 23 22
Nedbør mm 10  10  10  40  140  180  190  170  190  160  120  40

 

Vejrstatistik for Phu Quoc: JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 31 31 32 34 33 32 31 31 31 31 30 30
Gennemsnitlig min. temp. 22 22 23 24 24 24 24 24 24 24 23 22
Nedbør mm 40 36 80 130 193 266 290 398 296 276 212 104

Vil du gerne til Vietnam?

Det kan være svært at vælge det helt rigtige tidspunkt at besøge Vietnam, da der er så store forskelle på klimaet fra nord til syd.

Men uanset, hvornår du besøger Vietnam, vil du opleve, at det er et fantastisk land.

Vil du gerne besøge Vietnam?

Bemærk, at guiden er vejledende. Vi anbefaler altid, at du kontakter vores rejsekonsulenter, hvis du er i tvivl om, hvornår du vil afsted.

Se vores rejser til Vietnam herunder:

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende