TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideHotel Heaven’s Edge

Hotel Heaven’s Edge

Ella

Heaven’s Edge har en enestående beliggenhed 1.000 meter over havets overflade på toppen af Ella-passet. Her er frisk bjergluft og en betagende udsigt til den berømte kløft Ella Gap. På klare dage kan du sågar skimte Det Indiske Ocean ude i horisonten. I nærheden ligger også Ella Rock, Bambaragama-vandfaldet og Little Adam’s Peak.

Hotellet har 30 enkle værelser med fine teaktræsmøbler. Her er wi-fi, værdiboks, siddeområde, tv, telefon, køleskab, elkedel til kaffe og te samt mineralvand på flaske. Badeværelset har bruser eller badekar, hårtørrer samt toiletartikler. Prikken over i’et er uden tvivl værelsets store vinduesparti og balkon, hvorfra du kan nyde den fantastiske udsigt og ro. Er du tidligt oppe, kan du opleve himlens smukke farver, når solen står op.

Efter en dag med oplevelser kan du slappe af ved det dejlige poolområde, hvor der er swimmingpool for både store og små med tilhørende liggestole og parasoller.

I hotellets egen restaurant serveres lokale og internationale retter, som kan nydes til udsigten over det bjergrige område. Du kan også tage en tuktuk ind til selve Ella by, hvor du finder flere hyggelige restauranter. Hotellet gemmer desuden på et fællesområde med billard og dart.

Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14