• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
ForsideRejser til ØstenBaliBalis højdepunkter & badeferie i Sanur
16 dage

Balis højdepunkter & badeferie i Sanur

Kom tæt på Balis kunstneriske hjerte i Ubud og oplev Munduks frodige højland, Lovinas vilde delfiner og Tegalalangs smukke risterrasser. Det hele fordøjes på Sanurs gyldne sandstrande.

Balis højdepunkter & badeferie i Sanur Balis højdepunkter & badeferie i Sanur
16 dage

Balis højdepunkter & badeferie i Sanur

Kom tæt på Balis kunstneriske hjerte i Ubud og oplev Munduks frodige højland, Lovinas vilde delfiner og Tegalalangs smukke risterrasser. Det hele fordøjes på Sanurs gyldne sandstrande.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Lad dig forføre af Lovinas vilde delfiner på en magisk sejltur i de spæde morgentimer og nyd den rødorange solnedgang fra den mørke vulkanstrand
  • Mærk boheme-stemningen i kunstnerbyen Ubud, hvor græsgrønne rismarker står side om side med det hellige vandtempel Tirta Empul
  • Bliv fortryllet af det maleriske højland i Munduk med brusende vandfald, frodig jungle, aktive vulkaner og store kratersøer
  • Fordøj de mange oplever og indtryk på Sanurs gyldne sandstrande, hvor rolige bølger og svajende palmer venter

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger

Rejsen kort fortalt

Bali har alle ingredienser til en perfekt ferie. Du oplever en ø med vidunderlig frodig natur i et vulkansk landskab omgivet af et varmt blåt hav. Det hele er tilsat en smilende og imødekommende befolkning, for hvem de hinduistiske templer og ceremonielle optog spiller en central rolle i alle dagligdagens gøremål.

Rejsen starter med en nat i badebyen Sanur, hvor du kan slappe af efter den lange flyrejse og vænne dig til tidsforskellen og de varmere temperaturer. Dagen efter går turen videre til Munduks fantastiske højland med brusende vandfald, jungle og kaffeplantager. Højlandet står i stor kontrast til Lovinas mørke, glinsende lava-sandstrande i nord, hvor der venter dig en magisk morgen på havet, hvor morgensolens stråler lokker vilde, legesyge delfiner til.

Vejen fra Lovina til Ubud går forbi det utroligt smukke Beji tempel og Kintamani-udsigtspunktet, hvor du kan nyde synet af den aktive vulkan, Batur, og dens store kratersø. Inden du når Ubud, lægger du vejen forbi tempelkomplekset Gunung Kawi, der er kendt for sine gamle kongegrave, som er hugget ind i klipperne.

Ubud ligger utroligt smukt omgivet af bjerge, dybe dale og nogle steder dybe kløfter. I den tætte jungle løber Ayung-floden og bag bebyggelserne kan du skimte små, fine templer og smukke rismarker.

Ubud siges at være Balis kunstneriske hjerte og spirituelle sjæl. Her besøger du de dygtige håndværkere og den nationale kulturskat, Tirta Empul templet. I den nærtliggende landsby Tegalalang fortrylles du af øens smukkeste risterrasser, hvor du har enestående udsigter og fotomuligheder.

Det hele afsluttes på Sanurs gyldne sandstrande, hvor du kan fordøje turens mange oplevelser.

Du har mulighed for at forlænge rejsen til Gili Trawangan, Nusa Lembongan eller Komodo-øerne.

Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse fra Danmark til Denpasar t/r
  • 13 nætter på 3-4-stjernede hoteller
  • 13 x morgenmad (dag 3-15)
  • Lokal engelsktalende guide på transfers, udflugter og ture
  • Kørsel i minibus eller bus med aircondition
  • Alle nævnte transfers og udflugter foregår i internationale grupper på maks. 14 personer og kun med Asiatours’ egne gæster
  • Mulighed for at forlænge med ekstra nætter i Sanur
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Omfattende udflugtspakke:

  • Vandretur i Munduks højland med kaffeplantager, rismarker og vandfald
  • Delfinsafari i Lovina
  • Beji-templet i Sangsit
  • Kintamani-højlandet med udsigt over Batur vulkanen og kratersøen
  • Tempelkomplekset Gunung Kawi med de berømte kongegrave
  • Kunsthåndværkerlandsbyer ved Ubud
  • Tegalalangs risterrasser
  • Det hellige vandtempel Tirta Empul i Tampaksiring
  • Entréer og afgifter til omtalte seværdigheder
Se alle billeder
Billeder
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra valgte lufthavn

I dag flyver du mod Gudernes Ø, Bali, med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst til Bali – Sanur

Du lander i Balis internationale lufthavn, Ngurah Rai, i hovedbyen Denpasar. Ved ankomst går du gennem immigrationen, hvor du får dit turistvisum, og du samler herefter din bagage op. I ankomsthallen venter en guide med et Asiatours-skilt, og du vil med det samme mærke den varme balinesiske velkomst. Udenfor lufthavnen står din chauffør klar til at køre dig til hotellet i badebyen Sanur, hvor du kan slappe af efter den lange flyrejse og vænne dig til tidsforskellen og de varmere temperaturer.

Overnatning:
Dag 3: Sanur - Munduk

Efter morgenmaden bliver du kørt til Munduk, som er en af Balis bedst bevarede hemmeligheder. Munduk ligger ca. 80 km fra Sanur og køreturen tager ca. 2,5 time.

Ved ankomst til hotellet i Munduk er resten af dagen til fri disposition til at nyde de maleriske omgivelser.

Munduk er en lille fredfyldt by, der ligger i det tempererede, balinesiske højland ca. 1.000 meter over havets overflade. Munduk er omgivet af frodig jungle, brusende vandfald og smukke rismarker. Området har desuden mange gode vandrestier og fantastiske udsigtspunkter, hvorfra du kan nyde landskabet og de omkringliggende bjerge.

Munduk er, udover sin skønhed, kendt for at dyrke både kaffe, kakao, vanilje, frugter og grøntsager. Faktisk er udbuddet af friske grøntsager og frugter her i Munduk større end noget andet sted på Bali. Jorden i området er nemlig utrolig frugtbar og her er et perfekt og behageligt klima.

Der findes desuden mange gode restauranter med lokale, økologiske råvarer.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Dag 4: Vandretur i Munduks frodige landskaber

Du vågner op til frisk luft og en enestående udsigt. Efter morgenmaden skal du på en 2-timers smuk vandretur i området omkring hotellet. Terrænet er hovedsageligt fladt, men der er steder på ruten, hvor det går op og ned.

Turen tager dig forbi flotte kaffeplantager, avokadotræer samt kakao-, vanilje- og nellikeplanter. En sti fører dig ned gennem junglen til det 20 meter høje vandfald, Red Coral. Vær opmærksom på at noget af vejen ned til vandfaldet er en smule stejl og luftfugtigheden i junglen er høj. Hvis du ikke ønsker at gå ned til vandfaldet, kan du blive oppe og nyde omgivelserne og de mange flotte planter, som er mærket med navn. På turen tilbage til hotellet kommer du forbi flotte krydderihaver og smukke rismarker.

Resten af dagen er til fri disposition.

Dag 5: Munduk – Lovina

Efter en stille og rolig morgen på hotellet, tjekker du ud og din guide og chauffør står klar til at køre dig til det rolige strandområde Lovina, der ligger på Balis nordlige kyst. Køreturen tager ca. 1 time.

Ved ankomst til Lovina er resten af dagen til fri disposition.

Lovina har både gode restauranter, smukke omgivelser og lange strande, der er kendt for sit mørke, glinsende lavasand og stille bølger. Fra stranden kan du om aftenen være vidne til solen gå ned ude i horisonten, hvilket er et utroligt smukt syn med de røde, orange og violette nuancer, der males på himlen.

Trækplasteret og hovedattraktionen skal dog uden tvivl findes til søs. I havet ud for Lovina kan du nemlig opleve vilde delfiner, så glæd dig til morgendagens udflugt.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Dag 6: Magisk morgen med Lovinas vilde delfiner

Denne morgen venter et af turens højdepunkter: Lovinas vilde delfiner.

Guiden henter dig på hotellet og følger dig hen til stranden, hvor bådene lægger til. Her går du ombord i en klassisk fiskerbåd, en jukung, der minder meget om en outriggerbåd med plads til maks. 6 personer.

Du lægger fra land og bliver sejlet ud på havet, hvor morgensolens stråler glimter i havoverfladen. Solens stråler får delfinerne til at svømme legesyge rundt foran bådende og måske er du heldig at opleve dem springe rundt og lave saltomortaler. Det siges, at der er ca. 95% chance for at se delfiner, nogle gange er der få og andre gange op mod hundrede.

Efter denne fantastiske oplevelse bliver du sejlet tilbage på land og fulgt tilbage til hotellet, hvor du får morgenmad og derefter er resten af dagen til fri disposition.

Dag 7: Lovina

Der er ingen udflugter planlagt og du kan derfor nyde Lovina i eget tempo. Du kan tage en tur ind til Singaraja, som er hovedbyen i området bare 9 km fra hotellet. Dette er et af de få steder på Bali, hvor du finder bygninger fra den hollandske kolonitid. Her kommer ikke mange turister, så du kan få dig en autentisk oplevelse i gaderne, hvoraf flere smykker sig med alléer af træer.

Du kan også tilkøbe en af vores ekstra ture, som du kan læse mere om nedenfor.

Dag 8: Lovina – Beji templet – Batur vulkanen – Gunung Kawi tempelkompleks - Ubud

I dag forlader du det nordlige Bali. Efter morgenmad og check-out sætter du sammen med din guide og chauffør kurs mod kunstnerbyen Ubud.

På vejen til Ubud har vi indlagt tre flotte og spændende besøg. Første stop er Beji templet i landsbyen Sangsit. Templet er ikke overrendt af turister, her fredeligt og utroligt smukt. Templets imponerende håndværk og fine detaljerede udskæringer kan nærmest tage pusten fra en. Det overdådige tempel kan dateres tilbage til det 15. århundrede og er dedikeret til frugtbarhedsgudinden Dewi Sri, der skulle sikre god høst.

Næste stop er udsigtspunktet i Kintamani-højlandet, hvorfra du har en fabelagtig udsigt over kratersøen Batur og den 1.717 meter høje aktive vulkan, af samme navn, hvis seneste voldsomme udbrud fandt sted i 1963.

Inden du når Ubud, besøger du tempelkomplekset, Gunung Kawi, som ofte er en overset seværdighed. Gunung Kawi blev bygget sidst i det 11. århundrede og er dermed et af Balis ældste templer. Gunung Kawi ligger i en dal omringet af frodig jungle, og trapper fører forbi pragtfulde risterrasser og høje kokospalmer ned til selve templet. Langs templet løber Pekerisan-floden, som har religiøs betydning for de balinesiske hinduister. Det siges nemlig, at vand som passerer en helligdom, omdannes til vievand. Når du kommer til floden, skal du over en mindre stenbro for at komme til templets hovedattraktion, som er de gamle kongegrave, der er hugget ind i klipperne. Her får du tid til at gå rundt og nyde det gamle, fredfyldte sted.

Dagens sidste stop er hotellet i Ubud og efter check-in er resten af dagen til fri disposition.

Ubud ligger fantastisk smukt i det centrale højland. De frodige, grønklædte bjerge brydes af dybe dale, ja nærmest kløfter nogle steder. Midt i den grønne jungle løber Ayung-floden, som indbyder til riverrafting og bag bebyggelserne skimtes små, fine templer og smukke rismarker.

Ubud er desuden kendt som Balis kunstneriske hjerte og både lokale og internationale kunstnere og håndværkere har fundet deres vej hertil. Byen bugner af gallerier og udstillinger med kunst og flot håndværk samt fine butikker, der sælger smykker, tøj og tasker.

I templer og gader udspilles ofte ceremonielle optog, som er en sjov og stemningsfuld oplevelse. På fortove ligger små flettede kurve af bananblade med offergaver og røgelsespinde, der beskytter mod det onde.

Ubud har desuden mange gode restauranter, barer og hyggelige cafeer.

Uden for bymidten åbner der sig en helt ny verden af ro og små traditionelle landsbyer.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Dag 9: Kunsthåndværkerlandsbyer – Tegalalangs risterrasser – Tirta Empul-templet

I dag skal du på en spændende og flot udflugt omkring Ubud.

Du bliver hentet på hotellet af din guide og chauffør og turen går til to kunsthåndværkerlandsbyer i Ubuds periferi. Landsbyerne har hvert sit speciale: I Tohpati oplever du batik og i Mas udøver træskærerne deres fag.

Herefter gælder det de fantastiske risterrasser i Tegalalang, som er nogle af øens smukkeste.

Turen rundes af i Tampaksiring, hvor du besøger det hellige vandtempel og den nationale kulturskat, Tirta Empul, der ligger ved 12 hellige kilder. Her kan du bade i det hellige vand og få renset sjælen sammen med balineserne, der medbringer offergaver i form af små kurve med blomster og røgelse. Det er et flot og farverigt syn. Vær opmærksom på at du ved besøg i templet skal iføre dig sarong præcis som i alle andre templer på Bali.

Dag 10-11: Ubud

Dagene er til fri disposition. Du har mulighed for at tilkøbe en af vores spændende ekstra ture eller nyde Ubud på egen hånd.

En af Ubuds populære attraktioner er Abeskoven i den sydlige del af byen. I de grønne omgivelser omkring Dalem Agung templet lever hundredvis af frække makakaber. Det er muligt at komme helt tæt på dem, men man skal ikke røre dem. Pas også på madvarer og solbriller for aberne er nogle værre tyveknægte.

Om aftenen når mørket falder på, kan du sidde på en af byens cafeer og nyde en kop kaffe eller besøge en af de mange fantastiske restauranter.

Dag 12: Ubud – Sanur

Efter morgenmad og check-out henter din guide og chauffør dig på hotellet. Sammen kører I til skønne Sanur, som ligger i den sydøstlige del af Bali.

Sanur er en populær ferieby, som har formået at bibeholde sin hyggelige og afslappede stemning i modsætning til den livlige ferieby Kuta, som ligger godt og vel 30 minutters kørsel fra Sanur.

Byens store trækplaster er den 5 km lange og brede, gyldne sandstrand, som er kendt for sit rolige vand og bløde bølger. Stranden er beskyttet af et koralrev, hvilket gør den utrolig børnevenlig, da bølgerne brydes et stykke ude. Langs stranden ligger strandpromenaden, der indbyder til både gå- og løbeture. Her ligger også små butikker med bl.a. træhåndværk, tøj og andre souvenirs.

På byens hovedgade finder du både butikker, hyggelige cafeer og restauranter. Forlader du hovedgaden og går ned i de små sidegader, kan du opleve det lokale liv og små huse, som ligger side om side med byens fine templer.

Om aftenen kan du nyde solnedgangen fra stranden, hvor palmer, den lille pavillon og de mange lokale fiskerbåde giver den perfekte kulisse.

Dag 13-14: Sanur

Dagene i Sanur er til fri disposition.

Efter en spændende og oplevelsesrig rundrejse, har du måske brug for at slappe af og lave absolut ingenting – udover at nyde solens stråler og dase på en liggestol. Er du øm i muskler og led, kan du med fordel også forkæle dig selv med en traditionel balinesisk massage.

Der er også mulighed for at snorkle langs koralrevet eller prøve forskellige vandsportsaktiviteter.

Skulle du have lyst til at opleve lidt af Sanurs omgivelser, kan du tilkøbe en af vores ekstra ture, som du kan læse mere om nedenfor.

Dag 15: Hjemrejsen starter

I dag er det blevet tid til at tage afsked med pragtfulde Bali. Efter check-out på hotellet bliver du hentet og kørt i lufthavnen i Denpasar. Herfra flyver du mod Europa med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 16: Hjemkomst

Du ankommer til valgte lufthavn efter en dejlig rejse og en masse oplevelser i rygsækken.

Vælg mellem mulighederne herunder
Kombiner med

Oplev Komodo Island og det vestlige Flores, 4 nætter

Komodo Island er hjemsted for de store komodovaraner. Komodovaranen er verdens største nulevende øgleart. Den kan blive op til tre meter lang og veje helt op til 165 kg. På trods af sin enorme størrelse kan den bevæge sig med en hastighed på op til 20 km/t – og den er både kødædende, aggressiv og temmelig brutal i sin jagtteknik. Alligevel er et besøg hos varanerne på ønskelisten hos mange rejsende. Det er alligevel ikke hver dag, man ser verdens største øgle, som har overlevet her på øen i godt 10 millioner år! Ud over komodovaraner kan man på Komodo Island også opleve bøfler, vildsvin, vilde rådyr, makakaber og smukke fugle samt en natur, der på én gang både er meget smuk og barsk. Vandet er krystalklart og havet fyldt med farverige fisk og koraller. Komodo er udlagt som nationalpark og er på UNESCOs verdensarvsliste over bevaringsværdige naturområder.

Forlængelsen består af en heldagsudflugt til Komodo Island, snorkeltur ved Pink Beach og Kelor Island samt en heldagsudflugt i det vestlige Flores med Cunca Rami-vandfaldet, Batu Cermin-grotten og besøg på et lokalt marked.

Bemærk, at du på denne forlængelse har 3 nætter i Labuan Bajo på Flores og afslutningsvis 1 nat i Sanur på Bali.

Turen er ikke tilladt for børn under 7 år.

Bemærk: Denne forlængelse er ikke mulig i perioderne 20. – 27. maj 2020 og 30. – 31. juli 2020.

Badeferieforlængelse på Nusa Lembongan, 3 nætter

Nusa Lembongan er en lille tropisk paradisø på blot 8 km² og bare 45 minutters sejlads fra Bali. Her kan du komme helt ned i tempo og bare nyde de fine gyldne sandstrande, det meget klare hav, svajende palmer og den vilde natur med kaktus og klippeformationer. Øen er også kendt for de fine muligheder for snorkling og dykning. Der er bare få biler på den lille ø, så du kommer lettest rundt på cykel.

Størstedelen af den nordøstlige del af øen er dækket af mangrove, som har en vigtig funktion for økosystemet i området og er med til at give liv til de mange koraller. Du kan tage dig en stille sejltur gennem mangroven i enten kajak eller i en lille båd.

Mange af øens beboere ernærer sig ved dyrkning af havtang. Når tidevandet trækker sig tilbage, dukker tangmarkerne frem, og du vil se bønderne stimle ud for at plukke tangen.

Du kan forlænge badeferien med yderligere nætter, præcis som du ønsker det.

Badeferieforlængelse til Gili Trawangan, 4 nætter

Skal rejsen sluttes af med et ophold på en paradis-ø, så er Gili Trawangan et godt bud.

Gili Trawangan, også kaldet Gili T, er én af de tre Gili-øer – og den mest populære. Gili Trawangan er især blevet populær på grund af de gode muligheder, der er for dykning og snorkling i havet omkring øen. Her kan du opleve både havskildpadder, farverige fisk og måske endda en revhaj. Øen er også kendt for sine dejlige strande, der indbyder til ren og skær afslapning. Slæng dig på en solvogn og sug solens varme stråler til dig eller nyd en drink i en af de mange sækkestole i skyggen af et kokospalmetræ.

Om dagen er atmosfæren afslappet og om aftenen er der stemning og glade dage ved de mange små restauranter og barer. På vestsiden af øen kan du nyde de smukke solnedgange over Bali, og hvis du er heldig og vejret er klart, vil du endda kunne se solen gå ned bag vulkanen Mt. Agung på Bali. Det er en oplevelse, du aldrig glemmer! Her er ingen asfalterede veje og biler, men i stedet cykler og hestevogne.

Gili Trawangan har med andre ord alt, hvad du behøver for en afslappende badeferie.

Bemærk at du på denne forlængelse har 3 nætter på Gili Trawangan og 1 nat i Sanur.

Tillæg for enkeltværelse 3.985 kr.
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
Kontakt rejsekonsulent Trine Kjær

Skriv til:
info@asiatours.dk

Ring til:
70 505 505

Åbningstider:
Hverdage fra kl. 9 - 16

Hvorfor rejse med Asiatours?
Derfor vælger kunderne os

Vi er altid ved din side

  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen

100 % komfort

  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring

Erfaring

  • Tusindvis af gæster har foretrukket os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af asiatiske partnere

Valuta for pengene & Fuld beskyttelse

  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.

Velkommen til det nye design på Asiatours.dk

Vi har fået nyt design, siden du sidst besøgte os, men vores rejser er stadig de samme.