TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideCinnamon Bey Beruwala

Cinnamon Bey Beruwala

Beruwala

Cinnamon Bey Beruwala har en skøn beliggenhed direkte ved stranden Moragalla i et roligt område. Du kan tage en tuk-tuk til den lille by Aluthgama med butikker og markeder, som ligger blot 10 minutter væk.

Hotellet har 200 pæne og moderne værelser med wi-fi, aircondition, minibar, værdiboks, te- og kaffefaciliteter, TV, telefon samt badeværelse med hårtørrer og toiletartikler. Fra balkonen kan du sidde og nyde udsigten til havet og haven, hvor kokospalmerne svajer i brisen.

Trænger du til en dukkert, kan du gå ned til den gyldne sandstrand, som er beskyttet af et rev længere ude eller benytte dig af poolen, som også har børnepool.

Cinnamon Bey Berawela har hele 5 restauranter, så der burde være noget for enhver smag. Büfe har srilankansk og international buffet, Fire serverer middelhavsretter, der fås sushi på restaurant Raw og arabisk mad på Mezz2. Som noget helt særligt kan du tilberede din egen mad på varme lavasten på restaurant Rock Salt.

Hotellet har desuden fitnessrum og spaafdeling, hvor du kan vælge mellem forskellige, afslappende krops- og ansigtsbehandlinger.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14