TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE

Overnatning: Japan

Ryokan Ichinoyu Honkan

Hakone

På bredden af Hayakawa floden i Hakone ligger denne gamle ryokan fra år 1630, Ichinoyu Honkan.

Ichinoyu Honkan har i alt 22 værelser traditionelt indrettet med tatami måtter, der er klassiske japanske måtter lavet af ris strå. Tatami måtterne har et temperaturelement, der gør at de er kølende om sommeren og varmende om vinteren. Værelserne er også indrettet med de traditionelle japanske skydedøre shoji, som er lavet af rispapir på en træramme. Rispapirets tyndhed giver lys til rummet, men uden at man kan kigge igennem det, hvilket derved bevarer privatlivet.

Når du skal sove er det i en traditionel futon seng. Værelserne er desuden udstyret med wi-fi, aircondition, køleskab, TV, eget badeværelse og elkedel, så du kan nyde en kop grøn matcha te ved det lave siddebord.

Dette ryokan har kønsopdelte onsenbade, en spisestue samt souvenirbutik med lokale produkter. Både morgenmaden og aftensmaden, der begge er inkluderet i dit ophold, serveres i spisestuen.

Morgen eller aften kan du iføre dig den traditionelle yukata kimono og besøge spaafdelingen, hvor du kan nyde forskellige massage- og ansigtsbehandlinger.

Læs mere om at bo i et ryokan her.


Hotel Vista Hiroshima

Hiroshima

Hotel Vista Hiroshima ligger i hjertet af Hiroshima og er dermed en god base, når du skal opleve byen og dens seværdigheder.

Du kan gå mellem Hiroshimas Peace Memorial Museum samt krigsmindemærker som Genbaku Dome og Børnenes Fredsmonument. Derudover har du nem adgang til resten af byen, da sporvognen stopper 2 minutter fra hotellet.

Værelserne er 18 m2 og pæne og enkelt indrettet. De er alle udstyret med wi-fi, aircondition, TV, telefon, kaffemaskine og sågar nattøj. Badeværelset har badekar, gratis toiletartikler og hårtørrer.

Hotellets restaurant tilbyder morgenmadsbuffet bestående af både japanske og vestlige retter.


Rihga Royal Hotel

Hiroshima

Beliggende i hjertet af Hiroshima byder dette hotel på en enestående placering tæt på både Hiroshima Peace Memorial Park, Hiroshima Slot og Hiroshima kunstmuseum. Butikker som Lawson, Family Mart, 7-Eleven samt indkøbscentre ligger nærmest lige uden for døren. Det samme gælder busser, mens JR Hiroshima Station ligger 25 minutters gang væk.

Værelserne er enkelt indrettet og byder på en enestående udsigt over byen. Her er alt, hvad du behøver for et komfortabelt ophold – aircondition, wi-fi, minikøleskab, værdiboks, elkedel, telefon, skrivebord og TV. Badeværelset har enten badekar eller bruser samt toiletartikler og hårtørrer.

Righa Royal Hotel har hele 6 spisesteder. Restaurant Chambord byder på franske specialiteter og har en fin vinmenu. Tilmed har restauranten udsigt over Hiroshima Slot fra 33. etage. Restaurant Luore er en buffetrestaurant og her fås bl.a. churrasco, mens Restaurant Ryo byder på kinesiske specialiteter. Tilmed er her 3 rigtig gode japanske restauranter.

Prikken over i’et er loungebaren, Rihga Top, på 33. etage, hvor du kan slutte aftenen af med en cocktail, mens du nyder udsigten over byen, der er lyst op.

Mod betaling kan du benytte hotellets pool, sauna og fitnesscenter. Vær dog opmærksom på at dette ikke er muligt, hvis du har synlige tatoveringer.


Mitsui Garden Hotel Hiroshima

Hiroshima

Mitsui Garden Hotel Hiroshima byder dig velkommen til en oase af komfort i hjertet af Hiroshima. Dette 4-stjernede hotel kombinerer japansk gæstfrihed med gode faciliteter og en bekvem beliggenhed. Hiroshima Peace Memorial Park ligger 10 minutters gang væk, mens der er 20 minutter til Hiroshima Slot. JR Hiroshima Station ligger 7-10 minutters kørsel væk. Som de fleste andre steder i Japan er der aldrig ret langt til en 7-eleven, Family Mart eller Lawson.

Værelserne er indbydende og smagfuldt indrettede med moderne møbler, og har tilmed en spektakulær udsigt over enten byen eller det omkringliggende landskab. Væggene er prydet med kunst, der enten skal forestille vinden, der blæser hen over Seto Indlandshavet, eller østers og citroner, der er to af områdets specialiteter. Alle værelser har wi-fi, minikøleskab, aircondition, værdiboks samt skrivebord og elkedel så du kan lave dig en kop te eller kaffe. Badeværelserne er udstyret med hårtørrer, tøfler og toiletartikler.

Hotellets restaurant, Confrere, på 25. etage serverer en udsøgt blanding af japanske og internationale retter lavet på lokale råvarer. Prikken over i’et er udsigten over Hiroshima og de omkringliggende Setouchi-øer.

Cafeen, Cafe di Espresso, tilbyder italiensk espresso samt hotdogs, sandwich og kage.


Daiwa Roynet Hotel

Hiroshima

Daiwa Roynet Hotel har en god beliggenhed i hjertet af Hiroshima, der giver let adgang til byens store seværdigheder med kun 500 meter til Hiroshima Peace Memorial Museum, 600 meter til Hiroshima Peace Memorial Park og 900 meter til Atomic Bomb Dome. 7-Eleven, Lawson og Family Mart er ligeledes kun få meter væk. Offentlig transport er også let tilgængelig, hvilket gør det nemt for dig at komme rundt.

Værelserne er velindrettede og rummelige (27m2), hvilket man ikke oplever mange steder i Japan. De er alle udstyret med aircondition, wi-fi, elkedel samt tv og telefon. Der er også skrivebord og et mindre siddeområde. Badeværelserne byder på badekar og bruser samt hårtørrer og gratis toiletartikler.

Hotellet har også en restaurant, som er åben hver dag fra kl. 6.30 til 10.00. Her kan du nyde både japanske og vestlige morgenmadsretter.


Hotel Vista Kanazawa

Kanazawa

Hotel Vista Kanazawa ligger blot 5 minutter fra Kanazawa Station, hvilket er virkelig rart, når du ankommer med tog og skal afsted igen.

Byens berømte marked, Omicho, ligger ca. 20 minutters gang væk, og her er det nemt at skyde genvej gennem stationen.

Hotellet er flot og moderne. Det har 213 værelser som alle er velindrettet og har alle de faciliteter, du skal bruge; minikøleskab, aircondition, værdiboks, wi-fi samt kaffe og tefaciliteter. Badeværelset er udstyret med badekar og bruser og byder på gratis toiletartikler.

Hotel Vista har også et onsen-bad og her er det virkelig dejligt at glide ned i det varme vand efter at have travet byen tynd.

I hotellets restaurant, VistaCafé, serveres der hver morgen japansk og vestlig morgenmad. Her kan du sidde og kigge ud ad de store vinduespartier og nyde træernes fine farver afhængig af årstiden.


Mitsui Garden Hotel Kanazawa

Kanazawa

Mitsui Garden Hotel har en fantastisk beliggenhed i Kanazawa og ligger i gåafstand fra byens store attraktioner som bl.a. Kanazawa-borgen, Kenrouk-en-haven, samurai-området Nagamachi og geisha-områderne Nishi Chaya og Higashi Chaya, hvor du bl.a. kan købe den berømte bladguld-is.

Hotellet er indrettet i moderne japansk stil og med kunst lavet af lokale kunstnere fra Kanazawa. Stilen går igen på hotellets værelser, som alle er udstyret med wi-fi, mini køleskab, aircondition, værdiboks, strygejern og – bræt, tv, mineralvand på flaske, kaffe og tefacilieter samt nattøj, badekåbe og slipper. På badeværelset er der badekar, gratis toiletartikler og hårtørrer.

Restauranten, Noukabanzai Mantei, har åbent morgen og aften. Her laves mad efter traditionelle metoder, der stammer fra de nærtliggende provinser Kaga og Noto, hvor også grøntsager, kød og krydderierne kommer fra. Fra restauranten kan du kigge ud på den fine zenhave med sten, grus, buske og træer.

Efter en dag med oplevelser kan du bruge det offentlige badeområde på øverste etage, hvor der er en flot udsigt over byen.


Tmark City Hotel Kanazawa

Kanazawa

Tmark City Hotel Kanazawa ligger centralt placeret i Kanazawa med kort afstand til blandt andet Kenroku-en-haven, Ninja-templet Myouryuji, geisha-området Nishi Chaya og flere spændende museer.

Hotellet er opført i en moderne og rustik stil, hvilket også er kendetegnet for værelserne. Disse er enkelt indrettet med eget badeværelse, wi-fi, aircondition samt faciliteter til te og kaffe.

Inden dagens eventyr begynder, kan du nyde buffeten i hotellets morgenmadsrestaurant, hvor du kan vælge mellem både europæiske og japanske anretninger.


Oakwood Oike Kyoto

Kyoto

Hotel Oakwood Oike ligger i hjertet af Kyoto og i gåafstand fra bl.a. Kejserpaladset, Nijo-borgen og Heian Jingu-helligdommen. Udenfor hotellet finder du både Family Mart, Lawson og 7-Eleven samt små, hyggelige cafeer.

Oakwood er bygget i en rustik og moderne stil. De har i alt 104 velindrettede og lyse værelser på 18 m2, som er udstyret med wi-fi, værdiboks, aircondition, TV, minikøleskab, Nespresso kaffemaskine og badeværelse med bruser.

Hotellet har desuden en hyggelig morgenmadsrestaurant, hvor du kan smage traditionelle obanzai-retter, som er typisk for Kyoto.

Som gæst på Oakwood har du mulighed for at leje cykel, så du kan udforske Kyoto og dens hyggelige gader.


Mitsui Garden Hotel Okayama

Okayama

Mitsui Garden Hotel Okayama har en fin beliggenhed i Okayama med kun 2 minutters gang fra Okayama togstation. I gåafstand fra hotellet ligger også kiosker, spisesteder og indkøbscentre. Seværdigheder som Okayama Castle og Koraku-en Garden ligger 30 minutter væk på gåben.

Værelserne er pæne og enkelt indrettet. De er alle udstyret med aircondition, wi-fi, mini køleskab, værdiboks, tv og elkedel så du kan lave dig en kop te eller kaffe, når du vågner. Badeværelset er udstyret med hårtørrer, toiletartikler samt badekar med bruser.

Hotellet har en fin morgenmadsrestaurant, hvor der er fokus på friske, lokale råvarer. Her serveres både japanske og vestlige retter.

Efter en dag med masser af km i benene er det perfekte sted at slappe af i hotellets onsen-bad, hvor du kan kigge ud i den smukke have, som skifter udtryk efter årstiderne.


Shin-Osaka Esaka Tokyu REI

Osaka

Shin-Osaka Esaka Tokyu Hotel ligger forholdsvis tæt på både metrostationer og busstationer, så det er let at komme rundt i byen.

I gåafstand fra hotellet ligger også spisesteder og kiosker som Lawson og 7-Eleven. Hotellet ligger tilmed i samme bygning som shopping centeret Tokyu Hands, hvor du kan købe alt mellem himmel og jord.

Hotellet er pænt og indrettet i et moderne, rustikt look. Værelserne er lyse og indbydende. De er enkelt indrettet med alt, hvad du behøver; minikøleskab, værdiboks, aircondition, te- og kaffefaciliteter samt badeværelse med badekar, bruser og toiletartikler.

Restauranten serverer morgenmad bestående af både japanske og vestlige retter.


Shiba Park Hotel

Tokyo

Shiba Park Hotel ligger i gåafstand fra Tokyo Tower og Zojoji-templet samt metro- og togstationer. Du finder også både 7-Eleven og FamilyMart få meter herfra.

Hotellet har stor fokus på lokal historie og kultur. Hotellet er sågar et ”bibliotek-hotel”, hvor fyldte bogreoler pryder væggene. Samlingen af bøger handler især om byens klima, befolkning og historie.

Overalt er hotellet indrettet i varme farver, der er med til at skabe en hyggelig stemning. Stilen går igen i hotellets 199 værelser, som er udstyret med aircondition, wi-fi, tv, mini køleskab, værdiboks samt elkedel så du kan starte dagen med en kop te eller kaffe. Badeværelset har badekar med bruser og her finder du også hårtørrer samt økologiske og bæredygtige badeprodukter.

Restauranten, The Dining, har åbent både morgen, middag og aften, og her kan du vælge mellem lækre japanske, kinesiske eller vestlige retter.


Shinjuku Washington Hotel

Tokyo

Shinjuku Washington Hotel ligger i hjertet af Shinjuku-distriktet i Tokyo. Hotellet har en ideel beliggenhed med nem adgang til offentlig transport, butikker, restauranter og turistattraktioner som bl.a. Metropolitan Government Building, underholdningsområdet Kabukicho og Shinjuku Gyoen National Garden.

Hotellet er pænt og moderne og har samtidig en fantastisk udsigt over Shinjukus pulserende byliv. Det er et stort hotel med over 1000 værelser fordelt på 25 etager. Værelserne er enkelt indrettet og er udstyret med wi-fi, aircondition, mini køleskab, tv og telefon. Til badeværelset hører gratis toiletartikler og hårtørrer.

Som gæst på hotellet har du adgang til to spisesteder. Café & Bar ”Baron” serverer morgenmad bestående af japanske og vestlige retter, mens den hyggelige restaurant Manhatten Table Grill & Dining serverer et bredt udvalg af amerikanske grillretter med et japansk touch til udsigten over Tokyos skyline.


The Gate Hotel Ryogoku by Hulic

Tokyo

The Gate Hotel Ryogoku by Hulic er en sand perle i bydelen Ryogoku og tilbyder en enestående oplevelse i hjertet af den pulserende hovedstad.

Beliggende ved bredden af Sumida-floden, kombinerer dette luksuriøse hotel moderne elegance med traditionel japansk charme. Hotellets beliggenhed gør det tilmed ideelt for at udforske Tokyos seværdigheder, herunder Ryogoku Sumo Arena og Edo-Tokyo Museum.

Arkitekturen og indretningen er et mix af det moderne og det traditionelle. Værelserne er indrettet med omhu og tilbyder en betagende udsigt over Sumo Arena eller Tokyo Skytree. Samtlige værelser er udstyret med aircondition, wi-fi, værdiboks, tv, minikøleskab samt nespressomaskine, japansk te og mineralvand på flaske. På badeværelset mangler der ligeledes ingenting – her er både hårtørrer, tandbørste, shampoo/balsam, håndcreme, hårbørste mm.

Forkæl dine smagsløg i restauranten, Anchor Ryogoku River, der serverer retter fra både det japanske og internationale køkken samt et fine udvalg af vine. Du kan sidde både inde og ude, hvis vejret tillader det, og her kan du nyde udsigten over floden.

Efter en dag med oplevelser kan du nyde en solnedgangsdrink på hotellets tagterrasse med smuk panoramaudsigt over Tokyo Sky Tree og Sumida-floden.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14