Tlf. 70 505 505 | Snak med en Asien-specialist
Man - Fre 9 - 16
Menu
HomeRejser til ØstenThailandØ-hop: Koh Lanta, Koh Ngai & Koh Mook
13 dage:

Ø-hop: Koh Lanta, Koh Ngai & Koh Mook

Højdepunkter på denne rejse:

Koh Lanta, Koh Ngai, Koh Mook.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Flyrejse fra Danmark til Krabi t/r
  • 10 overnatninger på 3- og 5-stjernede hoteller
  • 10 x morgenmad (dag 3-12)
  • Kørsel i minibus med aircondition
  • Transport mellem øerne i speedbåd og traditionel piskerisbåd
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Det anbefales at bestille turen i god tid.

Enkeltværelsestillæg 5.060 kr.
Rabat ved større grupper

Kombinationsmuligheder efter rundrejsen:

Vælg denne rejse fordi:

Ø-hop til Thailands sydlige paradis-øer er populært blandt mange – tag med og forstå hvorfor.

I løbet af denne rejse bor du på tre meget forskellige øer, der har hver deres charme; Koh Lanta, Koh Ngai og Koh Mook. Her venter fine hvide sandstrande, smukke betagende udsigter, høje lodrette bjerge, små lokale samfund samt hurtige speedbåde og traditionelle piskerisbåde, der fragter dig fra den ene ø til den anden.

På denne rejse kommer du ned i tempo og får tid til alt det, du ikke har tid til i hverdagen. Her kan du ligge dig i en solvogn, nyde den bagende sol, bade i det klare varme vand, fordybe dig i en god bog, hygge dig med et spil kort eller forkæle dig selv med en omgang massage. Får du følelsen af, at der skal ske lidt, har øerne også gode muligheder for både aktiviteter og udflugter.

Som prikken over i’et har du til sidst mulighed for at kombinere rejsen med et ophold i Bangkok.

Detaljeret dagsprogram
Klik på et billede for at se det i fuld størrelse
Dag 1: Afrejse
Dag 1: Afrejse

I dag er der afrejse fra valgte lufthavn med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst i Krabi – Ao Nang Beach
Dag 2: Ankomst i Krabi – Ao Nang Beach

Du lander i Krabi lufthavn, går gennem immigrationen og samler din bagage op. I ankomsthallen venter en chauffør på at køre dig til hotellet i feriebyen Ao Nang Beach, som ligger 25 km fra lufthavnen.

Efter en lang flyvetur kan du smide dig ved poolen eller tage håndklædet under armen og ligge dig ned på stranden, som blot er et stenkast væk. Du kan også slentre en tur langs strandpromenaden, kigge i de mange butikker der ligger som perler på en snor, nyde udsigten over havet og se på de mange piskerisbåde som sejler i pendulfart mellem Ao Nang og Railay Beach.

Når sulten melder sig, er udfordringen ikke at finde en restaurant men at vælge mellem Ao Nangs mange lækre spisesteder. Her findes restauranter med både traditionelle thailandske retter, internationale retter, fisk og skaldyr og der findes endda også forskellige fastfood kæder.

Du kan passende slutte dagen af på en af strandpromenadens bænke med udsigt ud over havet og nyde den smukke solnedgang.

Overnatning Aonang Princeville Resort & Spa 

Dag 3: Krabi – Koh Lanta Yai
Dag 3: Krabi – Koh Lanta Yai

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet og kørt til Ban Hua Hin molen, som ligger ca. 90 km fra Ao Nang Beach. Herfra skal du med bilfærgen til Koh Lanta, der ligger øst for Phi Phi øerne.

Koh Lanta består af Koh Klang, Koh Lanta Noi, Koh Lanta Yai og 50 mindre øer. Du skal bo på den populære ø Koh Lanta Yai, som har en skøn natur med skove, tropisk regnskov og 9 dejlige sandstrande, der strækker sig langs øens vestkyst med gode snorklemuligheder.

Efter ca. 20 minutters sejltur ankommer du til Koh Lanta. Chaufføren kører dig til hotellet, som ligger mellem strandene Klong Nin og Klong Toab. Her venter dig 3 overnatninger i rolige og afslappede omgivelser.

Overnatning Rawi Warin Resort and Spa 

Dag 4-5: Koh Lanta Yai
Dag 4-5: Koh Lanta Yai

Dagene er til fri disposition, hvor du kan slappe af på den dejlige sandstrand og bade i det smaragdgrønne vand. Langs stranden findes strandbarer og restauranter, hvor du kan nyde lækre, lokale retter. Går du væk fra stranden, finder du den lille by af samme navn, som har flere restauranter at vælge imellem samt pengeautomater, apoteker, tøjbutikker og souvenirbutikker.

Koh Lanta byder også på interessante seværdigheder og aktiviteter. Du kan evt. tage en taxa til Lanta Old Town, som ligger på den østlige side af øen. Her i den gamle havneby er det som om, at tiden står stille, og du mærker hurtigt den fredelige atmosfære. Den gamle bydel er også kendt for Sea Gypsy Village, hvor befolkningen for flere hundrede år siden bosatte sig langs kysten i træhuse opført ude på havet. Havsigøjnerne blander sig sjældent med den almindelige befolkning og har også deres eget sprog, egne traditioner og overbevisninger.

Med Koh Lantas skove og tropiske regnskove er øen også et velegnet sted til vandreture, som derudover også har nogle af Thailands bedste dykkersteder med koraller, farverige fisk, klipper og huler. Et andet sted, som er et besøg værd, er Khao Mai Kaew hulerne med både stalaktitter og stalagmitter.

Om aftenen kan du gå en tur langs stranden og nyde den smukke solnedgang til lyden af bølgerne.

Overnatning Rawi Warin Resort and Spa 

Dag 6: Koh Lanta – Koh Ngai
Dag 6: Koh Lanta – Koh Ngai

I dag tjekker du ud af hotellet og bliver herfra kørt til Saladan molen, hvor en speedbåd vil sejle dig til øen Koh Ngai, også kendt som Koh Hai, hvor du skal bo de næste 3 nætter. Du ankommer til den lille paradisø, som er dækket af palmer, jungle og hvide sandstrande ca. 40 minutter senere.

Overnatning Fantasy Resort & Spa 

Dag 7-8: Koh Ngai
Dag 7-8: Koh Ngai

Dagene er til fri disposition.

Udsigten fra Koh Ngai er som taget fra et postkort – de traditionelle piskerisbåde er parkeret i sandet med det turkise vand og kæmpe kalkstensbjerge som baggrund. Her kan du ikke andet end at komme ned i gear. Her findes ingen trafik, butikker eller larmende diskoteker. Her kan du blot læne dig tilbage, dase i solen, bade i det varme, klare vand og slappe af på en solvogn med en god bog. Trænger du alligevel til at gå en tur, kan du gå til venstre ned til den anden ende af øen, hvor der også findes fantastisk snorkling. Går du til højre, kan du gå ind i junglen og om til et udsigtspunkt, hvor du har en betagende udsigt over havet og bjergene.

Overnatning Fantasy Resort & Spa 

Dag 9: Koh Ngai – Koh Mook
Dag 9: Koh Ngai – Koh Mook

I dag er det blevet tid til at sige farvel til Koh Ngai, og heldigvis venter endnu et paradis. Du bliver hentet af en piskerisbåd, som sejler dig til perleøen Koh Mook, der ligger ca. 30 min væk. Koh Mook er større end Koh Ngai og har endda en lille landsby, hvor du enten kan gå eller cykle hen. Her findes den lokale skole, supermarkeder, restauranter mm.

Overnatning Sivalai Beach Resort 

Dag 10-11: Koh Mook
Dag 10-11: Koh Mook

Dagene er til fri disposition.

Det gode ved Koh Mook er, at du kan benytte dig af stranden på begge sider af øen. Har du lyst til aktiviteter eller udflugter, kan du forkæle dig selv med en omgang massage, leje en kajak eller besøge øens store attraktionen Smaragdgrotten, som kun kan nås fra vandet. Her svømmer du ca. 80 meter ind gennem en tunnel. Der er ikke meget andet end selvlysende fisk, der lyser op. Når du kommer til åbningen inde i grotten viser sig her et lille skjult paradis med sandstrand, grønne træer og stejle klipper.

Vil du på endnu et ø-hop, kan du med fordel også vælge at tage en piskerisbåd til øen Koh Kradan, der ligger ca. 20 minutter væk. Her finder du fantastisk snorkling med mulighed for at se de både nysgerrige og farverige fisk, som også svømmer tæt på strandkanten. Stranden er smal, men skøn, og ligeledes er udsigten til de lodrette bjerge og de traditionelle piskerisbåde, der ligger til langs stranden.

Om aftenen, når temperaturen har sænket sig over Koh Mook, kan du løbe en tur langs stranden eller blot gå en tur og nyde solen, der forsvinder bag de grønklædte bjerge.

Overnatning Sivalai Beach Resort 

Dag 12: Hjemrejsen starter
Dag 12: Hjemrejsen starter

Det er desværre blevet tid til at tage afsked med det smukke hjørne af Thailand. Du bliver hentet af en piskerisbåd, som sejler dig til Pak Meng molen syd for Krabi – en sejltur på 45-60 minutter. Her venter en chauffør på at køre dig til Krabi lufthavn, der ligger 2-3 timers kørsel væk. Fra Krabi lufthavn flyver du mod Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 13: Hjemkomst
Dag 13: Hjemkomst

Du lander i Danmark efter en skøn og afslappende ferie.

Kombinationsmuligheder efter rundrejsen
Storbyforlængelse til Bangkok, 3 nætter
Storbyforlængelse til Bangkok, 3 nætter

Pris:
Pr. person i dobbeltværelse: + 2.700 kr
Pr. barn u/12 år: + 2.565 kr.
Enkeltværelsestillæg: + 745 kr.

Bangkok er Thailands hektiske, farverige og fascinerende hovedstad, som er en af de hurtigst voksende byer i verden med ca. 12 mio. indbyggere. Byen begyndte for alvor at blomstre i 90’erne og i dag står de enorme skyskrabere i kontrast til de gyldne templers spir.

Det centrale Bangkok betragtes som området omkring Silom Road, hvor I skal bo på det dejlige Hotel Narai. Området er kendt som det mest populære turistområde på grund af den høje koncentration af shopping centre, restauranter og hoteller.

Gennem byen løber floden Chao Phraya, der står for en væsentlig del af byens offentlige transport. På den østlige side af floden ligger øen Ko Ratanakosin, som er den historiske del af Bangkok og hjemsted for byens overdådige vartegn Grand Palace. På den vestlige side af floden løber en labyrint af kanaler, der betegnes som byens grønne åndehuller.

Mens I er i Bangkok kan I også gå på opdagelse i Chinatown og det farverige marked Chatuchak, der er et af verdens største. Trænger I til ro kan I nyde en tur i parken Lumpini med udsigt til de høje skyskrabere, der spejler sig i vandet.

En af de største oplevelser i Bangkok er uden tvivl maden, og der er gastronomiske oplevelser i alle prisklasser lige uden for døren.

Når I skal rundt, behøver I ikke bekymre jer om Bangkoks berygtede trafik, for byen har et godt udbud af andre transportmidler end busser, tuktuk’er og taxaer. Flodtaxaerne er ofte et hit og de lægger til ved mange af byens seværdigheder. Derudover kan I også benytte The Sky Train, der snor sig mellem byens højhuse og som er en god, hurtig og billig måde at komme frem på.

Bangkok er byen, som har alt hvad hjertet begærer.

Du har mulighed for at tilkøbe følgende udflugter:

Overnatning Narai Hotel 

INDHENT TILBUD
Yderligere oplysninger
HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt os på:
70 505 505
info@asiatours.dk

Åbningstider:
Alle hverdage fra kl. 9 - 16.

Hvorfor vælge os?
  • Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
INDHENT TILBUD
Derfor vælger kunderne os

Vi er altid ved din side

  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen

100 % komfort

  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring

Erfaring

  • Tusindvis af gæster har foretrukket os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af asiatiske partnere

Valuta for pengene & Fuld beskyttelse

  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring

Nyhedsbrev

Gå ikke glip af en masse spændende inspiration og gode rejsetilbud. Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag!

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.