TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
18 dage

Det bedste af Japan

Du får Japan helt under huden på denne store rundrejse. Oplev de kendte højdepunkter som Tokyo, Kyoto, Hiroshima, Kanazawa og Osaka krydret med mere ukendte perler som Okayama og Naoshima.

Det bedste af Japan
Det bedste af Japan
18 dage

Det bedste af Japan

Du får Japan helt under huden på denne store rundrejse. Oplev de kendte højdepunkter som Tokyo, Kyoto, Hiroshima, Kanazawa og Osaka krydret med mere ukendte perler som Okayama og Naoshima.

ForsideAsienJapanDet bedste af Japan
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse Danmark til Tokyo og hjem fra Osaka
  • Ankomst guide service i Tokyo, Kanazawa, Kyoto, Hiroshima og Osaka
  • Transfer fra lufthavnen i Tokyo til hotellet
  • Velkomstmøde på hotellet i Tokyo
  • Tokyo Pass til en dag
  • Kanazawa Loop busbillet til en dag
  • Dagsbillet til bus/tog i Kyoto
  • Hiroshima Street Car Pass til en dag
  • Eco Card (tog/bus/sporvognskort) til en dag til Osaka
  • 14 dages Japan Rail Pass, 2. klasse med pladsreservation
  • 16 nætter på turistklasse hoteller med morgenmad
  • Lokale engelsktalende guider på alle udflugter
  • Alle nævnte transfers og udflugter foregår i internationale grupper fra 2-14 personer og kun med TourCompass’ egne gæster
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – Prisen er gyldig ved min. 2 rejsende. Forhør dig om pris, hvis du rejser alene

Omfattende udflugtspakke:

  • Guidet heldags tur i Tokyo
  • Guidet halvdagstur i Kanazawa inkl. besøg i Kenrokuen-haven
  • Guidet heldagstur til kunstøen Naoshima inkl. museumsentré og færge
  • Guidet halvdagstur i Hiroshima til Hiroshima Fredsmindepark og Orizuru Tower
  • Guidet halvdagstur i Osaka inkl. Osaka borgen og en time vandvejsrundfart

REJSEN KORT FORTALT

På rejsen Det bedste af Japan byder vi dig både de kendte højdepunkter og de ukendte perler. På din rejserute fra Tokyo til Kanazawa, Kyoto, Okayama, Hiroshima og Osaka vil du i løbet af 18 dage få et næsten udtømmende indblik i Japans kultur, historie og samtid. Du vil opleve skyskrabere, moderne arkitektur, gamle kulturbyer, smukke gamle træborge, levende geisha-distrikter, Hiroshima Fredmindepark og Atombombekuplen, indblik i zenkulturens japanske haver.

Du kører med Shinkansen højhastigstog eller lyntog fra by til by, fordi det er det mest effektive. Tog og stationer i Japan er også en kæmpeoplevelse, alt fungerer til punkt og prikke, og forsinkelser er uhørte.

Maden er rigtig god i Japan. Japanerne spiser masser af grøntsager og foretrækker fisk og skaldyr frem for kød og fjerkræ, og det afspejles i menukortene. I storbyerne er der selvfølgelig et væld af internationale restauranter også.

Uanset hvad du ender med at opfatte som det allerbedste, er rejsen simpelt hen en kæmpestor oplevelse af en af Østens helt store kulturer.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Den store Japan rejse med blandt andet Tokyo, Kyoto, Hiroshima, Kanazawa, Osaka og ture med det ikoniske højhastighedstog Shinkansen, som er en oplevelse i sig selv
  • Du får Japan helt ind under huden i mødet med de smukke gamle kulturbyer med enestående templer og helligdomme, de levende geisha-distrikter og den moderne arkitektur
  • Nyd en af Japans smukkeste haver: Korakuen og den sorte “Krageborg” i Okayama samt heldagstur til den hyggelige ø Naoshima, som er kendt for sin arkitektur, skulpturer og kunst
  • Du får mere tid i Tokyo og Kyoto til enten af tage ekstra udflugter eller udforske byerne på egen hånd

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Flyrejse fra Danmark

Afrejse fra valgte lufthavn I Danmark. Der kan være mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst i Tokyo

Efter ankomst går du gennem immigration, hvorefter du samler din bagage op. I ankomsthallen venter din chauffør med et TourCompass-skilt, hvorpå dit navn står.

Chaufføren følger dig til transferbussen, som kører dig til dit hotel i Tokyo.

Når du ankommer til hotellet, vil du modtage en velkomstpakke med din Japan Rail Pass voucher, dit Tokyo Pass, Kanazawa Loop busbillet, dagsbillet til bus/tog i Kyoto samt Eco Card til Osaka.

Efter check-in er resten af dagen til fri disposition til at nyde Tokyo.

Tokyo er hektisk ud over alle grænser. Futuristisk arkitektur, skyskrabere og neonlys, der blinker i alle tænkelige farver. Og så er der mennesker overalt. Man skulle måske tro, at de mange mennesker er ensbetydende med det rene kaos, men som alt i Japan glider trafikken (og forgængere) ganske let. Alt og alle har sin plads, og alt er uhyre effektivt – når man først får det lært.

Dag 3: Byrundtur i Tokyo

I dag kl. 9 mødes du med din i lobbyen, hvor der vil blive holdt velkomstmøde. På mødet gennemgår guiden de kommende dages program, forklarer praktiske ting og svarer på eventuelle spørgsmål.

Herefter venter en spændende byrundtur i Tokyo, som vil give dig et godt overblik over et par af Tokyos forskellige bydele.

Turen starter i Asakusa. Asakusa var engang Tokyos største forlystelseskvarter. Det var her, geishaerne holdt til side om side med gangstere og lommetyve. Hele området blev ødelagt under 2. verdenskrig og genopbygget i mindre skala, og i dag er her hverken lommetyve eller gangstere, og de fleste geishaer er her for turisternes skyld. Men man kan nu stadig fornemme historien, som man går rundt i gaderne, og man mærker tydeligt den kontrast, som er så allestedsnærværende i Japan – kontrasten mellem det gamle og det ultramoderne.

Det er også i Asakusa, man finder Japans ældste tempel, Sensoji templet. Sensoji er Tokyos ældste tempel og for mange japanere har det særlig betydning at komme her for at tænde røgelsespinde. Gaden Nakamise leder op til Sensoji templet. Nakamise består af souvenirbutikker og madboder, og der er gode muligheder for at købe traditionelle souvenirs.

Turen i Asakusa rundes af i Kappabashi Kitchen Street, hvor du kan købe alt inden for køkkenudstyr. Måske du kan finde en brugbar souvenir i form at et nyt køkkenredskab?

Efter frokost besøger du Shibuya. Du kender sikkert allerede Shibuya – i hvert fald fra fotos. Det er nemlig her, billedet af det store gadekryds fyldt med mennesker og neonlys overalt, er taget. Det er også et af Tokyos travleste shopping distrikter, og det er et af de steder, man SKAL opleve på et besøg i Tokyo.

Herfra går turen til Harajuku distriktet, kendt for gaden Takeshita dori, som er et modemekka for unge japanere.

Dagen slutter med det store overblik – fra udsigtsetagen i 202 meters højde i Tokoys Metropolitan Government Building. I klart vejr kan man se helt til Mt. Fuji.

Dag 4-5: Tokyo på egen hånd

Dagen i dag er til fri disposition – måske så du noget på gårsdagens tur, som du gerne vil udforske nærmere? Du har dit rejsekort, så du kan frit tage omkring, som du har lyst.

Hvis du trænger til en pause fra det hektiske byliv, kan du også besøge Hamarikyu Gardens, hvor roen står i skærende kontrast til livet i byens gader. Om aftenen kan du tage til Shinjuku området, hvor du finder nogle af landets bedste restauranter. Måske aftenen rundes af med karaoke i bedste ”Lost in Translation”-stil?

Du kan evt. bruge dit rejsekort og tage lidt længere væk til f.eks. Nikko, Kamakura eller Yokohama. Du har også muligheden for at tilkøbe en udflugt i dag.

Dag 6: Shinkansen fra Tokyo til Kanazawa

Guiden følger dig fra hotellet til stationen, hvor du skal med højhastighedstoget Shinkansen til Kanazawa. De 450 km bliver tilbagelagt på blot 2½ time med en fart på op til 300 km/t. Højhastighedstogene kører med 6, 8, 12 eller 18 vogne. På informationsskiltene på stationen kan du se, hvor mange vogne hver enkelt tog kører med. Informationsskiltene skifter mellem japansk og engelsk. Når du så er nede på perronen kan du på afmærkningen på selve perronen se præcis, hvor din vogn holder. Der er malet ikoner på perronen for fx ”6 vogne – vogn 5” eller ”12 vogne – vogn 3”. Så når man har fået øje på systemet, er det supernemt. Japanerne har dertil en fantastisk køkultur, man stiller sig pænt i kø ud for det relevante ikon på perronen, og man går stille og roligt ombord i toget i den rækkefølge, man er ankommet i – ikke noget med at mase foran eller udenom!

Togene kører meget præcist overalt i Japan, og forsinkelser på mere end et par minutter er helt uhørt, og vil være det store samtaleemne på toget og i de nationale nyheder på TV og radio.

Guiden møder dig ved stationen og følger dig til hotellet. Efter check-in følger en halvdags guidet gåtur til nogle af Kanazawas højdepunkter.

Du begynder ved Terashima Kurando Huset, der er et fremragende samuraihus med en fin have og kunstværker udført af krigeren selv.

Dernæst går du til den næsten 400 år gamle park, Kenrokuen, der regnes for én af Japans tre smukkeste parker. Den er derfor meget populær. Navnet Kenrokuen henviser til den perfekte æstetiske kombination af rigeligt vand, rummelighed og afsondrethed, som er elementerne, der skaber en smuk japansk have.

Fra Kenrokuen går du gennem byens pittoreske stræder til Higashi Chaya distriktet, som er et af de bedst bevarede te-huse-kvarterer fra Edo perioden. Her besøger du det traditionelle te-hus, Kaikaro, der stadig fungerer som te-hus den dag i dag.

Efter turen er resten af dagen til fri disposition.

Dag 7: Kanazawa

Dagen er til fri disposition til at udforske Kanazawa. De fleste af byens seværdigheder ligger i gåafstand. Du kan også vælge at tilkøbe en udflugt.

Du kan besøge Kanazawas tre aktive geisha distrikter, Higashi Chayagai, Nishi Chayagai og Kazuemachi. Som allerede omtalt blev Kanazawa ikke bombet under 2. verdenskrig, så derfor er der bevaret mange skønne oprindelige bygninger. I vinterhalvåret bliver der sat beskyttede halmmåtter op langs væggene for at beskytte dem.

Spis frokost i handelsdistriktet Owaricho og besøg det berømte Omicho marked, hvor madvarer er sirligt opstillet og udstillet som små kunstværker. Gå gennem det gamle samurai distrikt og sug byens helt særlige stemning til dig.

I Hirosaka-gaden sælges eksklusive skåle i lak, keramik og en særlig type porcelæn, kutani-yaki. Du finder alt fra klassiske skåle til moderne versioner med ”hello Kitty” figurer.

I den sydlige del af byen ligger der et ninja-tempel, der er et rent forsvarsværk efter alle kunstens regler. Her er både skjulte gange og hemmelige værelser at gå på opdagelse i.

Som et sidste forslag til en aktivitet i total kontrast til resten af oplevelsen i Kanazawa, kan vi foreslå besøg på Museet For Samtidskunst. Her finder du kun kunst og installationer skabt efter 1980 – japansk såvel som international.

Dag 8: Kanazawa – Kyoto

I dag siger du farvel til hyggelige og charmerende Kanazawa. Du tjekker ud af hotellet og finder vej til stationen, hvor du skal med toget Limited Express Thunderbird videre til Kyoto – en tur på 2 timer. Ved ankomst til Kyoto bliver du modtaget på stationen af en lokal guide, som hjælper dig til dit hotel. Resten af dagen er til fri disposition til at opleve byen, som er kendt for dens store og meget berømte seværdigheder og UNESCO verdensarvssteder.

Du kan vælge at trave rundt i gaderne og bare suge til dig. Du vil hurtigt opdage, at der er mange japanske turister i Kyoto, og en af de ting, der er populært at foretage sig, er at blive klædt i traditionel kimono for en dag – det gælder både mænd og kvinder. Det er farverigt at se på, og især de unge mennesker hygger sig tydeligvis med det.

Dag 9: Kyoto

Dagen er til fri disposition.

Kyoto har så meget at byde på, at det svære nok bliver at begrænse sig!

En seværdighed, der er et must på dit besøg i Kyoto, er Guldpavillonen, Kinkakuji. Den 3-etagers bygning ligger med en facade ud i søen, og det er et betagende syn, når lyset falder ind på bygningen og den spejler sig i søen. Pavillonen blev bygget som privat bolig for en shogun omkring år 1400 og blev senere omdannet til et zen-tempel. I 1950 blev bygningen brændt ned af en munk, men nogle år senere genopbygget. I dag er pavillonen ikke tempel længere, men nok Kyotos mest ikoniske symbol.

Efter Guldpavillonen kan du besøge Nijo borgen, der ligger omgivet af en fantastisk prydhave. Den smukke borg stammer fra ca. år 1600 og er berømt for de dekorerede skydedøre og sit ”nattergalegulv”, et gulv der knirker, når nogen går på det. På den måde kunne samuraierne forsvare deres shogun mod ninjaer. Nijo borgen var bolig for den lokale shogun helt frem til 1867, hvor kejser Meiji afskaffede den gamle feudale system.

Når sulten melder sig kan du tage ind til Nishiki markedet, der er en smal indkøbsgade med over 100 forretninger og restauranter. Den livlige gade er også kendt som ”Kyotos køkken” og har specialiseret sig i alt, der har med fødevarer at gøre.

Hvis du er frisk på mere sightseeing, kan du slutte dagen af ved Heian helligdommen, som blev bygget i anledning af 1100 året for Kyotos grundlæggelse som hovedstad. Den orangerøde Heian helligdom er dedikeret til ånderne fra den første og den sidste kejser, der regerede i byen, kejser Kammu og kejser Komei. Nogle år senere blev der bygget en næsten 25 meter høj og 34 meter bred port som markering af indgangen til helligdommens område, en såkaldt torii port.

Ved Heian helligdommen ligger også den smukke have Shin-en, som blev designet og skabt af Ueji VII i år 1895. Små smalle stier fører dig gennem haven forbi de mange fine blomster, bl.a. de blå hortensiaer og de betagende fiskedamme med farverige iriser og vandlinjer, som giver den perfekte kulisse. Det er også her i haven, at du finder den smukke træbro, Taihei-kaku, der blev givet til helligdommen som en kejserlig gave. Her kan du sidde på en bænk og nyde roen og udsigten over blomsterfloret efter en dag fyldt med oplevelser.

Dag 10: Kyoto

Dagen er fri til at udforske Kyoto på egen hånd.

Du kan starte med Ginkakuji, også kendt som Sølvpavillonen. Zen templet blev oprindelig bygget som en shoguns private villa og ligger i det smukkeste haveanlæg. Vejen op til Ginkakuji er smal og meget hyggelig med mange caféer og småbutikker. Oftest er det også muligt her at købe sig en tur i rickshaw.

Du kan vandre ad Filosofstien gennem den nordlige del af Higashiyama distriktet. Filosofstien bugter sig langs en kanal, der er plantet til med hundredvis af japanske kirsebærtræer. I blomstringssæsonen er det et særdeles populært sted.

Næste stop kan være Yasaka helligdommen, som blev grundlagt for mere end 1300 år siden.

Syd for Yasaka helligdommen ligger zen templet Kennin-ji. Kennin-ji blev grundlagt i år 1202 af den buddhistiske munk Eisai. Templet anses for at være et af Kyotos fem vigtigste zen templer og er faktisk byens ældste. Du kan opleve japanske turister komme her for at blive fotograferet i deres fine kimonoer. Her er den skønneste ro og fine anlagte haver med sten, mos og grus. Haverne er ideelle til meditation, fordi nøje udlagte sten er med til at skabe ro og harmoni. Dermed forstyrres tankerne ikke af alverdens planter.

Som et sidste forslag, kan du med fordel lægge turen forbi templet Kiyomizu, der ligger på en bakketop. Den imponerende og smukke tempelbygning er 3 etager høj, bygget i træ og tappet sammen. Templet har en stor terrasse, hvorfra der er en formidabel udsigt over Kyoto. Bag templet ligger Jishu helligdommen, hvor kærligheds- og ægteskabsguden residerer. Derfor valfarter mange unge japanere hertil for at bede om held i kærlighed og et godt ægteskab.

Dag 11: Kyoto

Dagen er fri til at udforske Kyoto på egen hånd.

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du tage en tur til Nara, som ligger syd for Kyoto. Nara var i 74 år i det 8. århundrede Japans hovedstad. Nogle af bygningerne i Nara stammer helt tilbage fra den tid. Du kan bl.a. besøge Todai-ji templet, som omfatter Daibutsuden og regnes for verdens største træbygning. Den huser desuden Japans største Buddha. Omkring Todai-ji templet kan du opleve hjorte i hundredvis færdes ugenert og næsten tamme. Her ligger også andre betydningsfulde templer bl.a. Byodoin Templet, som er berømt for sin Fønix hal, der pryder bagsiden af 10 yen mønten. Du kan også besøge Kasuga Taisha helligdommen, der er berømt for sine hundreder bronze- og stenlanterner, som troende har doneret.

På vej tilbage til Kyoto kan du lægge vejen forbi Fushimi Inari helligdommen, der opnåede international berømmelse ifm. filmen ”Mit liv som geisha”. Stierne frem til helligdommen er flankeret af orangerøde porte, der ligesom danner en lang pergola. Portene er skænket af mange forskellige personer, og giverens navn er skrevet med sorte tegn på porten. Der hviler en helt særlig stemning over stedet, hvor der i alt er op mod 10.000 af de orangerøde porte.

Dag 12: Kyoto – Okayama

Du kører 220 km med Shinkansen fra Kyoto til Okayama, det tager 90 minutter. Du har dagen til rådighed i Okayama.  Okayama er en moderne storby med over en halv million indbyggere, men den virkelig store attraktion, har intet med storby at gøre.

I Kanazawa så du den ene af Japans tre mest kendte haver, Kenrokuen. Den anden af disse haver, Korakuen, ligger i Okayama. Her er store plæner, søer, små tehuse og endda et par enkelte rismarker og teplantager. En anden af de store seværdigheder i Okayama er den smukke Okayama borg. ”Krage-borgen” som er Okayama borgens tilnavn pga. det sorte ydre, blev bygget i 1597. Den oprindelige borg blev ødelagt under 2. verdenskrig men en rekonstruktion af den oprindelige borg blev bygget i 1966.

I bydelen Kurashiki, finder du et netværk af velbevarede kanaler med tidligere pakhuse liggende langs bredderne. Pakhusene er i dag omdannet til museer, cafeer og butikker. Det er superhyggeligt at gå her eller at sætte sig på en café og nyde de smukke omgivelser, og en sejltur på kanalerne er næsten et must.

Dag 13: Okayama – dagstur til Naoshima Island

I Indlandshavet udenfor Okayama ligger den lille ø, Naoshima. Øen er særlig kendt for sin smukke arkitektur, skulpturer og sine mange kunstmuseer. I dag skal du på en guidet heldagstur til den lille ø. Udover kunst byder øen på en næsten middelhavsagtig atmosfære med hvide sandstrande, et dejligt klima samt en skøn og afslappende ”ø-fornemmelse”. Højdepunktet er kunsten og inkluderet er et besøg på både Chichu Art Museum og Benesse House Museum. Der er dog også masser af tid til bare at nyde øen – måske du har lyst til at leje en cykel og udforske de lidt fjernere afkroge af øen? Og vi lover dig, at selvom du ikke normalt er så meget for skulpturer, kan du alligevel ikke undgå at blive imponeret her på Naoshima Island.

Dag 14: Okayama – Hiroshima

Denne morgen tager du Shinkansen toget fra Okayama til Hiroshima. De 161 km fra Okayama til Hiroshima tager kun 40 minutter med tog.

Ved ankomst i Hiroshima venter guiden ved toget og følger dig til hotellet, inden du skal på guidet rundvisning i Hiroshima Peace Memorial Park. Parken ligger i hjertet af Hiroshima og minder om 2. verdenskrigs ultimative gru. Atombombekuplen er hjertet i parken og er det ikoniske kuplede stålskelet over en industribygning, der stod tilbage efter atombombeeksplosionen. Bygningen og kuplen står stadig urørte som et stærkt symbol på et af den stærkeste menneskeskabte kraft og samtidig som et stærkt symbol på håb om, at dette ikke kommer til at ske igen. Atombombekuplen blev udpeget til UNESCO verdenarv i 1996. I parken ligger også Fredsmindemuseet samt den symbolske statue med pigen og origamitranen, Børnenes Fredsmonument.

Efter besøget i parken tager du op i Orizuru Tower, hvor du kan se udover Hiroshima Peace Memorial Park. Er vejret klart kan du se helt til Mt. Misen på den lille ø Miyajima.

Efter besøget kan guiden følge dig tilbage til hotellet, eller alternativt give dig anvisninger på, hvordan du på egen hånd kan tage til Hijiyama Park. Hijiyama Park er et godt sted at slappe af efter den intense oplevelse i Hiroshima Peace Memorial Park, gå en tur eller sidde og nyde livet. I toppen af parken er der et museum for nutidskunst og et godt manga bibliotek, for dem der interesserer sig for tegneserier.

Overnatning:
Dag 15: Hiroshima og Miyajima på egen hånd

Dagen er til fri disposition.

Vi foreslår en dagstur til Miyajima. Miyajima ligger mindre end en times transport fra Hiroshima, og det er let at komme dertil med offentlig transport. Det er her, du finder den knap 20 meter høje verdensberømte orangerøde port, der ligger ude i vandet, og ved højvande ser ud som om, den flyder på vandet. Når du ankommer med færgen til øen, hvis egentlige navn er Itsukushima, passerer du gennem nogle turistgader med souvenirbutikker, små gavedelikatesseforretninger og caféer, inden du når frem til stedet, hvor du kan se den enorme port. Undervejs vil du sikkert møde de tamme sikahjorte. På øen ligger Daisho-in, et buddhistisk tempel, som er åben for besøgende. Et pudsigt islæt her er, at buddhafigurerne ofte har halstørklæde og hue på. Du kan også tage kabelbanen til toppen af Misen bjerget, hvorfra der er en formidabel udsigt over Hiroshima og indlandshavet, hvor der ligger over 3000 småøer.

Overnatning:
Dag 16: Hiroshima – Osaka

I dag tager du Shinkansen fra Hiroshima til Osaka – turen er 342 km og tager 1½ time. Du bliver mødt på togstationen, og kørt til dit hotel.

Osaka er Japans vigtigste økonomiske kraftcenter efter Tokyo, og har et aktivt erhvervsliv inden for international handel og industri. Osaka blev grundlagt for mange hundrede år siden. Byen blev sønderbombet under 2. verdenskrig og fremstår i dag som en ung by med moderne bygninger. Der er dog steder, hvor historiens vingesus mærkes.

På den guidede halvdagstur i dag tager guiden dig med offentlig transport til Osaka borgen, der stammer tilbage fra shogun tiden. Borgen er meget imponerende og udvendigt en af Japans allersmukkeste borge. Under besøget i borgen og den tilhørende park hører du om shogun Hideyoshis storhedstid, da han brugte 100.000 mand til at bygge sin borg på 3 år. Borgen har været brændt ned og er genopbygget flere gange, senest blev den genopbygget i 1931. Fra øverste etage er der en betagende udsigt over Osaka.

Fra Osaka borgen er der en kort gåtur til floden, hvor du går ombord i Aqualiner båden for en times sightseeingtur på Osakas vandveje.

Efter bådturen følger guiden dig tilbage til hotellet og resten af dagen er til fri disposition.

Dag 17: Osaka

Du har dagen fri til selv at udforske Osaka.

Et must er Osakas 170 meter høje vartegn Umeda Sky Building, som er tegnet af Hiroshi Hara, en af Japans berømte arkitekter. Fra udsigtstaget har du en fantastisk panoramaudsigt udover byens skyskrabere, utallige broer og i klart vejr kan du se helt til Awaji øen. I bygningens kælderetage finder du gourmet-gaden, Takimi-Koji, som er udsmykket med billeder fra 1920’ernes Osaka.

Om eftermiddagen bør du lægge en tur forbi det livlige og farverige underholdningsområde Dotonbori, som er en af Osakas mest besøgte steder. Her kan du få timer til at gå med at kigge på de mange reklame- og neonskilte, studere menneskemylderet og ose i labyrinten af butikker og de berømte madboder. Hvis du har lyst til at prøve noget lokalt, kan vi foreslå kushi katsu, der er stegte grøntsager og kød på spyd eller takoyaki blæksprutteboller, som ligner æbleskiver, men er helt anderledes fordi de er salte og indeholder blæksprutter og porrer eller forårsløg.

Dag 18: Osaka – Hjemkomst

Det er blevet tid til at sige farvel til Japan. Vi foreslår, at du tager toget til Kansai lufthavn i god tid. Toget kører direkte fra Osaka station og tager ca. 70 minutter. Du kan bruge dit Japan Rail Pass, dog skal billetter reserveres på forhånd, hvilket din velkomst-guide vil hjælpe dig med, når du lander på dag 2.

Fra Osaka lufthavn flyver du til Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Du lander i Danmark efter en oplevelsesrig ferie.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer