• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden

Overnatning: Kina

Her har du mulighed for at læse mere om hotellerne som vi bruger under vores rundrejser til Kina.
Endvidere kan du også se billeder af stederne.

Bevæg musen over de små billeder for at se dem i større udgave.

Dong Fang Hotel

Beijing

Dong Fang Hotel ligger centralt i et dejligt, roligt og lokalt område, hvor du får et godt indblik i hverdagens Beijing. Uden for døren finder du små dagligvarebutikker og restauranter, hvor du kan opleve de lokale stå i kø om morgenen. I de små hyggelige gader omkring hotellet finder du de ikoniske hutong-gader, der emner af kultur.

Himlens Tempel Park ligger ca. 15 min. gang fra hotellet, også Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte by ligger forholdsvis tæt på.

Dong Fang Hotel har i alt 288 værelser, som er indrettet i varme farver og med mørke træmøbler. Alle værelser er udstyret med aircondition, wi-fi, te- og kaffefaciliteter, tv samt badeværelse med toiletartikler og hårtørrer.

Hotellet har en dejlig gårdhave, hvor du kan slappe af og opleve kinesiske turister udøve tai chi.

Der findes desuden en kinesisk restaurant, mens vestlige retter serveres i ”Old House 1918 Coffee Shop”.


Jaho Forstar Hotel

Chengdu

I hjertet af Chengdu finder du Jaho Forstar Hotel i gåafstand til mange af Chengdus seværdigheder, bl.a. Wenshu-klostret og Tianfu-pladsen.

Samtlige af hotellets 170 værelser er lydisolerede og med individuelle airconditionanlæg. Derudover har alle værelserne fladskærms-tv, minibar, elkedel, et lille køleskab og et lille siddeområde med sofa og lænestole, samt eget badeværelse med hårtørrer, tøfler og gratis toiletartikler.

Hotellet har sin egen restaurant, der serverer en kombination af kinesiske og vestlige retter, samt sin egen spa, hvor du kan tilkøbe afslappende massagebehandlinger.

I hotellets døgnåbne reception kan du tilkøbe udflugtsture eller leje cykler for at udforske byen på egen hånd. Der er gratis wi-fi på hele hotellet.


Peony Hotel

Luoyang

Peony Hotel ligger centralt i Luoyangs handelsdistrikt tæt på restauranter, tehuse og Jianhe-floden. Blot få minutters gang fra hotellet finder du Wangcheng Park, som er en af byens største parker med mere end 10.000 pæoner og et af de store fejringssteder for den verdensberømte årlige pæonfestival.

Hotellets værelser er indrettet med elegante møbler i mørkt træ og er alle udstyret med wi-fi, tv, aircondition, elkedel og sikkerhedsboks. Til hvert værelse hører desuden eget badeværelse med hårtørrer og toiletartikler.

I hotellets restaurant kan du få både vestlige og traditionelle kinesiske retter, og du kan sætte dig og nyde en drink i baren ovenpå en begivenhedsrig dag. Du kan også forkæle dig selv med at tilkøbe en omgang afslappende massage, en tur i saunaen eller et besøg i skønhedssalonen. Hvis du gerne vil være aktiv, kan du også benytte dig af fitnessfaciliteterne eller spille et spil skak, poker, billard eller bordtennis.


Jing An Hotel

Shanghai

Jing An Hotel ligger i Shanghais forretningsdistrikt tæt på Jingan Temple, butikker og metroen.

Hotelbygningen er fra 1935 og indrettet i klassisk spansk stil med mørke, elegante træmøbler. Bygningen rummer 126 rummelige værelser, som alle har wi-fi, aircondition, værdiboks, TV, telefon samt badeværelse med toiletartikler og hårtørrer. Fra værelserne er der en skøn udsigt over haven.

Jing An Hotel har faciliteter som restaurant, fitnessrum, skønhedssalon og kaffebar.


Heyi Hotel

Shanghai

Heyi Hotel ligger i Shanghais forretningsdistrikt tæt på Jing’an templet, Jing’an haven og West Nanjing Road med gode shopping muligheder. Uden for hotellet finder du både restauranter og dagligvarebutikker.

Takket være metrostationer i nærheden, er der gode forbindelser til hele Shanghai.

Værelserne er fine, komfortable og moderne. De er alle udstyret med aircondition, wi-fi, tv, telefon, te- og kaffefaciliteter samt badeværelse med hårtørrer og toiletartikler.

Hotellet har desuden en dejlig restaurant, hvor du kan nyde både kinesiske og vestlige retter.


Grand Dynasty Culture Hotel

Xian

Hotellet ligger centralt i Xian tæt på både bymuren, Den store Moske og trommetårnet.

Hotellet har 471 værelser, som alle er indrettet med moderne faciliteter som WIFI, aircondition, satellit-tv og minibar.

Hotellet har eget fitnesscenter, indendørs swimmingpool og tilbyder massagebehandlinger. I hotellets restaurant kan du nyde både lokale og internationale retter.


Skytel Hotel

Xian

Skytel Hotel har en fremragende beliggenhed inden for Xi’ans gamle bymur, og kunne nærmest ikke være placeret mere centralt. I gåafstand fra hotellet kan du opleve Klokketårnet, Trommetårnet og Det Muslimske Kvarter med basaren, Den Store Moské og de mange gadekøkkener i gaden Huimin Jie. Desuden er hotellet desuden omgivet af restauranter og shopping i verdensklasse.

Hotellet har i alt 175 dejlige værelser fordelt på 7 etager. De er alle udstyret med wi-fi, aircondition, tv, køleskab, telefon, værdiboks, te- og kaffefaciliteter samt badeværelse med hårtørrer og toiletartikler.

Hotellet har te-lounge samt restaurant, hvor der serverer morgenmad, frokost og aftensmad.

Andre faciliteter på hotellet omfatter fitnessrum, sauna og massagerum.


New West Street Hotel – Grand Wing

Yangshuo

New West Street Hotel ligger blot 10 minutters gangs fra Yangshuo centrum og kun få skridt væk fra den berømte West Street, hvor vestlig og østlig kultur flyder sammen og bliver til ét. Over for hotellet finder du den smukke Yangshuo Park, hvor du kan se de lokale dyrke tai-chi om morgenen eller tage trapperne op til pagoden på kalkstensbjerget og nyde udsigten over byen og de frodige klipper, der omringer den.

Hotellet har i alt 142 elegante værelser, der er indrettet med møbler i fint, mørkt træ samt dekorative gulvtæpper og malerier. Alle værelserne er udstyret med wi-fi, tv, aircondition, telefon, køleskab og værdiboks. Der er desuden privat badeværelse med hårtørrer og toiletartikler.

I hotellets restaurant serveres der kontinental morgenmad, og her kan du også spise din frokost samt aftensmad og nyde de traditionelle kinesiske retter. Efter en spændende dag med masser af indtryk kan du nyde en drink i hotellets bar, der har åbent døgnet rundt.


Yangshuo Mountain Retreat

Yangshuo

Lidt uden for Yangshuo finder du det fredfyldte Yangshuo Mountain Retreat i betagende omgivelser blandt frodige træer og grønne kalkstensbjerge ved Yulong-flodens bred. Her kan du virkelig finde din indre ro, mens du suger den pragtfulde natur til dig.

De stilfulde værelser er indrettet med traditionelle kinesiske senge og beroligende farver på væggene. På hvert værelse er der aircondition, minibar, værdiskab, wi-fi og privat badeværelse, men her er hverken tv eller telefon, for at du bedre kan nyde de skønne, afslappende omgivelser.

Hotellets restaurant serverer både lokale specialiteter og vestlige favoritter, alle lavet af friske råvarer fra nærområdet. Den lækre mad kan du vælge at spise inde i restauranten, eller du kan sætte dig ud til spisebordene ved flodbredden og nyde naturen imens.

I hotellets Bamboo Bar kan du sætte dig i de fine bambussofaer i loungeområdet, hvor du kan spille brætspil, læse en bog eller lytte til afslappende musik, mens du slubrer en af barens mange forskellige drinks i dig. Om sommeren kan du blive kølet ned af den kølige luft fra barens aircondition, og om vinteren kan du lade varmen fra pejsens flammer omfavne dig.

Pris for opgradering:
Rearview room, 3 nætter Pr. person:  505 kr.
Vores mest populære rejser
Her rejser andre til
Kontakt rejsekonsulent Trine Kjær

Skriv til:
info@asiatours.dk

Ring til:
70 505 505

Åbningstider:
Hverdage fra kl. 9 - 16

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.

Velkommen til det nye design på Asiatours.dk

Vi har fået nyt design, siden du sidst besøgte os, men vores rejser er stadig de samme.