TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsidePalm Garden Amed Beach & Spa Resort

Palm Garden Amed Beach & Spa Resort

Amed, Bali

Opgrader til boutiqueresortet, Palm Garden Amed Beach & Spa, hvis du ønsker et ekstra intimt og autentisk ophold i Amed med direkte adgang til en af områdets bedste strande.

Resortet er lille og intimt med blot 11 værelser, der ligger fordelt i traditionelle bungalows i en frodig have med høje kokospalmer og tropiske træer. Alle værelser er udstyret med wi-fi, aircondition, loftsvifte, minibar, værdiboks, kaffe-/tefaciliteter, make-up bord og skænk. Sengen er strategisk placeret ved det store vinduesparti, så du kan nyde solopgangens flotte farver på himlen, inden du overhovedet er stået op. Værelserne har delvist udendørs badeværelse med regnbruser og hårtørrer. På terrassen er der både liggestole og et hyggeligt siddeområde.

Hop i poolen for en opfriskende dukkert eller nyd solen i en liggestol, hvorfra der er en fænomenal udsigt til stranden og de mange traditionelle fiskerbåde. Bliver du træt af daselivet, kan du gå på opdagelse i den farverige underverden i bugten ud for resortet.

I restauranten står et køkkenhold af lokale, fra den nærliggende landsby, klar til at servere balinesiske og indonesiske retter lavet af lokale råvarer og friske fisk leveret af de lokale fiskere. Her er samtidig en dejlig brise fra havet og en smuk udsigt til stranden.

Vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan du tilkøbe traditionelle balinesiske massagebehandlinger i resortets egen spaafdeling.

Bemærk at hotellet kun er for gæster over 13 år.

Pris for opgradering fra Coral View Villas, pr. nat:
Garden Bungalow Pr. person fra:  270 kr.
Beach View Deluxe Room Pr. person fra:  450 kr.
Beachfront Bungalow with Pool Pr. person fra:  510 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14