TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideHotel Grand United Ahlone

Hotel Grand United Ahlone

Yangon

Tæt på centrum af Yangon finder du Hotel Grand United Ahlone, der ligger som en oase midt i den livlige by. Hotellet ligger dog i et roligt kvarter, og du kan tage en gratis shuttlebus til byens mange attraktioner.

Hotellets rummelige værelser er elegante og sofistikeret indrettet i varme farver med komfortable møbler. Alle værelserne har udover sengen et skrivebord, kaffe- og tefaciliteter, behagelige lænestole, tv, værdiboks og minibar. Derudover er der på badeværelset både hårtørrer og gratis toiletartikler. Fra værelserne er der enten udsigt til Shwedagon-pagoden eller Yangon-floden.

Morgenmaden serveres i restauranten Carpe Diem, hvor du får en spiseoplevelse med lækker mad fra hele verden, herunder traditionel burmesisk mad. Du kan også nyde din frokost og aftensmad i restauranten.
Bliver du sulten i løbet af dagen, kan du købe snacks og drikkevarer i kaffebaren Dream Café.

Derudover har hotellet sit eget fitnesscenter med sauna samt en lounge, hvor du kan slappe af med en omgang billard eller et spil dart. Der er gratis wi-fi på hele hotellet.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14