TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideCarlton Hotel Singapore

Carlton Hotel Singapore

Singapore

Carlton Hotel Singapore har en suveræn beliggenhed langs Bras Basah Road i hjertet af Singapore tæt på bl.a. Orchard Road, Raffles Hotel, Raffles City, Chijmes, Singapore National Museum og flere metrostationer.

Inden for 2 kilometers gåafstand ligger de store seværdigheder som Marina Bay Sands, Gardens by the Bay, Singapore Flyer, Singapore River samt China Town og Little India. Du befinder dig med andre ord lige i smørhullet af den futuristiske by.

Det er ikke kun beliggenheden, der er fantastisk – det er hotellet også i sig selv! Her smelter elegance og komfort sammen i ét, hvilket især ses og mærkes i de 940 værelser, der er fordelt i tre fløje.

Alle værelser er rummelige, moderne og stilfuldt indrettet i rolige jordfarver med udsigt over forskellige dele af byen. De er min. 30 m2 og har alle moderne bekvemmeligheder for at gøre dit ophold komfortabelt. Her er både wi-fi, aircondition, minibar, strygejern og -bræt, elkedel til kaffe og te, værdiboks, tv, telefon og skrivebord. Badeværelset er udstyret med regnbruser, toiletartikler, hårtørrer, badekåbe og tøfler.

Efter en dag med nye indtryk og mange kilometer i benene, kan du med god samvittighed forkæle dig selv med en dejlig afslappende massage eller ansigtsbehandling i hotellets spa. Har du brug for at trække dig tilbage, så læg dig godt til rette i en af deres cabanaer med en spændende bog. Trænger du mere til at fylde din D-vitaminskonto op, så find en plads på en solvogn ved poolen og sug solens stråler til dig, mens du nyder en kold drink fra pool-baren. Her er der også plads til de små, som har deres egen børnepool.

Hotellet har intet mindre end 4 spisesteder. Hovedrestauranten, Café Mosaid, tilbyder internationale favoritter hele dagen og på Tuxedo Café & Patisserie kan der nydes frisk bagværk sammen med en kop kaffe eller te. Den prisbelønnede restaurant Wah Lok byder på udsøgte kantonesiske retter, mens Shinji by Kanesaka, ejet af Michelin-kokken Shinji Kanesaka, serverer udsøgte japanske retter.

Hvis du har spist for meget god mad på rejsen, er der heldigvis hjælp at hente. Hotellet har nemlig et fitnessrum, som er udstyret med forskellige træningsmaskiner, så du har mulighed for at holde formen ved lige. Herefter kan du med fordel smutte en tur i deres sauna og forkæle kroppen med lidt ekstra velvære.

Aftenen kan sluttes af med en frisk og farverig drink i Joji Bar, som er ejet af teamet bag Shinji by Kanesaka.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14