• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
ForsideHalvdags sightseeingtur i Hué
Halvdags sightseeingtur i Hué

På denne sightseeingtur besøger du to af de allerstørste seværdigheder i Hué: det kejserlige citadel og komplekset omkring kejser Tu Ducs mausoleum. Begge steder er UNESCO verdensarv som arkitektoniske pragteksemplarer med bemærkelsesværdig struktur og design fra starten af det 19. århundrede.

Guiden henter dig på hotellet og turen starter på den nordlige side af Duftenes flod (Perfume River) ved det kejserlige citadel. Omkranset af en 10 km lang mur og voldgrav breder citadellet sig på 520 hektar og det var både Vietnams politiske og militære magtcentrum samt kejserlig residens under det sidste kejserlige Nguyen dynasti fra 1802 til 1945. Bag murene gemmer sig bl.a. flere paladser, den kejserlige residens med tilhørende palæer og templer, det kejserlige teater og Den Forbudte Lilla By, hvor kun den kejserlige familie færdedes. Det er svært ikke at blive imponeret over de mange fine detaljer på de karakteristiske guldbelagte røde døre.

Turen fortsætter med besøg ved et af Hués mest pittoreske mausoleer: Kejser Tu Ducs mausoleum. Kejser Tu Duc regerede i 34 år og var dermed Nguyen dynastiets længst siddende kejser. Mausoleet blev opført fra 1864-1867 og Tu Duc designede det selv til eget brug både før og efter sin død. Resultatet minder om en miniature af et royalt palads med pavilloner og templer beliggende i naturmæssigt smukke omgivelser ved Luu Khiem-søen.

Efter nogle oplevelsesrige timer går turen tilbage til dit hotel.

Varighed: ca. 4 timer (formiddag eller eftermiddag)

Vi anbefaler, at turen bestilles hjemmefra enten ved bestilling af rejsen eller senest 3 uger før afrejse. Turen kan også bestilles ved guiden på destinationen med forbehold for, at den kan være udsolgt.

Pris:
Pr. person:  330 kr.
Vores mest populære rejser
Her rejser andre til

Vi bruger cookies til at gøre vores hjemmeside mere brugervenlig og relevant for dig, samt til at vise målrettede annoncer. Du accepterer dette, hvis du klikker videre.

Du kan sige nej tak til cookies ved at klikke her. Vi bruger en cookie for at huske dit nej.

Læs mere her.