• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
ForsideRejser til ØstenMyanmarMyanmars højdepunkter
11 dage

Myanmars højdepunkter

Uforglemmelige oplevelser i Myanmar med smuk natur, templer, munke, markeder og fantastiske solnedgange. 

Myanmars højdepunkter Myanmars højdepunkter
11 dage

Myanmars højdepunkter

Uforglemmelige oplevelser i Myanmar med smuk natur, templer, munke, markeder og fantastiske solnedgange. 

Vælg denne rejse fordi…

På denne rejse oplever du alle Myanmars største højdepunkter; de utallige religiøse pagoder og templer på sletterne, kolonitidsbygningerne i storbyerne og tusindvis af buddhastatuer i alle størrelser. Du kommer ud på de støvede grusveje ved landsbyerne, hvor du møder de lokale bønder med tunge åg over skuldrene, marker der bliver dyrket og passet med håndkraft samt smilende kvinder og nysgerrige børn.

Myanmars grønne smukke natur komplimenteres perfekt af de fantastiske solnedgange, som netop er en af landets uforglemmelige oplevelser. Du kan virkelig glæde dig til at opleve billedskønne solnedgange, hvor himlens varme farve omfavner de religiøse bygninger, hvis spir rækker mod himlen.

Du besøger templer og tempelkomplekser i alle afstamninger, buddhistiske klostre og munkene, der bor i dem samt masser af pagoder – både dem, der står som i deres storhedstid, og de lidt mindre, som desværre er mærket af tidens gang.

Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse fra Danmark til Yangon t/r
  • 4 indenrigsflyvninger: Yangon til Bagan, Bagan til Mandalay, Mandalay til Heho og Heho til Yangon
  • Transfers fra og til lufthavnene
  • Velkomstgave med postkort, velkomstbog og traditionel taske
  • Lokal engelsktalende guide på rundrejsen
  • 8 nætter på gode 3- og 4-stjernede hoteller
  • 8 x morgenmad (dag 3-10)
  • 7 x frokost (dag 3-8)
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition på udflugter
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke er inkluderet:

  • Sightseeing på Bagan-sletten med sine over 2.000 religiøse pagoder og templer
  • Besøg på lakvarefabrik, som er specielt unik for Bagan
  • Shwezigon Pagode, Ananda Tempel, Dhammayangyi Tempel og Nat Taung Kyaung Kloster
  • Udflugt til Popa-bjerget ”Åndernes Hjem” og det guldbelagte tempelkompleks på toppen
  • Sejltur på Irrawaddy-floden til Mingun Pagode og Mingun-klokken
  • Shwenandaw Klostret, også kaldet Det Gyldne Palads
  • Mahagandayon-klostret og U Bein-broen af teaktræ i Amarapura
  • Sagaing-højen og udflugt i hestevogn rundt i Ava
  • Pindaya-grotterne med sine 8.094 buddhafigurer
  • Sejltur på Inlesøen med besøg i flydende landsbyer og den flydende Phaung Daw Oo Pagode
  • Besøg i Yangons koloniale område og ved den høje Shwedagon Pagode
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder
Se alle billeder
Billeder
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Flyrejse fra Danmark

Afrejse fra valgte lufthavn i Danmark til Yangon i Myanmar. Der vil være mellemlandinger undervejs.

Dag 2: Ankomst i Yangon

Efter ankomst i Yangons internationale lufthavn samler du din bagage op og går igennem immigrationen. I ankomsthallen venter din guide med et Asiatours-skilt, og du bliver kørt til dit hotel.

Efter check-in på hotellet kan du slappe af ovenpå den lange flyrejse eller gå på opdagelse i byen.

Yangon er, sammenlignet med det øvrige Sydøstasien, på mange måder en usædvanlig by; her er et begrænset antal skyskrabere, mens byen er meget grøn og har mange skyggefulde træer, heriblandt nogle meget gamle teaktræer. Udover dette har byen den særlige charme, der opstår, når kolonitidsbygninger og kirker blandes med hindutempler, buddhistiske stupaer og muslimske moskéer. Byen har det største antal af kolonitidsbygninger i Sydøstasien, hvori de fleste ligger i den bemærkelsesværdige intakte bykerne, der også rummer den over 2.000 år gamle stupa, Sule Pagode og den utroligt høje Shwedagon Pagode.

Yangons indbyggertal på over 7 millioner gør byen til landets største, og du har her rig mulighed for at danne dig et godt førstehåndsindtryk af Myanmars buddhistiske kultur og interessante historie.

Dag 3: Yangon – Bagan, sightseeing på Bagan-sletten

Efter morgenmaden går turen tilbage til lufthavnen, og du flyver til Bagan – landets største arkæologiske område og en af Myanmars mest betagende oplevelser. I lufthavnen bliver du hentet og kørt til dit overnatningssted, hvorefter du skal ud og opleve Bagan-slettens interessante seværdigheder.

Bagan ligger ved Irrawaddy-floden og var hovedstad i det første burmesiske rige. I sin storhedstid, for ca. 1.000 år siden, bredte byen sig over mere end 40 km² – en størrelse der i dag svarer til en rimelig stor by, men som dengang var usammenlignelig med tilsvarende byer. I dag er selve Bagan blot en lille provinsby, men man fornemmer stadig den forhistoriske umådelige rigdom – især når man står på toppen af en pagode eller et tempel og skuer ud over Bagan-sletten og de hundredvis af religiøse bygningers spir, som rækker op mod himlen.

Hele området, med over 2.000 religiøse pagoder og templer, blev bygget mellem det 11. og 13. århundrede og blev i 1996 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. På slettens støvede grusveje kører hestevogne med turister, mens de lokale bønder fragter deres råvarer til og fra markederne i deres oksekærrer. Tiden har sat sine spor på mange af områdets bygninger, og især mange jordskælv har ødelagt flere monumenter, men myndighederne forsøger at holde de vigtigste restaureret.

Dagens oplevelser starter med et besøg på et lokalt farverigt marked. Herefter går turen videre til en lakvarefabrik, hvor man fremstiller de smukke og bløde lakvarer, der er specielt unikke for Bagan, og som er de mest kendte af Myanmars håndværk. Ude på Bagan-sletten besøger du derudover bl.a. Shwezigon Pagode, Ananda Tempel, Dhammayangyi Tempel og det helt unikke Nat Taung Kyaung Kloster, der er bygget i teaktræ.

Dagen afsluttes med den enestående oplevelse, det er at nyde solen gå ned over sletten og de hundredvis af religiøse bygningers spir, der omfavnes af himlens varme farver.

Dag 4: Besøg i en lokal landsby og udflugt til Mount Popa

I dag skal du besøge en charmerende lille landsby på Bagan-sletten efterfulgt af en udflugt til det fritstående Mount Popa.

Dagen starter med et besøg i en lokal landsby, hvor du får rig mulighed for at overvære de lokales dagligdag og høre lidt om deres liv. Undervejs kører du gennem frodigt landbrugsland, hvor du gør nogle få stop for at opleve de små hjemmeindustrier, som f.eks. producerer ”palmeslik”. Du vil sikkert opleve kvinder, der slæber varer på åg over skulderen, marker, der bliver dyrket, og bønder, der hakker ukrudt i markerne med håndkraft. I landsbyen oplever du livet, som det leves af mange myanmarer. Derudover besøger du i landsbyen en lille lokal fabrik, og hvis tiden tillader det, besøger du også den lokale skole. Fra landsbyens pagode, der ligger på en lille bakke, kan du nyde en panoramisk udsigt over omgivelserne, inden turen går videre til Popa-bjerget.

Mount Popa er en udslukt vulkan, der står markant og majestætisk som en søjle i det flade landskab, og hvor toppen rækker ca. 1.500 meter over havets overflade. Ved ankomst til foden af bjerget, er der 777 trappetrin op til det guldbelagte tempelkompleks på toppen, hvorfra du kan nyde den formidable udsigt over det flade landskab. I tempelkomplekset er der flere forskellige templer for bestemte ånder, som bedende burmesiske buddhister mener, bor her i bjerget. Af denne grund kaldes Popa-bjerget også for ”Åndernes Hjem”. Netop denne tro på ånderne, er et af punkterne, hvor burmesiske buddhister adskiller sig fra andre buddhister.

Dagen rundes af med en sejltur på den mægtige vandvej, Irrawaddy-floden, mens solen går ned i horisonten.

Ekstra ture

Hvad med at opleve Bagan-sletten fra oven? Svæv i luftballon hen over de hundredvis af religiøse templer og pagoder i solopgangens skær. Dette er en helt betagende oplevelse og en eventyrlig måde at starte dagen på. Interesseret? Bestil i god tid, da ballonfærden i Bagan er en meget populær udflugt.

Dag 5: Bagan – Mandalay, udflugt i Mandalay

Du bliver hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver til Mandalay.

Mandalay er Myanmars næststørste by og landets anden “hovedstad”. Byen var nemlig den sidste kongelige hovedstad i kongeriget Burma og er i dag centrum for den burmesiske kultur og selvforståelse. Derudover har byens beliggenhed centralt i landet og langs den mægtige Irrawaddy River gjort byen til et handelscentrum for hele landet.

Efter ankomsten til Mandalay kører du til Irrawaddy-floden for at sejle til Mingun. Under sejlturen, der tager ca. en time, kan du nyde det fascinerende landskab langs floden og de mange både med farvede sejl på floden. Det er især fascinerende at overvære, når bådene lægger til ved de midlertidige broer, og småhandlende kvinder myldrer frem for at sælge deres varer.

I Mingun besøger du den ufærdige pagode af samme navn. Pagoden blev påbegyndt af kong Bodawpaya i 1790, men det var kun fundamentet, der blev færdiggjort, da en astrolog forudsagde, at kongen ville dø, når pagoden blev færdiggjort. Hvis ikke konstruktionen af Mingun Pagode var blevet stoppet, ville den have været verdens største, men i stedet blev fundamentet ødelagt ved et jordskælv i 1839. Den 90 tons tunge støbejernsklokke, der skulle have hængt i stupaen på toppen af pagoden, nåede dog at blive færdig. I dag er Mingun-klokken stadig den største i verden. I Mingun oplever du også den usædvanlige, helt hvide Mya Thein Tan Pagode, der er opbygget af en slags bølgende terrasser.

Efter besøget i Mingun sejler du tilbage til Mandalay, hvor du skal videre på en sightseeingtur. På denne tur besøger du nogle små traditionelle håndværkere som f.eks. guldsmeden, hvor der bl.a. bankes bladguld beregnet til salg som offergaver ved templerne. Derudover vil du opleve Kuthodaw Pagode, der er verdens største bog med 1.460 sider i sten og Shwenandaw Kloster, også kaldet Det Gyldne Palads, der er et af Myanmars smukkeste udskårne træklostre, som tidligere har været dækket af bladguld både indvendigt og udvendigt.

Du afslutter dagen med at nyde solnedgangen fra toppen af Mandalay-højen, hvor du samtidig kan nyde udsigten over byen og Shan-sletten.

Dag 6: Udflugt til Amarapura, Sagaing og Ava

Dagens oplevelser starter i Amarapura, der er en af Myanmars gamle hovedstæder. Her besøger du et silkevæveri og Mahagandayon Kloster, hvor du kan opleve over 1.000 buddhistiske munkes dagligdag bestående af både buddhistiske studier og deres almindelige daglige gøremål.

Herfra går turen videre til Sagaing, der for en kort periode var hovedstad efter Bagans sammenbrud. Fra Sagaing-højen kan du se det fascinerende landskab med Irrawaddy-floden og over 700 munke- og nonneklostre, der ligger tæt på højen og fordelt på sletten. Fra Sagaing går turen videre til Ava, hvor du skal rundt på opdagelse i en hestevogn. På denne tur besøger du Nan Myint-tårnet og Bagaya-klostret, der hviler på 267 teakstolper.

Dagens sidste oplevelse er tilbage i Amarapura, hvor du oplever solnedgangen fra U Bein-broen, der er lavet af teaktræ.

Dag 7: Mandalay – Heho – Pindaya – Inle

I dag flyver du videre til Heho, hvorfra du kører videre til byen Pindaya, der ligger 1.200 meter over havoverfladen og er kendt for sine kalkstensgrotter. På turen kommer du igennem et af Myanmars bakkede områder, hvor du oplever et landskab med grøntsagsmarker, nogle steder dyrket i marker på terrasser. I Pindaya besøger du grotterne, hvor der befinder sig 8.094 buddhafigurer fremstillet i alt lige fra teaktræ og marmor til mursten og cement. Et besøg i Pindaya er ikke fuldendt uden et besøg ved en lille fabrik, der fremstiller de traditionelle burmesiske papirsparaplyer.

Herefter fortsætter du de knap 100 km ned til Inlesøen. Undervejs besøger du Shwe Yan Pyay Kloster, et typisk shan-kloster bygget i træ for ca. 500 år siden. Her oplever du over 700 små billeder af Buddha malet af shanfolket. I løbet dagen gør du stop til frokost på en lokal restaurant. Ved ankomst til Inle bliver du kørt til dit overnatningssted.

Dag 8: Inle

Hele dagen tilbringes på Inlesøen – et af rejsens store højdepunkter. Søen ligger 900 meter over havoverfladen, er 22 km lang og 11 km bred samt omgivet af bjerge i alle retninger. Den er en af verdens allersmukkest beliggende søer og har stort set altid fuldstændigt blikstille vand.

Søen er utroligt næringsrig med mange vandplanter, og det giver et særligt liv på mange måder. Man kan f.eks. ikke ro og fiske på almindelig vis. Lokale sejlende på søen bevæger sig fremad med en særdeles avanceret ro-teknik. Personen står på ét ben med det andet ben viklet omkring en åre, hvorved vedkommende så skubber sig frem i vandet. Overalt på søen møder du fiskere, der bruger en helt unik fangstmetode, da almindelige net ikke kan bruges på grund af de mange vandplanter.

Inlesøen er meget lavvandet, og vandplanterne er derfor også blevet set som en ressource frem for et problem. Vandplanterne bliver nemlig fisket op af vandet og omdannet til aflange flydende ”marker”. De flydende marker er omkring en meter brede og anvendes til at dyrke de skønneste grøntsager, som f.eks. tomater, agurker, meloner og mange andre grøntsager. På søen kommer du også forbi landsbyer på pæle, den flydende Phaung Daw Oo Pagode, silkevævere og de helt unikke lotusbladsvævere.

I løbet af dagen besøger du Phao-landsbyen Inn Thein, der ligger ved en lille kanal ud fra Inlesøen. En tur rundt i landsbyen byder på et besøg ved den lokale skole, en gåtur til Alaung Sitthou-området, hvor de gamle stupaer er delvist dækket af planter, samt en storslået udsigt over søen, mens du går langs en charmerende bambusskov.

Dag 9: Inle – Yangon

I dag bliver du kørt til lufthavnen i Heho og flyver tilbage til Yangon. Efter ankomst bliver du kørt til hotellet og tjekker ind, hvorefter du skal på eventyr i Yangon. Du kan glæde dig til en togtur med det autentiske cirkulære tog samt et besøg i Yangons koloniale område i bykernen og den høje Shwedagon Pagode.

Fra de fleste steder i Yangon kan du se Shwedagon Pagodens smukke guldbelagte spir, der rækker langt op i vejret. Den ca. 2.500 år gamle pagode er et af de mest hellige steder for buddhister, da det antages, at den rummer otte hellige hår fra Buddha. I området omkring pagoden er en betagende stemning af ro og ydmyghed, og det er også muligt at opleve buddhisterne bede og ofre alt lige fra blomster og kogte ris til vand.

Efterfølgende er resten af dagen til fri disposition.

Dag 10: Hjemrejse fra Yangon

Dagen er til fri disposition indtil afrejse. Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen. Herfra flyver du fra Yangon til Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 11: Hjemkomst til Danmark

Du lander i Danmark efter en oplevelsesrig og spændende ferie i Myanmar.

Enkeltværelsestillæg 1.770 kr.
Rabat ved børn under 12 år og større grupper
Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
Kontakt rejsekonsulent Trine Kjær

Skriv til:
info@asiatours.dk

Ring til:
70 505 505

Åbningstider:
Hverdage fra kl. 9 - 16

Hvorfor rejse med Asiatours?
Derfor vælger kunderne os

Vi er altid ved din side

  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen

100 % komfort

  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring

Erfaring

  • Tusindvis af gæster har foretrukket os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af asiatiske partnere

Valuta for pengene & Fuld beskyttelse

  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.

Velkommen til det nye design på Asiatours.dk

Vi har fået nyt design, siden du sidst besøgte os, men vores rejser er stadig de samme.