TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE

Overnatning: Singapore

Oasia Downtown Hotel

Singapore

Oasia Downtown er et af de mere iøjnefaldende bygninger, man støder på i Singapore. Det 27-etagers høje hotel med 314 værelser rejser sig op som en grøn oase mellem alle de andre grå skyskrabere, så man ikke kan undgå at lægge mærke til det.

Det er ikke kun udefra, du vil bemærke dets spektakulære måde at omfavne naturen på midt inde i storbyen. På 27. etage finder du nemlig tagterrassen, som er dekoreret med 21 forskellige slags slyngplanter og vinstokke. Her er der rig mulighed for at slappe af på en solseng ved siden af én af de to pools. Nogle etager længere nede finder du endnu en terrasse, som ligner en frodig oase. Tag en god bog med og sæt dig i deres loungeområde eller find træningstøjet frem og lav nogle øvelser på det grønne græsareal, mens du nyder den fantastiske udsigt. Du har også mulighed for at benytte deres fitnessrum, som er åben 24 timer i døgnet.

Er du blevet træt og trænger til en lur, men vil stadig gerne nyde udsigten over byen, så fortvivl ej! Værelserne er nemlig placeret på højtliggende etager, så du har rig mulighed for at rulle gardinerne til siden og vågne op til dette. Alle værelser har aircondition, wi-fi, TV, værdiboks, strygejern- og bræt, minibar samt gratis te- og kaffefaciliteter. Badeværelset er udstyret med regnbruser, toiletartikler og hårtørrer.

Der er to forskellige spisesteder, som hører til hotellet. Det er The Lady Marmelade Pantry, som er en moderne bistro og den italienske OSO Ristorante, som vækker dine sanser med deres kulinariske køkkenkunst. Derudover har de også deres egen bar Cin Cin, som har specialiseret sig indenfor gin.

Oasia Downtown ligger i gåafstand til de fleste seværdigheder og tæt på blandt andet Marina Bay Sands og Gardens by the Bay. Hvis du er blevet træt i benene, har du en metrostation 2 minutters gang fra hotellet.


Grand Copthorne Waterfront Hotel

Singapore

Smukt beliggende langs den maleriske Singapore River finder du det prestigefyldte 5-stjernede hotel, Grand Copthorne Waterfront. Hotellet byder på den perfekte blanding af luksus og tidløs charme og er ideelt for dig, der søger et uforglemmeligt ophold.

De moderne og smukt indrettede værelser på Grand Copthorne Waterfront byder på imponerende udsigter over enten floden eller byens dynamiske skyline. Alle værelser er udstyret med faciliteter såsom wi-fi, aircondition, minibar, værdiboks samt elkedel, så du kan starte morgenen med en kop te eller kaffe til den fantastiske udsigt fra de store vinduespartier.

Som gæst har du mulighed for at udforske en bred vifte af kulinariske oplevelser i hotellets fire fremragende restauranter. Prøv eksempelvis den prisvindende restaurant Food Capital, der byder på delikatesser fra hele verden, eller nyd autentiske retter fra det italienske køkken på Grissini. Hotellets seneste tilføjelse til den kulinariske scene er Sansara, der tilbyder store smagsoplevelser fra det indiske køkken.

Hvis du ønsker afslapning og velvære, kan du tage en dukkert i hotellets smukke pool med udsigt over byens skyline, eller du kan booke en afslappende spabehandling. Der er også rig mulighed for at pleje en mere aktiv livsstil, enten i hotellets fitnesscenter eller på den private tennisbane.


Carlton City Hotel

Singapore

Det elegante Carlton City Hotel Singapore har en central beliggenhed i storbyens pulserende hjerte midt i det historiske Tanjong Pagar-kvarter. Hotellets placering giver dig rig mulighed for at udforske gode spisesteder, shopping muligheder og utallige kulturelle seværdigheder.

Hotellets atmosfære kombinerer elegance og komfort, hvilket også afspejles i hotellets 386 værelser. Alle værelser er stilfuldt og komfortabelt indrettet og giver dig mulighed for at nyde Singapores imponerende skyline. Værelserne er min. 32 m2 og har alle de bekvemmeligheder for at sikre dig et behageligt ophold som bl.a. wi-fi, aircondition, værdiboks, minibar, kaffe- og te faciliteter samt strygejern og -bræt. Badeværelset er ligeledes rummeligt og er udstyret med bruser eller badekar samt toiletartikler og hårtørrer.

Efter en lang dag med mange km i benene, kan du forkæle dig selv med en dukkert i hotellets udendørs pool eller nyde en velfortjent spa-behandling. Har du mere energi i dig, kan du også vælge at besøge hotellets veludstyrede fitnesscenter.

Når sulten melder sig, er der rig mulighed for bespisning på hotellet. Her finder du blandt andet hotellets hovedrestaurant, Plate, som byder på en alsidig menu med både internationale retter og asiatiske specialiteter. Du kan desuden besøge hotellets cafe, Tuxedo, der byder på europæisk kaffebarstemning med lækre juice, te, kaffe og bagværk til den lette sult. Hopper du et smut op på 29. etage, finder du hotellets elegante rooftop bar, hvor du kan læne dig tilbage og beundre panoramaudsigten over Singapores skyline, mens du nyder en farverig drink og en let snack.


M Hotel

Singapore

Et ophold på M Hotel er din billet til en uforglemmelig oplevelse i hjertet af Singapore. Lau Pa Sat Food Center ligger blot 5 minutters gang væk, mens China Town kan nås på blot 15 minutter.

Hotellets værelser er smagfuldt indrettet i et enkelt og moderne design, der skaber en behagelig og afslappende atmosfære. De er alle udstyret med wi-fi, aircondition, værdiboks, minibar, strygejern og -bræt, tv, telefon og gratis kaffe- og tefaciliteter. Badeværelset tilbyder gratis toiletartikler, hårtørrer, badekåbe og tøfler.

Uanset dine præferencer tilbyder M Hotel faciliteter til både afslapning og motion. Du kan frit vælge mellem afslapning ved poolen, der indbyder til en forfriskende dukkert eller om du vil kickstarte din dag med en omgang træning i hotellets veludstyrede fitnesscenter.

M hotel byder derudover på spændende kulinariske oplevelser i deres tre restauranter. Besøg Café 2000, hvor du kan nyde både vestlig og asiatiske retter, eller prøv The Buffet Restaurant, der serverer den kinesiske specialitet ’steamboat’, mens japanske delikatesser serveres i restauranten Hokkaido. Ønsker du en mere afslappet stemning, kan du passende nyde en velsmagende drink i hotellets J Bar.


The Clan Hotel

Singapore

The Clan Hotel Singapore ligger midt i hjertet af byen i gåafstand til de fleste store seværdigheder i byen. Det er et stilfuldt hotel, som formår at kombinere historisk charme med moderne luksus.

På øverste etage finder du hotellets Sky Pool, som har den mest fantastiske udsigt over hele byen. Her kan du slænge dig på én af solsengene ved poolen med en god bog eller nyde en flot solnedgang efter en lang dag fyldt med en masse indtryk.

Værelserne er moderne indrettet i lyse og naturlige toner og er alle udstyret med aircondition, wi-fi, TV, værdiboks, strygejern- og bræt, minibar, elkedel samt gratis te- og kaffefaciliteter. Badeværelset er udstyret med regnbruser, toiletartikler og hårtørrer.

Hotellet har også deres eget fitnessrum – Sky Gym, hvor du har mulighed for at træne på én af de øverste etager, mens du har udkig over hele byen.

Når sulten melder sig, kan du med fordel besøge restauranten QĪN på hotellet. Her fokuserer de på klassiske asiatiske retter med et moderne præg og serverer både morgenmad, frokost og aftensmad.

Du kan slutte aftenen med en kold drink i den tilhørende bar.

Pris for opgradering fra Oasia Downtown, pr. nat:
Deluxe room Pr. person fra:  150 kr.
Asien
Mira Lindholm

Mira er vores Asien-specialist og har over 8 års erfaring med rejser i Asien.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14