TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
11 dage

Sri Lanka med børn

Tag børnene med til Sri Lanka, hvor tidsforskellen er overkommelig og afstandene overskuelige. Oplev Negombos gyldne strande, det betagende højland i byen Ella og Udawalawes vilde elefanter.

Sri Lanka med børn
Sri Lanka med børn
11 dage

Sri Lanka med børn

Tag børnene med til Sri Lanka, hvor tidsforskellen er overkommelig og afstandene overskuelige. Oplev Negombos gyldne strande, det betagende højland i byen Ella og Udawalawes vilde elefanter.

ForsideAsienSri LankaSri Lanka med børn
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse fra Danmark til Colombo t/r
  • 8 nætter på 3 og 4-stjernede hoteller inkl. morgenmad
  • 2 x aftensmad (dag 8 og 9)
  • Lokal engelsktalende chauffør/guide på transfers og udflugter
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Alle nævnte transfers og udflugter foregår i internationale grupper på maks. 14 personer og kun med TourCompass’ egne gæster
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke:

  • Fiskemarkedet Llelama i Negombo
  • Scenisk togtur fra Nanu Oya til Ella
  • Vandretur til Little Adams Peak i Ella og den ”9-buede bro” i Ella
  • Besøg på tefabrik i Ella
  • Ravana-vandfaldet og Buduruwagala-templet
  • Safari i Udawalawe Nationalpark
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

REJSEN KORT FORTALT

Sri Lanka er et fantastisk land at besøge med børn. Tidsforskellen er overkommelig, afstandene er overskuelige og oplevelserne meget børnevenlige.

Vi har udvalgt familievenlige hoteller med swimmingpool. Samtidig har vi inkluderet mange spændende udflugter for hele familien – dog ikke for mange, så der er god tid til at slappe af undervejs.

I får en blød start i Negombo, hvor I bor direkte ned til stranden. Her kan I slænge jer på en solvogn under palmerne og bygge sandslotte i det varme, gyldne sand.

Herfra går turen til den smukt beliggende by Kandy, der gennem flere generationer har formået at bevare dens unikke traditioner og kultur, som især lever videre i musik og dans. Det er også her, at I kan besøge landets helligste tempel, Tandens Tempel.

Fra Kandy skal I på en smuk togtur gennem Sri Lankas højland til den hyggelige, lille by Ella. I Ella skal I opleve Little Adam’s Peak, ”Den 9-buede” bro samt en tefabrik, da Sri Lanka er verdenskendt for sin Ceylon-te.

Rejsen slutter med en spændende jeepsafari i Udawalawe Nationalpark, hvor I bl.a. skal på udkig efter parkens mange elefanter.

Har I ikke fået nok af Sri Lanka, kan I vælge at forlænge rejsen med badeferie i enten Mirissa eller Hikkaduwa.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Fantastisk rejse for hele familien, da tidsforskellen er overkommelig, afstandene overskuelige og oplevelserne i verdensklasse
  • Få en rolig start ved Negombos brede, gyldne sandstrande, hvor I nyde solen, bade og bygge sandslotte
  • Oplev Sri Lanka kulturelle hovedstad Kandy og glæd jer til en scenisk togtur gennem det eventyrlige højland til byen Ella
  • Tag på udkig efter elefanter, bjørne og krokodiller på en spændende jeepsafari i Udawalawe Nationalpark

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra valgte lufthavn

Så er dagen endelig kommet! I dag er der afgang fra valgte lufthavn og turen går til Sri Lanka med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst i Colombo - Negombo

I lander i Sri Lankas internationale lufthavn, Bandaranaike, i Colombo. Efter ankomst samler I jeres bagage op og går gennem immigrationen. I ankomsthallen venter jeres guide/chauffør med et TourCompass-skilt og I varmer straks den varme srilankanske gæstfrihed. I bliver kørt til jeres strandhotel i Negombo, som kun er en kort køretur væk.

Efter check-in kan I slappe af efter den lange flyrejse og vænne jer til de varmere temperaturer.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Dag 3: Negombo på egen hånd

I dag er der ingen udflugter planlagt og I har derfor dagen på egen hånd. Der er masser af tid til at bade, lege, bygge sandslotte og slappe af i solen med en god bog eller podcast.

Stranden i Negombo er bred og gylden og palmerne svajer stille i den lette brise. Bølgerne kan godt være lidt voldsomme, men så har hotellet heldigvis en dejlig swimmingpool.

Hvis I vil ud at opleve lidt, kan I blandet andet besøge lagunen syd for byen, som er et unikt vådområde, hvor I kan opleve det rige dyreliv eller de 100 km lange hollandske kanaler, der løber gennem byen og som oprindeligt var en forsyningsvej til den hollandske administration.

Om aftenen kan I gå en dejlig tur langs stranden og nyde den smukke solnedgang og de farverige fiskerbåde med batikfarvede sejl.

Overnatning:
Dag 4: Llelama fiskemarked i Negombo – Kandy

Negombo er egentlig en gammel fiskerlandsby og har været det i mange år. Tidlig morgen bliver I hentet på hotellet og bliver kørt til byens berømte fiskemarked, Llelama. Meget tidligt om morgenen kommer fiskerne i land med dagens fangst, som bliver solgt på markedet, men også til resten af øen.

Efter besøget bliver I kørt retur til hotellet, hvor morgenmaden venter.

Herefter er der check-out og I bliver kørt til Kandy, som tager ca. 3 timer. Læn jer godt tilbage i sædet og sug de mange nye indtryk, der suser forbi vinduet, til jer.

Ved ankomst til Kandy er der check-in på hotellet og resten af dagen til fri disposition.

Kandy ligger smukt i en dal omgivet af grønne bjerge, teplantager, vandfald og floder. Byen er hjemsted for mange fine og gamle kolonitidsbygninger og midt i byen ligger søen, Kandy Lake. En slentretur rundt om søen kan varmt anbefales, og undervejs kan I slå jer ned på en bænk og nyde udsigten. Ved søens nordlige ende ligger Sri Lankas mest hellige buddhistiske tempel, Tandens Tempel, som har medvirket til, at Kandy i 1998 kom på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Kandy er også kendt som byen, der holdt fast i sin frihed længe efter, at resten af øen kom under kolonistyre, og netop i Kandy har man formået at bevare kulturen og de unikke traditioner, som i dag lever i bedste velgående gennem musik og dans.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Dag 5: Kandy – Scenisk togtur fra Nanu Oya til Ella

I kan her til morgen være med til at forberede jeres morgenmad sammen med hotellets kok, hvis I har lyst.

Hen på formiddagen er der check-out og jeres guide/chauffør henter jer på hotellet og kører jer til Nanu Oya, hvor I skal med tog til Ella. I behøver blot at medbringe jeres håndbagage, da jeres guide/chauffør sørger for at køre jeres bagage hele vejen til Ella i bil. Vi anbefaler desuden, at I dagen forinden beder hotellet i Kandy om at lave en madpakke til jer inden afgang (mod tillæg). Det er dog muligt at købe frugt, snacks og drikkevarer ved de lokale sælgere, der går rundt uden for toget ved de forskellige stationer.

Det er en stor oplevelse at køre med tog i Sri Lanka. Det er ikke moderne tog som vi er vant til herhjemme, men vi kan garantere en oplevelse for livet. I kommer ikke blot tæt på lokalbefolkningen, I får også oplevet den fortryllende natur, så sørg for at have kameraet klar. Gennem de store vinduer eller fra den åbne togvogn vil I opleve små, søvnige landsbyer og grønklædte bjerge, smukke teplantager og brusende vandfald, mens toget snegler sig afsted. Efter ca. 3 timer ankommer I til Ella togstation. Jeres guide/chauffør står klar til at tage imod jer, og han kører jer det sidste stykke til hotellet i Ella, der ligger helt eventyrligt.

Efter check-in kan I nyde resten af dagen på egen hånd.

Om aftenen kan I gå en tur ned i byen og spise aftensmad på en af de hyggelige små cafeer eller restauranter langs hovedgaden – her er en skøn og afslappet atmosfære.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Dag 6: Little Adam’s Peak – Den ”9-buede bro” - Besøg på tefabrik

I dag skal I ud at opleve, hvorfor Ella er så fantastisk! Efter morgenmaden venter nemlig en smuk vandretur til det lille bjerg Little Adam’s Peak, der er opkaldt efter sin storebror, Adam’s Peak, der er dobbelt så højt med sine 2.243 højdemeter.

I bliver hentet på hotellet og kørt til startstedet for vandreturen. Turen til toppen af Little Adam’s Peak er overkommelig og egner sig derfor godt til familier. I kan nå toppen i et roligt tempo på ca. 1-1½ time. Ruten er relativ flad og I går ad små stier og gennem grønne teplantager. Måske er I heldige at møde teplukkere til og fra arbejde. Tag jer god tid så I kan nyde udsigten fra de forskellige udkigssteder. På det sidste stykke af ruten går I ad 350 trappetrin, som kan lyde af meget, men de fleste kan være med. På toppen belønnes I med en fantastisk udsigt over Sri Lankas betagende højland og bølgende bjerge.

Tilbage i bilen køres I videre til den ”9-buede bro”, som blev bygget under den britiske kolonitid. I har helt sikkert set billeder af broen, hvis I har søgt på billeder af Sri Lanka, for det er ét af landets mest ikoniske og fotograferede vartegn. Broen er 30 meter høj og er udelukkende bygget af mursten, sten og cement – altså helt uden brug af stål.

Turen hertil er utrolig smuk. Langs togskinnerne kan I opleve firben, der putter sig i græsset samt egern og forskellige fuglearter, der gemmer sig i træerne.

Dér midt i den bjergrige natur, omgivet af frodige teplantager og høje, slanke træer står den ”9-buede bro”, som på sinhala hedder ”Ahas namaye palama”, hvilket betyder ”9-himmels-broen”. Når I står nedenfor broen og kigger op, kan I nemlig se ”9 himle” gennem broens 9 buer. Husk at være klar med kameraet, hvis I er heldige at opleve et tog passere.

Herefter vil der være frokost på en lokal restaurant.

Sri Lanka er verdensberømt for sin te-produktion og efter frokost besøger I derfor en tefabrik, hvor I får en rundvisning og oplever hele processen fra bladene bliver plukket, til teen står dampende i koppen. Flere af maskinerne, der bruges, er over 150 år gamle og teknikken har ikke ændret sig meget siden 1800-tallet – det er dybt fascinerende! Efter rundvisningen har I mulighed for at smage de forskellige typer te og sågar købe lidt med hjem.

I bliver herefter kørt retur til hotellet.

Dag 7: Ella på egen hånd

I dag er der ingen udflugter planlagt og I kan derfor nyde Ella i eget tempo. I kan slappe af ved hotellets pool og nyde den betagende udsigt eller udforske mere af området på egen hånd.

Dag 8: Ella – Ravana Falls – Buduruwagala-templet – Udawalawe

Efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet og kørt mod Udawalawe. På vejen er der indlagt et stop ved det 25 meter høje vandfald Ravana Falls, som er opkaldt efter Sri Lankas tidligere Kong Ravana, som siges at have holdt prinsesse Sitha skjult i hulerne bag vandfaldet, nu kendt som Ravana Cave.

Herefter fortsætter I til Buduruwagala-templet, som er berømt for sine imponerende og velbevarede klippeudskæringer, der dateres tilbage til det 9. eller 10. århundrede. Centralt i klippen er en 16 meter høj Buddha-statue omgivet af yderligere seks mindre statuer, der viser Buddha i forskellige meditationsstillinger. Detaljegraden og den kunstneriske præcision er yderst bemærkelsesværdig!

I køres nu direkte til hotellet, hvor I har resten af dagen på egen hånd til bl.a. at nyde poolen og hotellets andre faciliteter.

Dag 9: Safari i Udawalawe Nationalpark

I dag skal I på en spændende jeepsafari i Udawalawe Nationalpark. Parken er ikke nær så besøgt som den nærtliggende nationalpark Yala og det giver naturligvis en helt anden oplevelse.

Udawalawe Nationalpark blev etableret i 1972 og dækker et areal på mere end 300 km2. Parken er bedst kendt for sine store bestande af elefanter. Faktisk findes Sri Lankas største koncentration af elefanter her i Udawalawe og det siges, at parken er hjemsted for intet mindre end 500 elefanter!

Landskabet er åbent og flere steder er der anlagt store vandreservoirer, som især tiltrækker de mange elefanter.

Udover elefanter er der også mulighed for at opleve vandbøfler, læbebjørne, vildsvin, krokodiller, sambahjorte, makakaber, varaner og skældyr. Her lever også leoparder, men man skal være mere end heldig for at opleve dem. Er I fugleinteresseret kan I virkelig glæde jer! Her er både næsehornsfugle, biædere, isfugle, ellekrager, påfugle, ugler, storke og ørne.

I kører med en ranger, der kender parken ind og ud. Han ved, hvor dyrene færdes og er ekspert i at finde deres spor i det åbne landskab.

Husk kikkert og kamera!

Efter safarien bliver I kørt tilbage til hotellet, hvor I kan nyde den sidste aften i Udawalawe.

Dag 10: Hjemrejsen starter

I dag begynder jeres hjemrejse. I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Colombo. Herfra flyver I mod Europa med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 11: Hjemkomst

I lander i valgte lufthavn efter en mindeværdig og oplevelsesrig rejse.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Badeferieforlængelse i Hikkaduwa
3 nætter

Det bedste tidspunkt at besøge Hikkaduwa er i perioden december til marts.

Hikkaduwa ligger på Sri Lankas sydvestlige kyst og er en skøn ferieby med masser af liv. Langs kysten løber hovedgaden Galle Road, og her ligger hoteller, spisesteder, dykkerskoler, små kiosker og butikker på stribe.

Byens helt store trækplastre er de gyldne sandstrande med finkortet sand og vajende kokospalmer. Ud for byens vestlige strande, Hikkaduwa Beach og Turtle Beach, har man sat stendiger for at bryde bølgerne, hvilket gør strandene ideelle til svømning og badning. Ude ved stendigerne finder du det koralrev, der har gjort byen så populær blandt dem, der holder af at dykke og snorkle. Foruden det smukke koralrev kan du nemlig opleve farverige fisk og store havskildpadder. Vidste du, at ud af verdens 7 havskildpaddearter yngler 5 af dem i Sri Lanka?

Er du derimod til store bølger og vindsurfing, skal du tage til Narigama Beach, der ligger mod øst. Her er både en surferskole og mulighed for leje af surferudstyr.

Ønsker du at opleve en helt anden side af Hikkaduwa, kan du gå væk fra hovedgaden og længere ind i landet. Her ligger huse i frodige omgivelser, børn leger på de støvede veje og små boder og butikker sælger friske frugter. Her oplever du en stilhed, som ikke findes tættere på stranden.

Efter en dag på stranden kan du besøge en af de hyggelige strandrestauranter, hvor menuerne bugner af lækre fisk og skaldyrsretter. Især hummer er populær i Hikkaduwa.

Ved solnedgang kan du tage en slentrelur langs stranden med tæerne begravet i sandet til lyden af bølgeskvulp.

Forlængelsen inkluderer 3 nætters badeferieophold på hotel med halvpension samt transfers.

Badeferieforlængelse i Mirissa
3 nætter

Det bedste tidspunkt at besøge Mirissa er i perioden december til april.

Mirissa er en dejlig strandby på Sri Lankas sydlige spids. Byen er rolig og her hersker en dejlig afslappende atmosfære, hvor du virkelig kommer ned i gear. Med sine svajende kokospalmer ind over stranden og sit klare, lune vand, er Mirissa et sandt ferieparadis.

Mirissa er også kendt som ét af de bedste steder i Sri Lanka at spotte hvaler, og delfiner er heller aldrig langt væk. Det lune Indiske Ocean giver nemlig de fantastiske kæmper enestående levebetingelser og der er mulighed for at opleve både blåhvaler, finhvaler og kaskelothvaler.

Vindene og strømmene kan være stærke her på denne kyststrækning, også i højsæsonen. I så fald kan du ty til poolen eller besøge den nærtliggende strand, Secret Beach, hvor der er skabt en lille pool af de omkringliggende klippesten, som beskytter stranden mod bølger. Det er det perfekte sted at svømme og slappe af.

Er du til snorkling, er et af de bedste steder ved Perrot Rock. Her er vandet forholdsvist roligt, da bugten er beskyttet af et rev længere ude. Her er rig mulighed for at opleve flotte, farverige fisk, og hvis du er heldig, kan du også opleve havskildpadder.

Langs strandene finder du en håndfuld gode restauranter, og her kan du nyde lækre grillede fisk og skaldyrsretter, mens bølgerne slår ind mod land et par meter væk.

Et perfekt og populært sted at se solen gå ned er Coconut Tree Hill, som er dækket af kokospalmer. Her er en lokal bar, hvor du kan nyde lidt koldt i glasset, mens himlen farves i de flotteste farver.

Forlængelsen inkluderer 3 nætters badeferieophold på hotel med halvpension samt transfers.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
KOM MED PÅ EVENTYR
Relaterede rejser
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer