• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
ForsideHeldagstur til den sceniske Hakone Nationalpark ved Mt. Fuji
Heldagstur til den sceniske Hakone Nationalpark ved Mt. Fuji

Efter en solid morgenmad henter guiden dig på hotellet. I tager til Shinjuku station, hvor I hopper på det elektriske tog ”Romance Car” til Hakone.

Forud venter en dejlig dag med masser af frisk luft og en af Japans mest ikoniske parker, Fuji-Hakone-Izu Nationalpark. Nationalparken ligger ved foden af Japans mest kendte vartegn, Mt. Fuji, og er kendt for dens skønhed og varme kilder.

I løbet af turen kan du flere gange være heldig at spotte den 3.776 meter høje storslåede vulkan Mt. Fuji, såfremt vejret er klart. Vulkanens seneste udbrud var i 1708, men betegnes stadig som aktiv. Dens smukke og symmetriske form har inspireret malere og forfattere i århundrede, hvilket også er en af grundene til, at den i 2013 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Togturen til Hakone tager ca. halvanden time. Ved ankomst tager I til Gora station, hvor I skal med kabelbane til toppen af Owakudani. Dette er den længste kabelbane i Japan og der er glasvinduer på alle fire sider af gondolen, så der er rig mulighed for at nyde det smukke sceneri på vej mod toppen.

Fra toppen har du udsigt over den aktive vulkanske dal Owakudani, bedre kendt som Den Store Kogende Dal. Her kan du se hvordan dampen stiger fra bjerget, som det varme vand bevæger sig under de store klipper. Gå en tur gennem de dampende klipper og se om du kan spotte Mt. Fuji i baggrunden.

Herefter får du mulighed for at prøvesmage de sorte æg ”kuro-tamago”, der får deres unikke farve, når de bliver kogt i vandet fra de varme kilder. Det siges, at spiser du et af disse æg, forlænges dit liv med op til flere år. Så hvorfor ikke prøve?

I tager herefter med kabelbanen ned til Togendai, hvor I går ombord på et piratskib og sejler over Ashi-søen. Et vulkanudbrud, for 3000 år siden, skabte der krater, der i dag er denne smukke kratersø. Fra skibet kan du nyde den smukke udsigt udover vandet og de omkringliggende bjerge, der indrammer søen. Du kan tilmed være heldig at få dagens sidste udsyn til Mt. Fuji.

Fra skibet går turen videre med bus til Odawara, hvor I stiger ombord på toget, som tager jer tilbage til Tokyo og hotellet.

Varighed: ca. 9 timer.

Pris:
Pr. person:  3.335 kr.

Relaterede rejser

Vores mest populære rejser
Her rejser andre til
Kontakt rejsekonsulent Trine Kjær

Skriv til:
info@asiatours.dk

Ring til:
70 505 505

Åbningstider:
Hverdage fra kl. 9 - 16

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.

Velkommen til det nye design på Asiatours.dk

Vi har fået nyt design, siden du sidst besøgte os, men vores rejser er stadig de samme.