• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden

Rejser til Vietnam

På en rejse til Vietnam venter der dig et land med stor skønhed og mangfoldighed i både kultur, natur og historie.

Her kan du opleve UNESCO-beskyttet natur & arkitektur, moderne byer og smukke & eksotiske strande.

Se alle vores rejser til Vietnam herunder.

Hvis du har spørgsmål, så ring til vores rejsekonsulenter på 70 505 505.

Vietnam Vietnam

Rejser til Vietnam

På en rejse til Vietnam venter der dig et land med stor skønhed og mangfoldighed i både kultur, natur og historie.

Her kan du opleve UNESCO-beskyttet natur & arkitektur, moderne byer og smukke & eksotiske strande.

Se alle vores rejser til Vietnam herunder.

Hvis du har spørgsmål, så ring til vores rejsekonsulenter på 70 505 505.

Hvorfor skal du rejse til Vietnam?

Vietnam er eksotisk, pulserende, historisk og moderne på samme tid. Det er et land med stor skønhed, og der er få steder i verden, hvor du vil opleve så mangfoldigt et land, når det kommer til kultur, historie og natur.

Fra det bjergrige nord over den smukke kystlinje i Centralvietnam til de frugtbare sletter i Mekong Deltaet i syd, Vietnam er i sandhed et mangfoldigt land. Lige meget, om du vælger en rundrejse i nord, syd eller én der tager dig fra nord til syd, så kan du være sikker på at få storslåede oplevelser for livet.

Vores rundrejser i Vietnam

Læs mere om hvad du kan opleve på vores rundrejser i Vietnam herunder.

Hanoi

Alle vores rejser starter i Hanoi, Vietnams hovedstad, der er en af Asiens mest stemningsfulde storbyer.

Hanoi er en by fyldt med kontraster og her får du en skøn blanding af historie og moderne travlhed, hvor smukke kolonitidsbygninger og historiske templer ligger side om side med moderne bygninger.

På en rundtur i byen kan du eksempelvis opleve:

  • Litteraturens Tempel, der er en af de få eksempler tilbage på traditionel vietnamesisk arkitektur. Templet blev bygget i 1100-tallet af den kinesiske Confucius’ elever, og var Vietnams første universitet. Her blev magtfulde embedsmænd uddannet i overensstemmelse med Confucius’ lærdom.
  • I Hoan Kiem-søen ligger Ngoc Son-Templet, der er bygget på en lille ø. Du kommer til templet via Huc Bro, der betyder ”stedet, der røres af morgensolens stråler”. Her hører du om hvordan søen fik sit navn og legenden om kejseren, det magiske sværd og kæmpeskildpadden.
  • Ho Chi Minh Complex, som er skabt til ære for republikken Vietnams første præsident, Ho Chi Minh, som boede og arbejdede størstedelen af sit liv i Hanoi.
  • Thang Long, et kejserligt citadel, der var et politisk magtcenter gennem 13 århundrede. Citadellet er i dag på UNESCOs liste for verdens kulturarv.
  • Prøv også en tur i en traditionel cykeltaxa, cyclo, gennem gaderne i det gamle kvarters 36 gader, der blev navngivet efter de varer, der blev solgt der. I dag lever flere af gaderne stadig op til denne tradition, herunder bambusgaden og blikgaden.

Sejltur på Ha Long Bugten

Ha Long-bugten er et af Vietnams mest særprægede naturområder, en del af UNESCOs verdensarv og helt sikker på listen over Vietnams største seværdigheder.

I bugten, der er cirka 1.500 km², rejser grønklædte kalkstensklipper sig dramatisk op af det smukke hav, som farvemæssigt svinger fra dyb blå til jadegrøn alt efter årstiden.

For vietnameserne er området forbundet med legender om drager. Legenderne fortæller, at dragerne i området tabte juveler og jade ud af munden, som faldt ned i bugten, hvor de blev til de klipper vi kender i dag.

Kolonitidsbyen Hoi An

Ved kysten i den centrale del af Vietnam finder du den smukke og charmerende by Hoi An.

Byen var en af de vigtigste havnebyer i denne del af Sydøstasien fra det 17.-19. århundrede, og i dag er Hoi An desuden en af de mest velbevarede historiske byer i Asien, bl.a. fordi den blev skånet for bomber under Vietnam-krigen.

Det mest interessante i byen er da også den gamle bydel, som er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Byggestilen i området vidner om både japansk, kinesisk og indisk indflydelse. Her kan du bl.a. opleve den Overdækkede Japanske Bro, Chua Ong pagoden og det 200 år gamle Tam Ky hus, der oprindeligt blev bygget af en vietnamesisk familie og hvor du i dag kan finde japanske og kinesiske indflydelser.

Ho Chi Minh City og omegn

Ho Chi Minh City er Vietnams største by, og stadig ofte kendt under sit gamle navn, Saigon.

Byen er en blanding af moderne højhuse og kolonitidens bygninger, og på en rundtur i byen vil du opleve:

  • Det Gamle Posthus, som tegnet af den verdensberømte franske arkitekt, Gustave Eiffel, som nok især er kendt for at have tegnet Eiffeltårnet i Paris.
  • Den ikoniske og smukke kirke Notre Dame Katedral, bygget mellem 1863 og 1880 af de franske kolonister.
  • Krigsmuseet og Genforeningspaladset, hvor Vietnam-krigen sluttede d. 30. april 1975.

Fra Ho Chi Minh City er der desuden adgang til interessante oplevelser omkring byen.

På en halvdagstur fra Ho Chi Minh City kan du opleve Cu Chi-Tunnellerne, en labyrint af tunneller, der forbandt underjordiske kommandocentraler, skoler, opholdssteder og træningsfaciliteter og fungerede som skjulested for de nord-vietnamesiske Viet Cong’er, når de skulle lave nålestiksoperationer mod amerikanerne.

På en heldagstur kan du opleve Mekong-deltaet på tur i en båd. Mekong-deltaet er et frodigt område, der dækker knap 40.000 m2, hvor en stor del er dækket af vand. Mekongfloden løber 4.500 km gennem 6 lande fra sit udspring til deltaet, der ligger ved kysten syd for Ho Chi Minh City. På sejlturen kan du eksempelvis besøge nogle af de små lokale håndværkere og producenter, f.eks. en kokosnødplantage.

Andre højdepunkter i Vietnam

Vietnam er fyldt med spændende seværdigheder, både i nord og syd.

F.eks.:

  • Det vietnamesiske køkken. Prøv et af de mange gadekøkkener eller tag på kokkeskole og lær selv at de skønne vietnamesiske specialiteter.
  • Besøg i Nam Cat Tien Nationalpark, som er et vigtigt område for mange af de asiatiske dyrearter. Hvis du er heldig, kan du opleve nogle af de sky indbyggere i parken, f.eks. hjorte, aber og fugle eller de mere sjældne leoparder, elefanter og bjørne.
  • I det nordlige Vietnam på grænsen til Kina ligger Sapa, der ligger i et frodigt og bjergrigt område. Her finder du storslået natur og en fantastisk udsigt til Fansipan, Vietnams højeste bjerg. Tag på vandretur i det smukke område og oplev de smukke risterasser helt tæt på.
  • Vietnams skønne dal, Mai Chau, hvor du kan opleve fantastiske rismarker, kalkstensbjerg og landsbyer med etniske minoriteter som h’mong, thai og dzao. Her kan du opleve uberørt landskab og landsbyer der lever efter traditionelle levevis.
  • Afslut din rundrejse med badeferie på en af Vietnams smukke strande, f.eks. i Phan Thiet, et af Vietnams bedste strandområder. Det er muligt at afslutte med badeferie på flere af vores rejser, f.eks. i Phan Thiet, Phu Quoc, Nha Trang eller Hoi An. Se mulighederne under de enkelte rejser.

Kombiner med Cambodia eller Cambodia og Laos

Én af vores rejser kombinerer Vietnam og Angkor Wat i Cambodia, og én rejse kombinerer Vietnam med Cambodia og Laos, der tilsammen udgør det tidligere Indokina.

Cambodia

Cambodia byder på sagnomspundne ruiner og et gæstfrit folkefærd.

I Phnom Penh finder du Cambodias største by og hovedstad. Her kan du bl.a. få indblik i landets dramatiske historie på museum for folkemordet, Tuol Sleng, og på ”Killing Fields”, Choeung Ek, hvor 17.000 mennesker blev myrdet og begravet i massegrave.

Siem Reap, en by i nordvestlige Cambodia, er gateway til nogle af Cambodias største seværdigheder. Derudover byder byen i sig selv på interessante markeder, kokkeskoler og det cambodianske cirkus.

Nord for Siem Reap kan du opleve Angkor-komplekset, som er af de vigtigste arkæologiske steder i Sydøstasien og en del af UNESCOs verdensarvsliste.

Angkor-komplekset består bl.a. af Angkor Thom, som var den sidste hovedstad i Khmerriget. Angkor Thom stammer fra det 12. århundrede, hvor det blev etableret af kong Jayavarman, og skulle på sit højeste have beboet mellem 750.0000 og en million mennesker.

Angkor-kompleksets højdepunkt er tempelkomplekset Angkor Wat, der er Cambodias største attraktion. Det var det prægtigste af alle Khmer-rigets templer, og et arkitektonisk mesterværk, som det siges at have taget 300.000 mand og 6.000 elefanter 37 år at opføre. Angkor Wat er et absolut must-see i Cambodia.

Laos

Laos er den tredje destination på rejsen til Indokina. Det er endnu en spændende destination, hvor du vil opleve en afslappet atmosfære, der emmer af buddhistisk kultur og traditioner.

I den nordlige del af Laos besøger du den tidligere kongeby, Luang Prabang. Byen er en del af UNESCOs Verdensarvsliste og består af en unik blanding af traditionel arkitektur og fransk kolonitidscharme.

Stå tidligt op og oplev, når flere hundrede munke går igennem byens gader for at samle almisser, besøg Wat Xieng Thing, et traditionelt tempelbyggeri, der er dækket af bladguld, eller tag til toppen af Phousi-bakken og få en fænomenal udsigt udover Luang Prabang.

Vil du vide mere om vores rejser?

Hvis du vil vide mere om de enkelte rejser til Vietnam, kan du trykke på ”Læs mere” længere oppe på siden. Her får du information om hvad du kan forvente at opleve på turen, priser og meget mere.

Har du spørgsmål?

Du kan læse mere om de praktiske ting vedrørende Vietnam ved at kigge på vores side med praktisk info.

Hvis du har yderligere spørgsmål om Vietnam, hvordan man bestiller eller til vores andre rejser i Øst- og Sydøstasien, så er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at hjælpe dig på dit livs rejse!

Asiatours.dk – Eventyrlige rundrejser!

Vejret i Vietnam måned for måned

Vietnam er et langstrakt land, og derfor varierer klimaet, alt efter hvor du er. Generelt er vejret uforudsigeligt, og det er derfor altid en god idé at have en paraply eller regnjakke med.

Vietnam har to monsuner; sydvest- og nordøstmonsunen, der er med til at bestemme vejret. Sydvestmonsunen varer fra april til september og kendetegnes ved at være våd og varm. Nordøstmonsunen varer fra oktober til april og kendetegnes ved at være mindre våd og køligere.

Nordvietnam (Hanoi – Sapa – Ha Long-bugten):
I det nordlige Vietnam ligger bl.a. hovedstaden Hanoi, bjergområdet Sapa og Ha Long-bugten. Generelt har området, der ligger i det subtropiske klimabælte, to sæsoner:

Tørsæsonen ligger ca. mellem november og marts i Hanoi og Sapa, mens tørsæsonen i Ha Long-bugten starter i oktober. December, januar og februar er Nordvietnams koldeste og tørreste måneder. Især i Sapa kan der blive ret køligt i vintermånederne, så det er en god idé at tage noget varmt tøj med, hvis turen går dertil.

Regnsæsonen ligger ca. mellem april og oktober i Hanoi og Sapa, mens perioden er en måned kortere i Ha Long-bugten. Juli og august er de vådeste måneder, og Sapa er det område, der får mest regn.

Vejrstatistik for Hanoi JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp.  19 19 23 26 31 32 32 32 31 28 24 21
Gennemsnitlig min. temp.  15 15 18 21 24 25 26 26 25 22 19 15
Nedbør mm  10 30 50 100 150 190 210 200 160 100 60 30
Vejrstatistik for Sapa (Lao Cai) JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp.  13 14 18 21 24 24 24 24 23 20 17 15
Gennemsnitlig min. temp. 7 8 11 13 16 18 18 18 16 13 11 8
Nedbør mm 14 38 56 117 219 219 301 339 243 116 59 24
Vejrstatistik for Ha Long-bugten JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp.  20 21 23 27 30 30 31 32 31 28 24 21
Gennemsnitlig min. temp. 14 15 18 21 24 24 25 25 24 21 18 15
Nedbør mm 3 22 53 57 175 172 201 265 190 54 12 23


Centralvietnam (Hué – Hoi An – Da Nang):

I det centrale Vietnam finder du bl.a. byerne Hué, Hoi An og Da Nang. Området har ligesom Nordvietnam generelt to sæsoner:

Tørsæsonen ligger ca. mellem januar og august, hvor maj til august er årets varmeste måneder.

Regnsæsonen ligger ca. mellem september og december, hvor der falder meget regn pga. nordøstmonsunen. I alle regnsæsonens måneder falder der over 200 mm regn.

Februar til april er de mest behagelige måneder at besøge Centralvietnam, da regnen er på sit laveste og årstidens temperaturer er behagelige. Dog kommer der flest besøgende til området i december og januar, hvor mange holder juleferie.

Bemærk, at der er risiko for tyfoner i den centrale del af Vietnam i perioden fra august til november.

Vejrstatistik for Hoi An JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 24 26 28 31 33 35 34 33 31 29 27 25
Gennemsnitlig min. temp. 19 20 22 24 25 26 26 25 24 23 20 20
Nedbør mm 92 32 30 34 56 99 90 104 297 526 363 206


Sydlige Centralvietnam (Nha Trang):

Mellem Central- og Sydvietnam finder du bl.a. badeferiebyen Nha Trang. Nha Trang ligger lidt nordligere i Sydvietnam og har derfor en anden tør- og regnsæson.

Tørsæsonen ligger ca. mellem januar og august.

Regnsæsonen ligger ca. mellem september og december. Der falder mest regn i oktober og november.

Bemærk, at der er mulighed for tyfoner i Nha Trang mellem september og januar.

Vejrstatistik for Nha Trang JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 26 27 28 29 32 30 31 31 30 28 27 26
Gennemsnitlig min. temp. 21 21 22 23 25 24 25 25 24 24 22 21
Nedbør mm 40 10 20 40 50 50 30 40 150 240 240 170


Sydvietnam (Phan Thiet – Ho Chi Minh City – Phu Quoc):

I det sydlige Vietnam ligger storbyen Ho Chi Minh City, badebyen Phan Thiet samt øen Phu Quoc. Områderne har følgende sæsoner:

Tørsæsonen ligger ca. mellem december og april. Generelt ligger temperaturerne rimeligt stabilt året rundt, men de varmeste måneder er april og maj.

Regnsæsonen ligger ca. mellem maj og november. Der falder mere regn i denne periode pga. sydvestmonsunen, der betyder vådt, men stadig varmt, vejr. Regnen falder typisk i eftermiddagstimerne. Der falder mest regn fra juli til september. I Ho Chi Minh City er regnen på sit højeste mellem juni og til september, mens Phan Thiet er vådest mellem september og november.

Vejrstatistik for Ho Chi Minh City JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 32 33 34 34 34 32 32 32 31 31 31 31
Gennemsnitlig min. temp. 22 23 24 26 26 25 24 25 25 24 23 22
Nedbør mm 10  10  10  40  140  180  190  170  190  160  120  40
Vejrstatistik for Phan Thiet JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 28 29 30 32 32 31 31 31 30 30 29 29
Gennemsnitlig min. temp. 21 22 23 25 25 24 24 24 24 23 23 22
Nedbør mm 40 15 27 59 153 190 192 197 223 253 202 120
Vejrstatistik for Phu Quoc JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Gennemsnitlig maks. temp. 31 31 32 34 33 32 31 31 31 31 30 30
Gennemsnitlig min. temp. 22 22 23 24 24 24 24 24 24 24 23 22
Nedbør mm 40 36 80 130 193 266 290 398 296 276 212 104
Se et udvalg af billeder
Billeder
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
Hvordan gør du?
Sådan bestiller du på Asiatours.dk

Find din drømmerejse

På alle vores rejser kan du udforske dagsprogrammet og drømme dig væk i billeder og videoer. Du kan læse mere om overnatning, kombinationsmuligheder, alt det praktiske – og se priser og afrejsedatoer for de næste 18 måneder.

Har du spørgsmål og ønsker?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi sidder klar til at besvare alle dine spørgsmål, høre om dine ønsker og give dig ærlig og kompetent rådgivning baseret på vores mangeårige erfaring med rejseoplevelser i Asien.

Indhent et uforpligtende tilbud

Du modtager et detaljerigt tilbud på rejsen som du kan gemme, printe eller dele med dine rejsefæller. Såfremt du beslutter dig for at bestille rejsen, kan du nemt gøre dette direkte fra tilbuddet.

Kontakt rejsekonsulent Trine Kjær

Skriv til:
info@asiatours.dk

Ring til:
70 505 505

Åbningstider:
Hverdage fra kl. 9 - 16

Hvorfor rejse med Asiatours?
Derfor vælger kunderne os

Vi er altid ved din side

  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen

100 % komfort

  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring

Erfaring

  • Tusindvis af gæster har foretrukket os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af asiatiske partnere

Valuta for pengene & Fuld beskyttelse

  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.

Velkommen til det nye design på Asiatours.dk

Vi har fået nyt design, siden du sidst besøgte os, men vores rejser er stadig de samme.