• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
ForsideRejser til ØstenVietnamFamilieferie i Vietnam
12 dage

Familieferie i Vietnam

En familievenlig rejse med få hotelskift, et minicruise i Ha Long-bugten, Golden Bridge, Ba Na Hills eventyrpark og afslutning med badeferie i den charmerende kystby Hoi An.

Familieferie i Vietnam Familieferie i Vietnam
12 dage

Familieferie i Vietnam

En familievenlig rejse med få hotelskift, et minicruise i Ha Long-bugten, Golden Bridge, Ba Na Hills eventyrpark og afslutning med badeferie i den charmerende kystby Hoi An.

Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse fra Danmark til Hanoi og retur fra Da Nang
  • 7 overnatninger på 3-stjernede hoteller
  • 1 nat på det 4-stjernede minikrydstogtskib Aphrodite Cruises i Ha Long-bugten
  • 1 nat i 4-køjes sovekupé på toget Livitrans fra Hanoi til Da Nang med mulighed for flyrejse i stedet for togrejse mod tillæg
  • 9 x morgenmad (dag 3-11)
  • 2 x frokost (dag 5 og 9)
  • 1 x middag (dag 5)
  • Lokal engelsktalende guide på transfers og udflugter
  • Kørsel i bil, minibus eller bus med aircondition
  • Alle nævnte transfers og udflugter foregår i internationale grupper på maks. 14 personer og kun med Asiatours’ egne gæster
  • Mulighed for forlængelse af rejsen med badeferie på øen Phu Quoc eller med ekstra dage i den sprudlende storby Ho Chi Minh City (Saigon) hvorfra du kan tage en dagstur til Mekongdeltaet
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke:

  • Byrundtur i Hanoi med Litteraturens Tempel, Ngoc Son-templet, Den Røde Bro, Hoan Kiem-søen, tur i rickshaw i det gamle kvarter og vanddukketeater
  • 2-dages minicruise i Ha Long-bugten
  • Besøg hos en vietnamesisk familie i landsbyen Cam Thanh uden for Hoi An, sejltur i bambusbåd og lanterneværksted
  • Heldagstur til Golden Bridge ved Da Nang og Ba Na Hills eventyrpark med tur i kabelbane over jungle og vandfald i et fantastisk natursceneri
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

Rejsen kort fortalt

Vietnam er et fantastisk spændende land at rejse i for hele familien. Denne familievenlige rejse er tilrettelagt, så der kun er få skift mellem de forskellige steder og hoteller, mens udflugtsprogrammet er afbalanceret, så både de yngste og ældste i familien kan følge med. Der er indlagt flere frie dage, så du selv kan bestemme tempoet og aktiviteterne.

På denne familieferie oplever du essensen af Vietnam i både det nordlige og centrale Vietnam. I den stemningsfulde hovedstad Hanoi kan du bl.a. læne dig tilbage i en rickshaw og suge til dig af de mange indtryk på en tur gennem det gamle eksotiske kvarter. Du kan glæde dig til et enestående natursceneri på 2-dages minicruise i den ikoniske Ha Long-bugt med besøg i en af de imponerende grotter. Turen afsluttes i den charmerende og hyggelige kystby Hoi An med de karakteristiske gule huse og farverige lanterner, hvor der er bare er få kilometer til havet og den dejlige sandstrand.

Endelig har du mulighed for at forlænge rejsen med ekstra badeferie på øen Phu Quoc eller med ekstra dage i den sprudlende storby Ho Chi Minh City (Saigon), hvorfra du også kan tage en dagstur til Mekongdeltaet.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Familievenlig rejse med få hotelskift, et familievenligt udflugtsprogram og flere frie dage til selv at bestemme tempoet og aktiviteterne
  • Oplev den stemningsfulde hovedstad Hanoi, et 2-dages minicruise i den ikoniske Ha Long-bugt, Golden Bridge ved Da Nang, Ba Na Hills eventyrpark og badeferie i charmerende Hoi An
  • Ved 4-5 personer i familien er der på hotellerne ophold i familieværelse eller i 2 værelser ved siden af hinanden med en dør imellem
  • Forlæng rejsen med ekstra badeferie på den eksotiske ø Phu Quoc eller med den pulserende metropol Ho Chi Minh City (Saigon), hvorfra du kan tage på dagstur til Mekongdeltaet

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Se alle billeder
Billeder
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra valgte lufthavn

I dag flyver du mod Hanoi med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst i Hanoi

Ved ankomst i lufthavnen i Hanoi går du gennem immigration, hvorefter du samler din bagage op. I ankomsthallen venter guiden med et Asiatours-skilt med dit navn, og du bliver kørt til dit hotel. Resten af dagen er til fri disposition, så hele familien i ro og mag kan slappe af efter den lange flyvetur.

Vietnams hovedstad Hanoi byder dig velkommen med et væld af indtryk. Her er brede boulevarder med masser af træer, Hoan Kiem-søen som en skøn oase i hjertet af byen, det gamle eksotiske kvarter med små finurlige butikker, det franske kvarter med smukke bygninger fra kolonitiden og et mylder af rickshaws- og scootere i stort antal.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Dag 3: Sightseeing i Hanoi

Formiddagen er til fri disposition, hvor du f.eks. kan slentre en tur ved Hoan Kiem-søen, hvor der i de grønne områder udspiller sig et rigt lokalliv med vietnamesere, der dyrker tai-chi eller hygger sig med brætspil i træernes skygge.

Eftermiddagens sightseeingtur starter ud med et besøg ved en af Hanois mest ikoniske og mest pittoreske attraktioner: Litteraturens tempel, der blev opført i 1070 som universitet til ære for Confucius’ lære. Templet er et pragteksemplar på traditionel vietnamesiske arkitektur. I dag kommer de unge studerende blandt andet hertil for at bede om held og lykke med deres eksamen. Området er en skøn og fredelig oase midt i storbyen og består af 5 gårde, hvoraf de 2 første prydes af smukke haver med gamle træer, små damme og små skulpturer af dyr.

Dernæst kan du læne dig tilbage, mens turen går videre i rickshaw (cykeltaxa) gennem det gamle stemningsfyldte kvarter til endnu en af byens oaser: Hoan Kiem-søen. Her går du over den karakteristiske røde bro, Huc, der fører frem til den lille ø i søen, hvor Ngoc Son-templet troner. Her får du historien om en legendarisk kejser, et magisk sværd, en kæmpe skildpadde og hvordan søen fik sit navn.

Turen afrundes med en forestilling i den gamle traditionelle kunstart, som Hanoi er særligt kendt for nemlig vanddukketeater, der er en sjov oplevelse for hele familien.

Dag 4: Dag til fri disposition i Hanoi

Der er intet program planlagt, så det står dig frit at udforske Hanoi på egen hånd eller du kan tilkøbe en af vores ekstra ture.

Du kan tage en tur i det charmerende gamle kvarter med de 36 gader, der oprindeligt havde navne efter de varer, der blev solgt i gaden som sølvgaden, silkegaden, kurvegaden og bonsaigaden. Her er masser af handlende og små spændende butikker. I den nordlige ende af det gamle kvarter ligger Hanois største indendørs marked, Dong Xuan, der bugner af souvenirs. Eller hvad med en tur rundt i det franske kvarter sydøst for Hoan Kiem-søen, hvor de smukke bygninger fra den franske kolonitid som Sofitel Legend Metropole Hotel og operahuset flankeres af moderne caféer og butikker.

Det etnologiske museum byder også på en fin oplevelse for både store og små. Her får du indblik i de 65 forskellige minoriteter, som Vietnams befolkning består af. Du oplever vietnamesernes levevis i forskellige udstillinger med tøj, madlavning, forskellige ceremonier, håndværk med mere. For børn er det særligt sjovt at besøge den udendørs udstilling med forskellige typer af traditionelle vietnamesiske huse blandt andet de karakteristiske huse på lange stolper. Der er også en legeplads med ruchebane og klatreredskaber.

Dag 5: Hanoi – minikrydstogt i Ha Long-bugten

Fra morgenstunden går turen på en 2,5 times køretur mod minikrydstogtet i det helt enestående natursceneri i Ha Long-bugten, der er på UNESCOs verdensarvsliste for sin store skønhed. Her skyder store grønklædte kalkstensformationer op af havet og danner tusindvis af øer i den smukke bugt, hvoraf de fleste er ubeboede. Efter check-in på skibet stævner du ud på det grønne hav, mens der serveres en dejlig frokost. Undervejs gøres der stop ved en af bugtens spektakulære grotter, hvor hele familien kan gå på opdagelse blandt de sjove formationer af stalagmitter og stalaktitter. Der bliver også tid til afslapning i en solseng på skibsdækket. Før aftenens middag er der mulighed for at overvære eller deltage i en demonstration af traditionel vietnamesisk madlavning. Nyd solnedgangen fra skibsdækket med en drink eller kast line og fisk efter blæksprutter med børnene.

Dag 6: Ha Long-bugten – Hanoi – nattog til Da Nang

Start dagen med en frisk morgendukkert eller måske vil du bare nyde det majestætiske landskab, du har slået øjnene op til. Gå i land på øen Ti Top hvor du fra toppen af bjergklippen har et fantastisk udsyn over bugten og de omkringliggende øer. Mens du nyder en dejlig brunch og sejler tilbage mod fastlandet, kan du suge de sidste indtryk til dig. Med fast grund under fødderne går køreturen tilbage mod Hanoi, hvor du ankommer midt på eftermiddagen. Resten af eftermiddagen er til fri disposition i Hanoi, indtil du ved aftenstid bliver fulgt til togstationen for din videre rejse til Da Nang.

Nattoget afgår fra Hanoi kl. 19.30 og ankommer i Da Nang kl. 11.05 næste dag.

Mod et tillæg er det muligt at opgradere til flyrejse i stedet for at tage nattoget mellem Hanoi og Da Nang. Denne opgradering inkluderer en ekstra nat i Hoi An.

Dag 7: Da Nang – Hoi An

Du vågner op mens toget snor sig gennem smukke frodige landskaber, der på det sidste stykke efter Hué også strækker sig langs kysten.

Ved ankomst til togstationen i Da Nang bliver du mødt af en guide og kørt ca. en lille times tid frem til hotellet i Hoi An. Resten af dagen er til fri disposition, hvor hele familien kan boltre sig ved hotellets pool eller gå på opdagelse i det charmerende bycentrum, der ligger bare 5 km kilometer fra kysten og stranden.

De fleste taber straks deres hjerte til den farverige og hyggelige by Hoi An, der bare emmer af atmosfære. Hoi An er især kendt for sin arkitektur, silkeproduktion, fantastiske skræddere og den gamle bydel.

Floden Thu Bon løber gennem den gamle bydel, hvor du også finder en labyrint af små hyggelige gader. Det er tydeligt, hvordan de tidligere kolonimagter hver især har sat deres præg på bydelen med de farverige lanterner, japanske huse, kinesiske templer og franske, gule købmandshuse, der har gjort byen til UNESCO verdenskulturarv. Butikker, gadekøkkener, caféer og restauranter ligger ligeledes som perler på en snor og her kan du let få flere timer til at gå. Selvom der er liv i gaderne og mange turister naturligt strømmer hertil, er der alligevel en skøn ro og bydelen har formået at bibeholde sin autenticitet og charme.

Dag 8: Hoi An – besøg hos familie i landsbyen Cam Thanh

Efter en dejlig morgenmad på hotellet kan du se frem til en formiddag, hvor du kommer tæt på lokallivet i en lille landsby 5 km udenfor Hoi An. Du bliver hentet af guiden og kørt ud i de grønne landskaber forbi bølgende rismarker til landsbyen Cam Thanh, der især er kendt sine huse med tage flettet af grenene fra vand kokospalmer. Du ankommer til en lokal families hus, hvor du hører om, hvordan livet leves på landet. Dernæst går du ombord i en af de karakteristiske runde kurvebåde lavet af bambus. En lokal fisker viser dig, hvordan du navigerer i de små både og kaster net for at fange krabber. Tilbage på landjorden igen er det tid til en lille pause, hvor du får serveret en dejlig frisk kokosnød, inden turen går videre til et lanterneværksted. Lanternefremstilling er en af de stolteste traditionelle håndværk i Hoi An. Her vil du få en demonstration i, hvordan en lanterne laves, inden du får mulighed for at lave helt din egen. Derefter går turen tilbage til Hoi An.

Resten af dagen er til fri disposition, hvor du kan slappe af ved poolen på hotellet, tage en tur til stranden, gå på opdagelse i Hoi An eller tilkøbe en af vores ekstra ture.

Dag 9: Heldagstur til Golden Bridge med fantastisk natursceneri og Ba Na Hills med eventyrpark

I dag venter dig en eventyrlig dag med enestående oplevelser for både store og små. Det maleriske natursceneri ved Ba Na Hills i Truong Son-bjergene, kan tage pusten fra de fleste og du mærker suget i maven, når du i kabelbanen svæver hen over både jungle og vandfald op til den spektakulære Golden Bridge, der svæver majestætisk i himlen. På toppen af bjerget er der underholdning for hele familien i eventyrparken, der har et rigt udvalg af forlystelser.

Guiden henter dig på hotellet fra morgenstunden og efter ca. 1,5 times køretur ankommer du til kabelbanen, der tager dig på en meget smuk 15-minutters tur op i 1400 meters højde. Et imponerende syn møder dig på toppen, hvor den gyldne bro pludselig dukker op svævende på 2 store hænder hugget i sten. Broen stod færdig i 2018 og er hurtigt blevet verdenskendt for dens spektakulære udformning midt i et magisk bjergområde og designet således, at det skal ligne, at Guds hænder løfter et stykke af jorden op til sig, som et fortov i himlen. Området på kabelbanens mellemstation blev oprindeligt etableret i 1919 af den franske kolonimagt bl.a. til at opbevaring af vin på grund af de køligere temperaturer, der typisk ligger 10 grader under temperaturen nede ved kysten. Her bliver der tid til at gå rundt i de smukke og farverige blomsterhaver også kaldet ”Le Jardin d’Amour”, Kærlighedens Have, hvor også en gigantisk hvid Buddha skuer ud over bjergkanten og de frodige bakker. Videre med kabelbanen op til toppen af bjerget bliver du budt velkommen af slotstårne. Du befinder dig nu i hjertet af parken og et eventyrligt landskab over forskellige skiftende temaer åbner sig for dig med f.eks. karneval i Rio, en fransk landsby, et japansk tehus og meget mere. Her har du fri adgang til de fleste forlystelser for både børn og voksne. Efter en dejlig frokost kan du på egen hånd springe ud i forlystelserne, bare gå rundt og nyde omgivelserne, finde souvenirs eller tage et hvil på en af de mange caféer og restauranter eller i et roligt hjørne af parken som f.eks. ved Linh Ung-pagoden.

Mættet af indtryk går turen mod Hoi An, og du er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen. Resten af dagen er til fri disposition.

Dag 10: Dagen er til fri disposition i Hoi An

Dagen er til fri disposition, så du selv kan sætte dagens program. Du kan slappe af ved poolen eller boltre dig ved stranden, tilkøbe ekstra udflugter eller slentre en tur rundt i byen.

Gå på opdagelse i de små gader i den gamle bydel blandt de gule købmandshuse med små butikker og lokalt kunsthåndværk, hyggelige caféer og restauranter og fredfyldte gårde med fine templer. Eller hvad med et besøg ved Den Japanske Bro ved Thu Bon-floden, der forbinder det kinesiske og japanske kvarter.

Dag 11: Hjemrejsen starter

Du bliver hentet på hotellet og kørt de ca. 45 minutter til lufthavnen i Da Nang, hvorfra du flyver hjemad med mellemlandinger undervejs. Alternativt kan du ved rejsens bestilling forlænge turen med enten badeferie på øen Phu Quoc eller tilbringe et par ekstra dage i den sprudlende storby Ho Chi Minh City (Saigon), hvor du også har mulighed for at tage en dagstur ind i Mekong Deltaget.

Dag 12: Hjemkomst

Du lander i valgte lufthavn efter en dejlig ferie.

Vælg mellem mulighederne herunder
Kombiner med

Ho Chi Minh City (Saigon), 3 nætter

Oplev den pulserende storby Ho Chi Minh City (Saigon), hvor du møder en spændende blanding af både det moderne og det gamle med smukke kolonitidsbygninger flankeret af skyskrabernes skinnende facader, fine templer og eksotiske markeder. Glæd dig til højdepunkter som bl.a. Notre Dame-katedralen, Det Gamle Hovedpostkontor tegnet af den berømte franske arkitekt Gustav Eiffel, Genforeningspaladset og byens China Town. Ho Chi Minh City er i dag Vietnams økonomiske dynamo, hvilket tydeligt afspejles i de mange smarte butikker, caféer og restauranter. Endelig er det i denne by, at du for alvor mærker historiens vingesus fra Vietnam krigen.

Byen er desuden et godt udgangspunkt for dagsture til Vietnams frodige Mekongdelta eller de berømte Cu Chi tunneller.

Phu Quoc, 3 nætter

Phu Quoc er Vietnams største ø (på størrelse med Falster), og den ligger ved Vietnams vestkyst, i Siambugtens varme vand. Øen har smukke, palmeklædte gyldne sandstrande og tætte grønne skove midt på øen. Vandet omkring øen er krystalklart og giver gode muligheder for dejlige badeture i roligt vand. Ved An Thoi øerne er der fine muligheder for dykning og snorkling på smukke koralrev. Den bedste tid at besøge øen er fra november til april.

Tillæg for enkeltværelse 2.315 kr.
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
Kontakt rejsekonsulent Trine Kjær

Skriv til:
info@asiatours.dk

Ring til:
70 505 505

Åbningstider:
Hverdage fra kl. 9 - 16

Hvorfor rejse med Asiatours?
Derfor vælger kunderne os

Vi er altid ved din side

  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen

100 % komfort

  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring

Erfaring

  • Tusindvis af gæster har foretrukket os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af asiatiske partnere

Valuta for pengene & Fuld beskyttelse

  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.

Velkommen til det nye design på Asiatours.dk

Vi har fået nyt design, siden du sidst besøgte os, men vores rejser er stadig de samme.