• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden

Overnatning: Myanmar

Her har du mulighed for at læse mere om hotellerne som vi bruger under vores rundrejser til Myanmar.
Endvidere kan du også se billeder af stederne.

Bevæg musen over de små billeder for at se dem i større udgave.

Bawga Theiddhi Hotel

Bagan

I udkanten af den nye bydel i Bagan finder du Bawga Theiddhi Hotel. På trods af at hotellet ligger i den nye bydel, er du stadig tæt på den gamle bydel og de mange gamle templer på Bagan-sletten.

Hotellets 74 værelser er elegant indrettet i traditionel burmesisk stil og møbleret med komfort og bekvemmelighed i tankerne. Alle værelserne har aircondition, fladskærms-tv, minibar, værdiboks, samt kaffe- og tefaciliteter. For maksimal komfort er der på værelsets badeværelse hårtørrer, badekåber og toiletartikler til fri afbenyttelse.

Under dit ophold har du rig mulighed for at nyde lækre måltider, få en massage eller blot slappe af. Restauranten Kyansitthar serverer et bredt udvalg af lokale, europæiske, kinesiske og thailandske retter, og du kan vælge at nyde dine måltider under åben himmel i ”Lumbani”-haven.

Du kan desuden tilkøbe terapeutiske spa- og massagebehandlinger eller blot vælge at slappe af ved hotellets swimmingpool. Mens du nyder poolen, kan du få stillet din sult og tørst med snacks og drinks i poolbaren. Om aftenen kan du nyde en drink i Sky Bar Lounge på hotellets tagterrasse, mens du ser solen gå ned over templerne på sletten.

Derudover finder du også på hotellet en lille souvenirshop, et fitnesscenter, en kaffebar og en frisørsalon. Der er wi-fi i fællesarealerne.


Paramount Inle Resort

Inle

Paramount Inle Resort er et fantastisk resort bygget op på pæle i hjertet af Inlesøen. Her er du kun en kort sejltur fra ikoniske seværdigheder som f.eks. den flydende basar og Phaung Daw Oo Pagode.

Resortet har 28 værelser indrettet i traditionelt mørkt teaktræ med masser af moderne bekvemmeligheder og faciliteter. Værelserne har loftsvifte, aircondition, værdiboks, satellit-tv, kaffe- og tefaciliteter samt en minibar, der bliver fyldt med vandflasker hver dag. Alle værelserne har en lille hyggelig balkon med udsigt over søen samt badeværelse med hårtørrer, badekåber, badetøfler og toiletartikler.

Selvom resortet er omgivet af vand, har det en grøn tropisk have, der bidrager til den unikke og magiske atmosfære. Som en del af resortet finder du Sky Tower – en høj, åben træbygning med en fantastisk udsigt over søen og bjergene i horisonten. Her ligger Sky Lounge Restaurant, der serverer et bredt udvalg af asiatiske og europæiske retter. Du kan også nyde dine måltider på den flydende terrasse eller blot slappe af herude i det fri.

Har du altid drømt om at få en spabehandling, hvor du kunne glæde dig over en fænomenal udsigt under behandlingen? Så har du hos Spa Thukha muligheden for at tilkøbe spabehandlinger og opleve netop dette.

Resortet har gratis wi-fi.


Hotel Marvel

Mandalay

I hjertet af Mandalay, på de øverste etager af hovedbanegården, ligger det charmerende byhotel, Hotel Marvel.

Hele hotellet er indrettet med opmærksomhed på detaljerne – både fællesarealerne og de rummelige værelser. Alle hotellets 90 værelser har moderne møbler, aircondition, værdiboks, minibar, te- og kaffefaciliteter samt et stort badeværelse med hårtørrer, badekåber og miljøvenlige toiletartikler.

Du finder en lækker morgenmadsbuffet i hotellets restaurant, Marvel Dining, hvor der også serveres et bredt udvalg af lokale samt kinesiske, asiatiske og europæiske retter ved døgnets andre måltider. Kobl af efter dagens oplevelser i hotellets bar på tagterrassen, hvorfra du kan nyde en imponerende udsigt over den travle by og Irrawaddy-floden.

Der er gratis wi-fi på hele hotellet, og du kan tilkøbe unikke kombinationer af spabehandlinger i hotellets egen ”Level 4 Spa”.


Jade Royal Hotel

Monywa

Jade Royal Hotel ligger centralt i Monywa, og du er under dit ophold her tæt på alt, hvad byen har at byde på.

Hotellets 80 værelser er indrettet med møbler i teaktræ og dekoreret i varme farver. Desuden er værelserne udstyret med aircondition, satellit-tv, kaffe- og tefaciliteter samt privat badeværelse med både badekar og bruser. Der er gratis wi-fi i alle værelserne.

Derudover har hotellet en hyggelig restaurant, som serverer retter fra både det asiatiske og det internationale køkken, en lille grøn have og en swimmingpool, så du kan blive kølet af efter dine oplevelser i området.


Win Unity Resort Hotel

Pyin Oo Lwin

Win Unity Resort Hotel er et charmerende familiedrevet hotel centralt beliggende i Pyin Oo Lwin.

Hotellets 23 værelser er udstyret med aircondition, minibar, satellit-tv, hårtørrer, toiletartikler samt kaffe- og tefaciliteter.

I hotellets lille restaurant serveres lækre asiatiske retter, og her er en super hyggelig stemning, som er ideel at slappe af i efter en lang dag med sightseeing. Har du mere brug for en afkølende svømmetur sidst på dagen, kan du tage et dyk i hotellets swimmingpool.


Hotel Grand United Ahlone

Yangon

Tæt på centrum af Yangon finder du Hotel Grand United Ahlone, der ligger som en oase midt i den livlige by. Hotellet ligger dog i et roligt kvarter, og du kan tage en gratis shuttlebus til byens mange attraktioner.

Hotellets rummelige værelser er elegante og sofistikeret indrettet i varme farver med komfortable møbler. Alle værelserne har udover sengen et skrivebord, kaffe- og tefaciliteter, behagelige lænestole, tv, værdiboks og minibar. Derudover er der på badeværelset både hårtørrer og gratis toiletartikler. Fra værelserne er der enten udsigt til Shwedagon-pagoden eller Yangon-floden.

Morgenmaden serveres i restauranten Carpe Diem, hvor du får en spiseoplevelse med lækker mad fra hele verden, herunder traditionel burmesisk mad. Du kan også nyde din frokost og aftensmad i restauranten.
Bliver du sulten i løbet af dagen, kan du købe snacks og drikkevarer i kaffebaren Dream Café.

Derudover har hotellet sit eget fitnesscenter med sauna samt en lounge, hvor du kan slappe af med en omgang billard eller et spil dart. Der er gratis wi-fi på hele hotellet.


Yangon Excelsior Hotel

Yangon

Blot 5 minutters gang fra den guldbelagte Sule Pagode ligger det smukke hotel Yangon Excelsior. Hotellet har en perfekt kombination af kolonial elegance og moderne stil, hvilket gør, at hotellet oser af charme og karisma.

Hotellets 74 værelser er indrettet i elegant stil og udstyret med LCD-tv, minibar, værdiboks, te- og kaffefaciliteter og et stort skrivebord. Derudover har alle værelser store vinduespartier, så der kommer masser af naturligt lys ind i rummet. Badeværelset er udstyret med regnbruser og gratis toiletartikler.

I hotellets café The Newsroom serveres der dagligt friskbagt brød og kager, sandwich, salater og pastaretter. Om eftermiddagen kan du her slappe af med en kop typisk britisk eftermiddagste. Din aftensmad kan du nyde i restauranten Steel Brother Wine & Grill, hvorfra der er en spektakulær udsigt over bugten.

Under dit ophold kan du forkæle dig selv med et besøg i Excelsior Spa, hvor der tilbydes afslappende og plejende behandlinger.

Yderligere faciliteter omfatter en lille butik, et fitnesscenter og gratis wi-fi i hele bygningen.

Pris for opgradering pr. nat:
Superior Room Pr. person:  660 kr.

Amazing Ngapali Resort

Zi Phyu Kone

Amazing Ngapali Resort er beliggende på den måske smukkeste strand i Myanmar.

De 49 værelser har en perfekt kombination af moderne komfort og traditionel burmesisk indretning. Alle værelserne har aircondition, satellit-tv, minibar, værdiboks, kaffe- og tefaciliteter samt en privat veranda med behagelige lænestole og havudsigt.

Tilbring din tid på resortet under de svajende palmetræer på stranden eller slap af i poolbaren ved resortets swimmingpool, alt sammen mens du nyder udsigten over det klare turkisblå vand. Har du lyst til at forkæle dig selv lidt ekstra, kan du tilkøbe massage- og spabehandlinger i Spa Thukha, der ligger direkte på resortets strand.

Resortet råder over en restaurant og to barer, heriblandt poolbaren. Restauranten Zee Phyu Gone har åbent hele dagen og serverer både friskfanget fisk og skaldyr samt asiatiske og europæiske retter lavet med lokale ingredienser, mens Bar El Mar har et bredt udvalg af drinks og cocktails og en fænomenal udsigt over Den Bengalske Bugt.

Derudover arrangerer resortet halvdagssejlture til Pearl Island, hvor der fra båden er rig mulighed for at svømme, snorkle og fiske. Du kan også tage den gratis shuttlebus direkte fra resortet til den nærliggende by Thandwe eller til en lokal fiskerilandsby. Der er desuden gratis wi-fi på resortet.

Vores mest populære rejser
Her rejser andre til
Kontakt rejsekonsulent Trine Kjær

Skriv til:
info@asiatours.dk

Ring til:
70 505 505

Åbningstider:
Hverdage fra kl. 9 - 16

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.

Velkommen til det nye design på Asiatours.dk

Vi har fået nyt design, siden du sidst besøgte os, men vores rejser er stadig de samme.