Tlf. 70 505 505
Kundeservice Man - Fre 9 - 16
Myanmar/Burma | 15 dage:

Myanmars højdepunkter & badeferie

Højdepunkter på denne rejse:

Yangon, Bagansletten, Popa bjerget, Mandalay, Ayeyarwaddy floden, Amarapura, Sagaing højen, Ava, Pindaya grotterne, Inle søen, Ngapali.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Flyrejse fra Danmark til Yangon t/r
  • 5 indenrigsflyrejser i Myanmar: fra Yangon til Bagan til Mandalay til Heho til Thandwe til Yangon
  • Velkomstgave med postkort, velkomstbog og traditionel taske
  • Lokal engelsktalende guide på rundrejsen
  • 12 nætter på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 12 x morgenmad (dag 3-14)
  • 7 x frokost (dag 3-8)
  • 1 x middag (dag 2)
  • Kørsel i bil eller minibus med aircon på udflugter
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke er inkluderet:

  • Sule Pagode
  • Shwedagon Pagode
  • Bagansletten
  • Lakvarefabrik
  • Shwezigon Pagode, Nathtaukkyaung Kloster, Ananda Tempel
  • Popabjerget
  • Sejltur på Ayeyarwaddy floden til Mingun Pagode og Mingun klokke
  • Shwenandan kloster
  • Amarapura og Mahagandayon kloster
  • Tur i hestevogn ved Ava
  • U Bein Bro
  • Pindaya Grotte
  • Sejltur på Inle Sø med besøg i flydende landsbyer
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

 


Tillæg for enkeltværelse: 4.800 kr.
Rabat ved børn under 12 år og større grupper

Vælg denne rejse fordi...

Denne rejse kombinerer Myanmar/Burmas højdepunkter med 4 dages badeferie på landets bedste strand, Ngapali, der ligger ud til Den Bengalske Bugt. Myanmar er templer og munke, lokale markeder og små landsbyer, gamle og ny og store og små buddhastatuer – i tusindvis. Myanmar er bønder med tunge åg og rismarker plantet med hånd; smilende og fnisende kvinder og umiddelbare nysgerrige børn; støvede grusveje på landet og smukke gamle kolonihuse i byen.

Myanmar er smuk grøn natur og fantastiske solopgange og lige så fantastiske solnedgange med alle farver fra gyldentgul over dybrød til babyrosa. Rejsen rundes af med 4 overnatninger på det lækre Amazing Ngapali Resort, der ligger direkte på den fantastiske hvide sandstrand, Ngapali.

Detaljeret dagsprogram
(Klik på et billede for at se det i fuld størrelse)

Dag 1: Flyrejse fra Danmark

Afrejse fra valgte lufthavn i Danmark. Der vil være mellemlandinger undervejs.

Dag 2: Ankomst og sightseeing i Yangon

Efter ankomst i Yangon går du gennem immigrationen og samler derefter din bagage op. I ankomsthallen venter guiden med et skilt med Asiatours, og du bliver fulgt til dit hotel, hvor du skal sove den kommende nat.
Man kan med rette sige om Myanmar, at det er et Østen af i går. Set i det lys er Yangon en moderne metropol. Men sammenlignet med det øvrige sydøst Asien, er Yangon på mange måder en usædvanlig by: der er ingen skyskrabere og byen er meget grøn og har mange skyggefulde træer – også nogle meget gamle teaktræer.  Byen er blot ca. 150 år gammel og har den særlige charme, der opstår når kolonitidsbygninger og kirker blandes med hindu templer, buddhistiske stupaer og muslimske moskéer, og man sluttelig tilsætter en pragtfuld befolkning på ca. 6 mio.

Efter et kort hvil starter oplevelserne i Myanmar med en sightseeingtur i Yangon. Du besøger Botahtaung Pagode, der er en kombination af en stupa og et tempel, den koloniale bydel, Yangons kendetegn Sule Pagode, Chaukhtatgyi Liggende Buddha og sluttelig et af turens absolutte højdepunkter Shwedagon Pagode. Shwedagon Pagodens smukke guldbelagte spir rækker langt op i vejret og den kan ses over hele Yangon. Den ca. 2500 år gamle pagode er et af de allerhelligste steder for buddhister fordi den rummer otte hellige hår fra Buddha. Der er en betagende stemning af ro og ydmyghed ved pagoden, og her er de allerbedste muligheder for at opleve buddhister bede og ofre alt fra blomster, og kogte ris til vand. 
Dagen rundes af med velkomstmiddag i en lokal restaurant.

Overnatning Panorama Hotel ***

Dag 3: Yangon – Bagan og sightseeing på Bagansletten

Efter morgenmaden går turen til lufthavnen og du flyver til Bagan. Du kører fra lufthavnen til hotellet, og bliver indkvarteret for de kommende 2 nætter. 
Bagan er en af Myanmars mest betagende oplevelser. Bagan ligger ved Ayeyarwaddy floden og var hovedstad i det første myanmarske rige. Byen bredte sig i sin glansperiode for ca. 1.000 år siden over mere 40 km², en pænt stor by i dag, men dengang størrelsesmæssigt næsten uden sidestykke. I dag er selve byen Bagan blot en lille provinsby, men man fornemmer stadig fordums umådelige rigdom, når man i solnedgangens bløde lys står på toppen af en pagode eller et tempel og skuer ud over Bagan-sletten og ser i hundredvis af religiøse bygningers spir række mod himlen.  På de støvede grusveje kører hestevogne med turister og oksekærrer med bøndernes fine råvarer fra markerne. Tidens tand og især mange jordskælv har ødelagt mange monumenter, men myndighederne forsøger at holde de vigtigste restaureret.

Dagens oplevelser starter på et lokalt marked, siden går det til en lakvarefabrik, der fremstiller de smukkeste, helt bløde lakvarer, der er unikke for Bagan. På Bagansletten besøger du bl.a. Shwezigon Pagode, Nathtaukkyaung Kloster (der er bygget i teaktræ), Ananda Tempel og Dhamayangyi Tempel.

Overnatning Shwe Yee Pwint Hotel ***

Dag 4: Udflugt til Mt. Popa

I dag kører du til Popa bjerget, der ligger ca. 50 km fra Bagan. Popa er en udslukt vulkan, hvor toppen er ca. 1500 meters højde over havet. Popa står markant og majestætisk som en enlig søjle i landskabet og kan ses fra miles omkreds. Når du når frem til foden af bjerget, er der 777 trappetrin til tempelkomplekset på toppen. Fra toppen er der en formidabel udsigt over det ellers ret flade landskab. I tempelkomplekset er der masser af templer for bestemte ”nat” (ånder), som bedende myanmarske buddhister mener, bor her i Popabjerget. (Det er et af punkterne, hvor myanmarske buddhister adskiller sig fra andre buddhister).

Undervejs på turen til Popa bjerget kører du gennem frodigt landbrugsland, og du gør stop nogle steder for at opleve de små hjemmeindustrier, som fx producerer ”palmeslik”. Du vil sikkert opleve kvinder der slæber varer på åg over skulderen, marker der bliver dyrket med studespand, og bønder der hakker ukrudt i markerne med hånd. Du besøger også en landsby, hvor du oplever livet, som det leves af mange myanmarer. Dagen rundes af med en sejltur på den mægtige vandvej, Ayeyarwaddy floden.

Overnatning Shwe Yee Pwint Hotel ***

Dag 5: Bagan – Mandalay, udflugt i Mandalay

Du kører til lufthavnen og flyver til Mandalay. 
Mandalay er Myanmars anden “hovedstad” – den sidste hovedstad i kongeriget Myanmar, i dag centrum for kultur og selvforståelse. Det er den by, hvor du kommer tættest på Myanmars hjerteblod både historiske og mentalt, og op mod halvdelen af Myanmars buddhistiske munke bor i eller omkring Mandalay. Byens beliggenhed ved den mægtige Ayeyarwaddy flod og centralt i landet har gjort byen til et handelscentrum for hele landet.

Efter ankomst kører du til Ayeyarwaddy floden for at sejle til Mingun. Sejlturen tager ca. en time, og du kan nyde dels det fascinerende landskab langs floden og dels de mange både med farvede sejl på floden. Når bådene lægger til ved interimistiske broer, myldrer småhandlende kvinder frem og falbyder deres varer. 
Mingun Pagode er den ufærdige pagoda, som kong Bodawpaya påbegyndte i 1790. Det var kun fundamentet til pagoden, der blev bygget; resten blev aldrig bygget færdig, fordi en astrolog forudsagde, at kongen vil dø, når pagoden blev færdiggjort. Mingun Pagode ville have været verdens største pagode, i stedet blev fundamentet ødelagt ved et jordskælv i 1839. Ved siden af Mingun står en 90 tons tung støbejernsklokke, der skulle have været på stupaen. I dag er Mingun klokken stadig den største klokke i verden.

Du kører tilbage til Mandalay. og her besøger du nogle små traditionelle industrier som fx guldsmeden, der banker bladguld beregnet til salg som offergaver ved templerne. På sightseeingturen i Mandaley besøger du: Kuthodaw Pagode, der er verdens største bog med 1460 sider i sten; Shwenandaw (Det Gyldne Palads) Kloster, der er et af Myanmars smukkest udskårne træklostre, som har været dækket af bladguld både udvendig og indvendig; og endelig solnedgangen fra toppen af Mandalay højen, hvor du kan nyde udsigten over byen og Shan sletten.

Tilvalgsudflugt: Hvad med at opleve Bagansletten fra oven? Svæv i luftballon hen over de hundredevis af religiøse templer og pagoder i solnedgangens skær. Dette er en helt betagende oplevelse. Interesseret? Bestil i god tid, da ballonfærd er en meget populær udflugt.

Overnatning Gold Yadanar Hotel ***

Dag 6: Udflugt til Amarapura, Sagaing og Ava

Dagens oplevelser starter i Amarapura, en af Myanmars gamle hovedstæder kun ca. 10 km fra Mandalay. Her besøger du en by, der er berømt for silkevæverier og Mahagandayon klosteret, hvor du kan opleve over 1000 buddhistiske munkes dagligliv med både studier af buddhisme og almindelige daglige gøremål. Herfra tager du til Sagaing, der for en kort periode var hovedstad efter Bagans sammenbrud.  Fra Sagaing højen kan du se det fascinerende landskab med Ayeyarwaddy floden og over over 700 munke- og nonneklostre, der ligger tæt på højen og sletten. Fra Sagaing går turen til Ava, hvor stiger op i en hestevogn og bliver kørt til Maenu Okkyaung klosteret, Nan Myint Tårn og Bargaya Kloster, der hviler på 267 teakstolper. Dagens sidste oplevelse er tilbage i Amarapura, hvor du oplever solnedgangen fra teak-broen U Bein.

Overnatning Gold Yadanar Hotel ***

Dag 7: Mandalay – Heho – Pindaya – Inle

Du flyver til Heho, og herfra kører du til Pindaya, der ligger ca. 45 km fra lufthavnen.  Her er du kommet til et af Myanmars bakkede områder. Her oplever du et landskab med grøntsagsmarker, nogle steder dyrket i terrassemarker. I Pindaya besøger du grotterne, hvor der findes 8094 Buddha-figurer. Du besøger også en lille industri, der fremstiller papirsparaplyer. Herefter fortsætter du knap 100 km frem til Inle, undervejs besøger du Shweyanpye klosteret, et typisk shan kloster bygget i træ for ca. 500 år siden.

Overnatning Paramount Inle Resort ***

Dag 8: Inle

Hele dagen bruges på Inle Sø, en af rejsens store højdepunkter. Søen er 22 km lang, 11 km bred, ligger i 900 meters højde over havet og er omgivet af bjerge i alle retninger. Det er en af verdens allersmukkest beliggende søer og den har stort set altid fuldstændig blikstille vand.

Søen er meget næringsrig med mange vandplanter, og det giver et særligt liv på mange måder, fx kan man ikke ro og fiske på almindelig vis. Lokale sejlende på søen bringer sig frem med en meget avanceret måde at ro på. Personen står på et ben agter på kanoen og med et ben viklet om en åre skubber sig frem. Søen er meget lavvandet, og derfor kan du overalt på søen møde fiskere, der bruger en fangstmetode, der også er ret unik – almindelig net kan ikke bruge pga. de mange vandplanter. Vandplanterne er af andre blevet set som en ressource og ikke et problem. Vandplanterne bliver fisket op af søen og omdannet til aflange op til en meter breder flydende ”marker”, hvor der bliver dyrket de skønneste grøntsager: tomater, agurker, meloner og meget andet lækkert grønt.  Du besøger også flydende landsbyer, silkevævere, de helt unikke lotusbladsvævere og Phaungdaw Oo Pagode og In Thein pagode.

Overnatning Paramount Inle Resort ***

Dag 9: Inle – Ngapali Strand

Du kører til lufthavnen i Heho og flyver til Thandwe. Efter ankomst kører du til hotellet ved Ngapali Strand og tjekker ind.
Ngapalis kridhvide sandstrand er ca. 3 km lang. Den har den Bengalske Bugts krystalklare og turkisblå vand på den ene side og på den anden den flimrende skygge fra palmetræernes kroner, der vejer let i brisen fra havet.  Overraskende nok er der er trods det idylliske landskab ikke mange turister her.  Stemningen er stille og tempoet roligt: her kan du virkelig slappe af. Områdets oprindelige fiskere sejler stadig ud fra landsbyen og dagens fangst serveres senest samme aften! Ind imellem ser du en oksekærre på stranden, det er fordi det bumler mindre her end på landevejen.

Overnatning Amazing Ngapali Resort *****

Dage 10-12: Badeferie ved Ngapali Strand

Dagene er til fri disposition i Ngapali.

Overnatning Amazing Ngapali Resort *****

Dag 13: Ngapali – Yangon

Efter morgenmaden tjekker du ud fra hotellet og kører til lufthavnen. Herfra flyver du til Yangon. Efter ankomst kører du til hotellet og tjekker ind, hvorefter der er udflugt til Bogyoke markedet, og du slentrer gennem chinatown.  Resten af dagen er til fri disposition.

Overnatning Panorama Hotel ***

Dag 14: Hjemrejse fra Yangon

Dagen er til fri disposition indtil afrejse. Du bliver kørt i lufthavnen og flyver fra Yangon til Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 15: Hjemkomst til Danmark

Du lander i Danmark efter en oplevelsesrig og spændende ferie i Myanmar.

Højdepunkter på denne rejse:

Yangon, Bagansletten, Popa bjerget, Mandalay, Ayeyarwaddy floden, Amarapura, Sagaing højen, Ava, Pindaya grotterne, Inle søen, Ngapali.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Flyrejse fra Danmark til Yangon t/r
  • 5 indenrigsflyrejser i Myanmar: fra Yangon til Bagan til Mandalay til Heho til Thandwe til Yangon
  • Velkomstgave med postkort, velkomstbog og traditionel taske
  • Lokal engelsktalende guide på rundrejsen
  • 12 nætter på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 12 x morgenmad (dag 3-14)
  • 7 x frokost (dag 3-8)
  • 1 x middag (dag 2)
  • Kørsel i bil eller minibus med aircon på udflugter
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke er inkluderet:

  • Sule Pagode
  • Shwedagon Pagode
  • Bagansletten
  • Lakvarefabrik
  • Shwezigon Pagode, Nathtaukkyaung Kloster, Ananda Tempel
  • Popabjerget
  • Sejltur på Ayeyarwaddy floden til Mingun Pagode og Mingun klokke
  • Shwenandan kloster
  • Amarapura og Mahagandayon kloster
  • Tur i hestevogn ved Ava
  • U Bein Bro
  • Pindaya Grotte
  • Sejltur på Inle Sø med besøg i flydende landsbyer
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

 


Tillæg for enkeltværelse: 4.800 kr.
Rabat ved børn under 12 år og større grupper