TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE

Hvad er Angkor Wat?

16.11.2017
Vis alle indlæg

Angkor Wat

Angkor Wat er et ikonisk tempel, der ligger i det nordlige Cambodia tæt på byen Siem Reap.

Templet, der er blevet synonym med Cambodia, er landets største seværdighed og et arkitektonisk pragteksemplar på khmerernes uovertrufne byggestil.

Angkor regnes for at være et af Sydøstasiens vigtigste arkæologiske områder.

Og templet er intet mindre end bjergtagende.

Angkor Wats omgivelser

Angkor Wats omgivelser

Området omkring Angkor Wat er gudesmukt.

Det består af flere forskellige templer, herunder Bayon-templet, der er kendt for de 216 smilende ansigter. Derudover kan du finde Angkor Thom, der var hovedstaden i Khmerriget i 1100-1300-tallet, der ligger nord for Angkor Wat.

Naturen rundt om Angkor Wat er unik. Templets formationer spejles i den smukke voldgrav, der smyger sig rundt om templet.

Templets højeste tårn måler 55 meter og træder iøjefaldende frem. Smukke træer indrammer komplekset, og himlen står i kontrast til omgivelserne.

Symmetri og storslåethed er nøgleordene for tempelkomplekset, der blev bygget af kong Suryvarman II.

Angkor Wats historie

indskriptioner

Angkor Wat blev bygget i det 12. århundrede.

Navnet betyder ”templernes by” på khmer, og Angkor Wat var det største tempel i Khmerriget, der blev bygger i perioden under Kong Suryvarman II. Det menes, at det stadigt ufærdige tempelkomplekses opførelse sluttede ved Suryvarman II’s død.

Khemerriget faldt i det 15. århundrede, men historien om imperiet fortsætter for evigt på Angkor Wats mesterlige bygningsmure med de utallige inskriptioner.

Opførelsen af Angkor Wat

Angkor Wat er et enestående arkitektonisk mesterværk.

Det tog efter sigende 37 år at opføre, og krævede 6.000 elefanter og 300.000 menneskers arbejdskraft. Det blev opført manuelt, da der i 1100-tallet ikke fandtes arbejdsmaskiner.

Det blev oprindeligt opført til hinduerne og dedikeret til hinduguden Vishnu, men fra det 13. århundrede tilfaldt templet buddhisterne.

I 1992 blev Angkor Wat indskrevet på UNESCO’s Verdensarvsliste på grund af det mesterlige stykke khmer-kunst Angkor Wat er – og det uden sidestykke.

I dag er Angkor Wat blevet synonym med Cambodia.

Tre sjove facts om Angkor

ta prohm-templet

Angkor byder på en række små finurlige facts.

  • Angkor Wat er afbilledet på Cambodias flag. Der er kun to lande i verden, der har et billede af et nationalt monument på landets flag: Cambodja og Afghanistan.
  • Normalt vender templer mod øst. Angkor Wat vender dog mod vest, som er synonym med død. I folkemunde siges det i dag, at Angkor Wat vender mod solnedgangen.
  • I 2001 betalte filmselskabet Paramount Pictures 10.000 dollars pr. dag for at lave optagelser til filmen ”Lara Croft: Tomb Raider” i Ta Prohm-templet.

Hvis du er blevet fascineret af det arkitektoniske mesterværk, kan du besøge tempelkomplekset på en af vores eventyrlige rejser til Cambodia!

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende