Tlf. 70 505 505
Kundeservice Man - Fre 9 - 16
Vietnam | 14 dage:

Højdepunkter og gastronomi fra nord til syd

Højdepunkter på denne rejse:

Hanoi, Chau Long markedet i Hanoi, kokkeskole i Hanoi, minikrydstogt i Ha Long bugten, Hue, lokal markedet i Hue, sejltur på Duftenes Flod, kokkeskole i Hue, Hoi An, lokal marked i Hoi An, kokkeskole i Hoi An, Ho Chi Minh City, Cu Chi tunnelerne, Ben Thanh markedet i Ho Chi Minh City, Mai Home kokkeskole, Mekong deltaet, besøg i lokal landsby.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Flyrejse fra Danmark ud til Hanoi og hjem fra Ho Chi Minh City
  • Flyrejse indenrigs i Vietnam fra Hanoi til Danang og fra Danang til Ho Chi Minh City
  • 10 nætter på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 1 nat på 4-stjernet minikrydstogt med Emeraude
  • Lokal engelsktalende guide på rundrejsen
  • 11 x morgenmad (dag 3-13)
  • 9 x frokost (dag 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12)
  • 4 x middag (dag 2, 3, 4, 6)
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke er inkluderet:

  • Hanois gadekøkkener og lokale markeder
  • Overnatningskrydstogt i Ha Long Bugten
  • Citadellet i Hue, Duftenes Flod, Hai Van Passet
  • Hoi An gamle kvarter, Chua Ong Pagoden, Tam Ky huset
  • Den Japanske Bro
  • Notre Dame Katedral, det gamle postkontor, Dong Khoi gaden
  • Operahuset, Genforeningspaladset, Krigsmuseet
  • Thien Hau Pagoden, cyclotur gennem Cholon, Binh Tay marked
  • Cu Chi Tunneler
  • Mekongdeltaet, kokosnødplantage, xe loi-tur
  • Sejltur i lokal båd samt cruise

Særlige madudflugter og kokkeskoler er inkluderet:

  • Velkomstmiddag i Hanoi
  • Hanoi kokkeskole, gadekøkkener og lokale markeder
  • Hue kokkeskole
  • Hoi An kokkeskole
  • Ho Chi Minh kokkeskole
  • Mekongdeltaet Le Jarai minikokkeskole
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

Tillæg for enkeltværelse: 3.900 kr.
Rabat ved større grupper

Vælg denne rejse fordi...

Denne 14-dages rejse kombinerer Vietnams største seværdigheder med særlige restaurantbesøg og unikke gadekøkkenserveringer, markedsbesøg og kokkeskoler, alt sammen præsenteret af dygtige, lokale engelsktalende guider. Du starter i den smukke hovedstad Hanoi, hvor du på tur gennem den gamle bydel bliver præsenteret for gadekøkkenernes kulinariske specialiteter, samtidig med at du oplever de klassiske seværdigheder. På Ha Long Bugten oplever du det magiske klippelandskab på minikrydstogt. Maden i den centrale Vietnam adskiller sig fra både nord og syd. Derfor skal du opleve både Hue og Hoi An med seværdigheder og kokkeskoler. I Ho Chi Minh City er frugt- og grøntmarkederne præget af det ”frodige spisekammer” i Mekongdeltaet, og du lærer at anvende de eksotiske varer til kulinariske perler.

Detaljeret dagsprogram
(Klik på et billede for at se det i fuld størrelse)

Dag 1: Flyrejse fra Danmark

Afrejse fra valgte lufthavn i Danmark. Der vil være mellemlandinger undervejs.

Dag 2: Ankomst Hanoi

Ved ankomst i Hanoi får du visum i lufthavnen, hvorefter du samler din bagage op. I ankomsthallen venter guiden med et skilt med Asiatours, og du bliver fulgt til dit hotel, hvor du skal bo de kommende 2 nætter. Efter ankomst er det tid til et hvil efter flyrejsen, og resten af dagen er til fri disposition. Senere kan du slentre en tur i de små travle gader i det eksotiske gamle kvarter, og undervejs dvæle ved seværdigheder og byens mange fremmedartede lyde.

Om aftenen går smagsoplevelserne i gang, når du får velkomstmiddag på en autentisk vietnamesisk restaurant.

Overnatning Authentic Hanoi Hotel ***

Dag 3: Kokkeskole og Hanois gadekøkkener

Hanois markeder er verdensberømte og du vil hurtigt opleve hvorfor. Du starter dagen med at besøge Chau Long markedet. Her har 100vis af sælgere deres små boder, hvorfra de sælger spændende farverige frugter og krydderier. Nyd de eksotiske dufte og farver og gå på opdagelse i en helt ny verden af ingredienser. Din guide vil fortælle om de nye grøntsager og krydderiers anvendelsesmuligheder i det vietnamesiske køkken.

Efter et besøg på markedet er det din tur til at smøge ærmerne op på kokkeskole. Over en kop te vil du først blive introduceret til byggestenene i det vietnamesiske køkken af den erfarne kok, og herefter skal du have forklædet på og i gang med at lave lækker vietnamesisk mad. Når maden er færdig skal den selvfølgelig nydes i de tilstødende lokaler sammen med en øl eller et glas vin. Du får opskrifterne med dig hjem, så du efterfølgende kan imponere med vietnamesisk mad hjemme i dit eget køkken.

I aften vil din guide tage dig med på et kulinarisk eventyr i Hanois gadekøkkener i det gamle kvarter. Det er en fantastisk mulighed for at prøvesmage noget af den skøre mad, du har set i gadebilledet, men ikke ved hvad er. Gør som de lokale – sæt dig på en skammel, smag på en lokalbrygget øl og iagttag den hektiske aktivitet der omgiver dig.

Fortsæt turen igennem de små snoede gader, hvor din guide undervejs vil udpege lækre nudel-, brød- og snacksboder. Om aftenen når mørket falder på bliver fortovene fyldt med sydende wokgryder, potter og pander. Udvælg en restaurant og sæt dig ned og nyd en vietnamesisk BBQ med grillet bøf, kylling, tofu og grøntsager. Slut aftenen af med en lækker dessert fra Hanois bedst kendte isbod.

Overnatning Authentic Hanoi Hotel ***

Dag 4: Hanoi – Ha Long Bugt – Minikrydstogt

Fra Hanoi går turen gennem Den Røde Flods frodige delta til Ha Long Bugten. Her skal du på et minikrydstogt på en vidunderlig træjunke, L’Azalée. Junken er bygget i traditionel stil og har 12 kahytter med eget bad og toilet.  Desuden er der restaurant, bar og et fantastisk soldæk. Junken stævner ud mod de afsondrede øer i Ha Long Bugten, og du kan frit vælge mellem mange oplevelser: grottetur, minikursus i vietnamesiske forårsruller, besøg på Titov øen med den fantastiske udsigt eller du kan vælge at slappe helt af og bare nyde livet og udsigten til øerne og de flydende fiskerlandsbyer, og måske snuppe en svømmetur i det turkisgrønne vand.

OBS!! I tilfælde af dårligt vejr med storm forbeholder myndighederne i Vietnam sig ret til at lukke for sejlads i Ha Long Bugten af sikkerhedsmæssige hensyn. Dette sker få gange om året. I så tilfælde vil minikrydstogtet blive erstattet med hotelophold og en udflugt i Hanoi.

Tilvalgsudflugt: Hvad med at opleve Ha Long Bugten fra oven? Den skønne bugt er intet mindre end fantastisk at opleve fra oven, hvor du virkelig får en fornemmelse af områdets størrelse og kan opleve de mange kalkstens-øer og holme, der dramatisk tårner sig op.

Overnatning Emeraude krydstogtskib ****

Dag 5: Ha Long Bugt – Hanoi – Hue

Start dagen med en forfriskende dukkert i Ha Long Bugtens klare, varme vand, eller måske har du blot lyst til at nyde solopgangen fra bådens pragtfulde soldæk. Morgenmaden serveres mens båden stille glider tilbage mod havn. Når du er gået i land, går turen i bil tilbage til Hanoi lufthavn, hvorfra du flyver til Hue. I Hue bliver du mødt af den lokale guide, der følger dig til hotellet.  Resten af dagen er til fri disposition.

Overnatning Park View Hue Hotel ****

Dag 6: Kokkeskole i Kejserstaden Hue og Duftenes Flod

Hue var Vietnams hovedstad fra 1802 til 1945, og ruinerne fra byens royale fortid kan stadig opleves inden for citadellet og den kejserlige by. I dag anses Hue for at være Vietnams kulinariske hovedstad. Derfor starter du dagen med en tur på det lokale marked i selskab med en lokal kok.  Du får vejledning i at vælge de rette ingredienser til kokkeskolen, hvor du lærer at lave Hue stegte forårsruller, riskager, bananblomst-salat, og oksekød grillet og tilsmagt på lokal vis. Efter kokkeskolen spiser du de tilberedte retter.

Om eftermiddagen besøger du citadellet, der blev opbygget i begyndelsen af 1800-tallet og er skabt med Den Forbudte By i Beijing som forbillede. Under Indokina krigen og senere Vietnamkrigen blev mange af bygningerne beskadiget af bomber, men nu er området ved at blive bragt tilbage til fordums storhed ved hjælp af donationer fra UNESCO.  Sightseeingturen omfatter også besøg ved de imponerende kejsergrave, og rundes af med en sejltur på Duftenes Flod.
Til aften møder du igen den passionerede kok for formiddagens kokkeskole, og du hører om Hue-køkkenets historie og traditioner.

Sluttelig serveres en fabelagtig autentisk Hue middag, der er en kejser værdig.

Overnatning Park View Hue Hotel ****

Dag 7: Hue – Hoi An

I formiddag kører du den smukke tur fra Hue til Hoi An. Ruten følger kysten en del af vejen og passerer over Truong Son bjergene gennem det verdensberømte Hai Van Pas, der også kaldes ”passet i skyerne”.  Du ankommer til Hoi An først på eftermiddagen.

Når du er tjekket in på hotellet, er det tid til en guidet gåtur i Hoi Ans gamle bydel, der er udpeget af UNESCO som verdens kulturarv. Bydelen er et strålende eksempel på en aktiv, international havn fra de europæiske østasiatiske handelskompagniers opblomstring og storhedstid fra 1500-tallet og frem. Du ser bl.a. Chua Ong pagoden, det 200 år gamle Tam Ky hus og Den Overdækkede Japanske Bro.

Overnatning Êmm Hotel Hoi An***

Dag 8: Hoi An kokkeskole ved Den Røde Bro

Køkkenet i Hoi An er ret anderledes end køkkenerne i både Nord- og Sydvietnam og byder på en række meget populære specialiteter. I dag får du mulighed for at lære det fra bunden. Guiden tager dig med på markedet, hvor I tinger om prisen på råvarerne til retterne. Herefter sejler du på Thu Bon floden til stedet, hvor kokkeskolen afvikles. Her venter en engageret kok på at delagtiggøre dig i retternes hemmeligheder. Når mesterværkerne er klar, nydes de til frokost, sammen med et par andre lækkerier fra området.

Overnatning Êmm Hotel Hoi An***

Dag 9: Hoi An – Ho Chi Minh City

I formiddag bliver du hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, og du flyver til Ho Chi Minh City. Byen er Vietnams største by og bliver stadig ofte kaldt ved det gamle navn Saigon. Det er en hektisk millionby hvor handel og udenlandske kontakter fylder meget.  Kolonitidens indflydelse er meget tydelig i arkitekturen og der er mange vestlige butikker.

I løbet af eftermiddagens sightseeing tur ser du Notre Dame, det gamle postkontor, Operaen og den berømte shoppinggade Dong Khoi; Krigsmuseet og Genforeningspaladset, hvor Vietnamkrigen – eller Den Amerikanske Krig, som vietnameserne kalder krigen – sluttede den 30. april 1975.

Overnatning Sonnet Saigon Hotel ***

Dag 10: Cu Chi Tunneler

Dagens program byder på en halvdagstur til Cu Chi tunnellerne. Under Vietnamkrigen byggede de nordvietnamesiske viet cong’er en labyrint af tunneller, der forbandt underjordiske kommandocentraler, opholdssteder, skoler samt træningsfaciliteter, og som fungerede som skjulested for nålestiksoperationer mod amerikanerne. Indgangshullerne til tunnelsystemet er meget små, ligesom også selve tunnelsystemet var bygget til meget slanke personer. Tunnelsystemet var et perfekt skjulested for viet cong, og det var også et perfekt udgangspunkt for nålestiksoperationer, som viet cong´erne blev berømte og berygtede for.

Overnatning Sonnet Saigon Hotel ***

Dag 11: Mai Home kokkeskole

Du bliver hentet på hotellet og kørt til Ben Thanh markedet, hvor en kok guider dig gennem markedet. Sammen køber I traditionelle ingredienser, som skal bruges til den 3-retters menu, du skal lære at lave. Fokus ligger på den store variation af spiselige blade, bananblomst, kokoshjerte, taro, lotusfrø samt forskellige spiselige stængler og eksotiske frugter.

På markedet koncentrerer I jer om fødevareområdet, og Sydvietnams kulinariske specialiteter bliver udpeget og forklaret. Når indkøbene er på plads tager du med kokken til restauranten, og forberedelserne til 3-retters menuen går i gang. Der er flere assistenter tilstede for at hjælpe, så du ikke skal vente, hvis du har spørgsmål. Afslutningsvis spiser du de tilberedte retter.

Overnatning Sonnet Saigon Hotel ***

Dag 12: Mekong Delta

Mekong Deltaet er kendt som Vietnams spisekammer og er som tilnavnet antyder et ganske frodigt sted. Deltaet dækker knap 40.000 km². Hvor stor en del af deltaet, der er dækket af vand, afhænger af regnmængde og årstid.  Din tur gennem deltaet starter i Ben Tre i en lokal båd. Første stop på turen er en kokosnødplantage. Her får du demonstreret, hvorledes kokosnødder anvendes og giver både olie, materiale til måtter og søde ”kager”. Tilbage på båden sejler du gennem snoede kanaler under træernes skygge.

Du gør stop ved en landsby og besøger en lokal bondes hjem. Du får en tur i en ”xe loi”, som vel bedst kan beskrives som en knallert med passagersæder i en påhængsvogn, et køretøj der er meget populært og almindeligt. Du får en tur gennem rismarkerne her i Vietnams frodige spisekammer. Forude venter Le Jarai, en skøn båd, hvorfra du kan nyde sceneriet her i Mekong. Ombord på Le Jarai bliver der serveret en lækker frokost med specialiteter fra Mekong Deltaet.

Overnatning Sonnet Saigon Hotel ***

Dag 13: Ho Chi Minh City – Afrejse

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen. Du flyver fra Ho Chi Minh City til Danmark med mellemlandinger undervejs.

Dag 14: Ankomst til Danmark

Du ankommer til Danmark efter en dejlig ferie.

Højdepunkter på denne rejse:

Hanoi, Chau Long markedet i Hanoi, kokkeskole i Hanoi, minikrydstogt i Ha Long bugten, Hue, lokal markedet i Hue, sejltur på Duftenes Flod, kokkeskole i Hue, Hoi An, lokal marked i Hoi An, kokkeskole i Hoi An, Ho Chi Minh City, Cu Chi tunnelerne, Ben Thanh markedet i Ho Chi Minh City, Mai Home kokkeskole, Mekong deltaet, besøg i lokal landsby.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Flyrejse fra Danmark ud til Hanoi og hjem fra Ho Chi Minh City
  • Flyrejse indenrigs i Vietnam fra Hanoi til Danang og fra Danang til Ho Chi Minh City
  • 10 nætter på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 1 nat på 4-stjernet minikrydstogt med Emeraude
  • Lokal engelsktalende guide på rundrejsen
  • 11 x morgenmad (dag 3-13)
  • 9 x frokost (dag 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12)
  • 4 x middag (dag 2, 3, 4, 6)
  • Kørsel i bil eller minibus med aircondition
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke er inkluderet:

  • Hanois gadekøkkener og lokale markeder
  • Overnatningskrydstogt i Ha Long Bugten
  • Citadellet i Hue, Duftenes Flod, Hai Van Passet
  • Hoi An gamle kvarter, Chua Ong Pagoden, Tam Ky huset
  • Den Japanske Bro
  • Notre Dame Katedral, det gamle postkontor, Dong Khoi gaden
  • Operahuset, Genforeningspaladset, Krigsmuseet
  • Thien Hau Pagoden, cyclotur gennem Cholon, Binh Tay marked
  • Cu Chi Tunneler
  • Mekongdeltaet, kokosnødplantage, xe loi-tur
  • Sejltur i lokal båd samt cruise

Særlige madudflugter og kokkeskoler er inkluderet:

  • Velkomstmiddag i Hanoi
  • Hanoi kokkeskole, gadekøkkener og lokale markeder
  • Hue kokkeskole
  • Hoi An kokkeskole
  • Ho Chi Minh kokkeskole
  • Mekongdeltaet Le Jarai minikokkeskole
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder

Tillæg for enkeltværelse: 3.900 kr.
Rabat ved større grupper