TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideGalway Heights

Galway Heights

Nuwara Eliya

Galway Heights ligger midt i Nuwara Eliyas frodige højland med udsigt til skov, grønklædte bjerge og smukke teplantager.

I gåafstand fra hotellet finder du den smukke sø Gregory Lake, som blev skabt af den britiske guvernør, Sir William Gregory, i 1873. Søen ligger med den fineste udsigt over landskabet og indbyder til både gå-, båd- og cykelture. Cykler kan lånes på hotellet.

Galway Heights består af 47 fine og velindrettede værelser, som alle har garderobeskab, skrivebord, et lille siddeområde og badeværelse med hårtørrer og toiletartikler. Grundet højlandets køligere klima er værelserne udstyret med varmeapparat. Andre faciliteter omfatter wi-fi, minibar, værdiboks og elkedel så du kan starte morgenen med en kop te eller kaffe.

Efter en dag med oplevelser kan du tage et spil dart eller billard i hotellets loungeområde eller blot slappe af og nyde en kop dampende Ceylon-te og frisklavede kager. Du kan også få bartenderen til at mikse en drink i The Galway Pub.

Hotellet har egen restaurant, hvor der serveres velsmagende internationale retter.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14